uafhcrngige og styres despotisk af uindstrenkede H??vdinger. Deres Religion er en forvirret Over?? tro paaHereri og lignende; deres Prester tilloeggeS Magt til at styre Veiret efter Forgodtbefindeude (??Regnmagere"). Polygami er almindeligt, og Kvinderne maa udfsire det haardeste Arbeide. De mærkeligste Kaffere er Zuluerne (s. d.).
Kafiristan, Fjeldland i det indre Asien, udgjFr en Del af Hindukusj og ei< af dettes Sidegrene. Det har talrige Dale, Me ved HKe Fjeldrygge, og med et Klima og en Vegetation, der alt efter Hpiden er meget forskjellige. Beboerne, ca. 700,000 i Antal, er smukke og intelligente; de deles i 18 Stammer, men taler alle det samme, til den iranske Sprogstamme horende Sprog. Religionen er he?? denst.
Kaftan, et langt, slobrokagtigt Klædningsstykke, der almindelig bruges af Orientalerne.
Kag, i Danmark Benævnelse paa en Pæl, til hvilken Forbrydere stilledes oft for at hudstryges. — Kagstrygning, en Straf, som tidligere brugtes i Danmark og Norge, ofte i Forbindelse med Strafarbeide paa Livstid. Den bestod i, at Forbryoeren stilledes op til en ,,Kag" og paa den blotteoe Ryg af B??ddelen fik 27 S<ag af 9 Ris, tre Slag af hvert. I Norge afstaffedes denne Straf ved Kriminalloven af 20de August 1842, i Danmark ved Straffeloven af 10de Febr. 1866.
Kagosima, Havneby paa den japanesiske Ø Kiusiu, ved Bunten af samme Navn, med 200,000 Indb.
Kahira, se Kairo.
Kahlenberg eller Kalenberg, den nordøstligste Udløber af de noriske Alper i Nedreøsterrige, ogsaa kaldt Wienerwald.
Kahnis, Karl Friedrich August, tysk Theolog, f. 1814, studerede i Halle blev 1842 Docent i Berlin, 1844 Professor i Breslau og 1850 i Leip zig, 1860 tillige Domherre i Meissen. Han be kjtempede allerede tidlig fra orthodox luthersk Standpunkt Hegel og Strauh og forsvarede i sine Skrifter Ovfatningen af den Helligaand som en guddommelig Person samt det lutherske Nadverd’ begreb mod de Reformerte. 1854udgav han ??Den tyste Protestantismes indre Gang siden Midten af forrige Aarh.", i hvis andet Oplag (1860) han overrastede mange af sine Partifeller ved at er?? klcrre flere af Kirkens Lerdomme for trengende til en fornyet kritisk Reproduktion. Ved sin ??Luthersk Dogmatik" (1—2, 1861—64) fik han Stemningen inden det orthodoxe Parti afgjort mod sig, navn lig ved sine kritiske Anskuelser om flere bibelske BMers Oprindelse.
Kaholmen, en Holme i Kristianiafjorden ligeoverfor Drøbak. Her ligger Fæstningen Oskarsborg (s. d.).
Kahyt, et til Beboelse indrettet Rum ombord i et Fartøi.
Kai (fr. Quai), Brygge; Bredden af en Flod, Kanal eller Havn, naar den er indrettet til Anlægsplads for lossende og ladende Skibe.
Kaiafas ell. Kaifas, Josef, jødisk Yppersteprest under Pontius Pilatus’s Prokonsulat i Palæstina, havde væsentlig Del i Kristi Domfældelse. Han afsattes 36 af Prokonsulen Vitellius.
Kaie ell. Allike (Corvus Monedula), Fugl af Kraakefamilien, ligner Kraaken, men er betydelig mindre end denne. Den opholder sig helst ved gamle Ruiner, Taarne, Kirker o. lign.
Kaiman, se Alligator.
Kain, Adams og Evas ældste Søn, dræbte af Misundelse sin Broder Abel.
Kairo ell. Kahira, Hovedstad i Ægypten, ligger paa Nilens Østside, tæt ved Ørkenranden, vel 1½ Mil ovenfor det Punkt, hvor Nilen deler sig i Rosette- og Damiettearmene. I Oldtiden laa ca. 1 Mil lengere i Syd og paa Flodens vestre Side Memfis (s. d.); senere grundede Romerne noget længere mod Nord og paa Østsiden en By ved Navn Babylon, som 638 ved Arabernes Erobring fik Navnet Fostat og blev ÆgyptenS Hovedstad; først efterat Fatimidernes Dynasti 969 havde bemegtiget sig Landet, anlagdes det nuværende Kairo, som af Saladin omgaves med Mure og forsynedes med et Citadel og en Vandledning. Fostat kaldes nu af Europæerne Gammel-Kairo. Det nuværende Kairo strækker sig over et Rum af ca. ½ Kv.mil og har 350,000 Indb., mest Fellahs, Kopter og Tyrker; dog finoeS ikke faa Europeere. Byen har 400 Moskeer, 30 kristne Kirker og Kapeller, 10 Synagoger, Bazarer, flere leiere Skoler m. in.; den taber i den senere Tid lidt efter lidt sit orientalske Preg og har allerede mange brede Gader med Gasbelysning og Fortouge paa europeisk Vis. Kairo er Khedivens Residens, har betydelig Industri og livlig Handel; den er ved Jernbaner forbunden med Alexandria, Damiette, Sue; og Siut, ligesom den 1877 aabnede Is mlliliekaual t??ger sit Udgangspunkt ved Byen.
Kairuan ell. Kirvan, By i det Indre af Tunis, med 12,000 Indb.. 20 Moskeer, Industri og Pelsverkhandel, er hellig for Muhamedanerne og utilgjængelig for Medlemmer af andre Religionssamfund.
Kaisarieh, det gamle Cæsarea i Kappadokien, By i det lilleasiatiske Vilajet Angora, med 40,000 Indb. og Farverier.
Kaiserfeld, Moritz von, Merrigsk Statsmand, f. 1811, studerede Retsvidenskaben i Gratz og levede derpaa som Godseier, blev 1848 Medlem as den provisoriske Landdag i Steiermark og sendtes 1849 til Rigsdagen i Frankfurt, hvor han dog ingen Del tog i Debatterne. Efter derpaa igjen at have levet som Privatmand og kun nu og da optraadt med Bladartikler, blev han 1861 atter Medlem af den steierste Landdag og FFrer for Autonomisterne. 1865 aabnede han under Mini steriet Belcredi Adresfestormen mod Regjeringen, krevede Forlig med Ungarn og Landdagens udvidede Selvstændighed. 1867 virkede han kraftig for Forfatningens Omdannelse, var derpaa 1868—70 Formand i Underhuset, afslog 1871 en tilbudt Ministerpost, men blev s. A. Landshøvding i Steiermark og 1872 for Livstid Medlem af Herrehuset.
Kaiserslautern, By i det baierske Pfalz, ved Floden Lauter, med 23,000 Indb., Grubedrift (Jerngruber), betydelig Industri og Frugthandel. Her seirede Preusserne 1793 og 1794 i tre Slag over Franskmændene.
Kajak, Eskimobaad, overtrukken med Sælskind.
Kakadu, se Papegøier.
Kakaotræ (Theobroma), Planteslægt af Familien Büttneriaceae, har fembladet, affaldende Bæger, fem Kronblade og 10 ved Grunden sammenvoxne Støvdragere, langstrakte eller egformede Frugter, med et blødt, behagelig syrligt Kjød, hvori talrige Kjerner ligger. Alle Arter er mindre Træer, som
