Blangeometri en bestemt, elliptist, næsten cirkelformet Bane, og som selv er mørte og folde, men faar Lys og Barme fra Solen. Af de til vort System hørende Planeter fjendtes allerede i Oldtiden foruden Jorden, der imidlertid ifte betragtedes som Pla- net de fem inderste større, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturnus; Uranus og Neptun er først blevne opdagede, den første i forrige og den sidste i indeværende Aarhundrede (se de sær stilte Artikler). De Tal, hvormed disse Planeters Afstande fra Solen fan udtryktes, viser en regel mæssig Rækkefølge (Bodes Lov), dog saaledes, at der mellem Mars og Jupiter bliver et ul. Hul. Dette var allerede i forrige Aarhundrede paa- faldende for Astronomerne, som derved lededes til at anstille Undersøgelser; som Resultat af disse fremgik det, at der paa det Sted i Systemet, hvor ben ubekjendte Planet søgtes, existerede en hel Stare af smaa Planeter, de saakaldte Planeto- der (se nedenfor). Flere af Planeterne har Flere af Planeterne har mindre Himmellegemer i fit Følge, hvilke bevæger fig omkring dem; disse kaldes Biplaneter, Dra- banter eller Maaner. Af saadanne har saaledes Jorden én, Jupiter fire osv. Planeternes Lys er roligt og iffe som Firstjernernes blinkende; de fees gjennem Teleskopet som runde Sfiver, me dens Firstjernerne, selv i de stærkeste Kifferter, altid viser sig som Punkter. Planetarium, et Anskuelsesapparat, der ved en Mekanisme, som tan bringes i Ombreining, viser Planeternes Om- løb omkring Solen. Planetoïder kaldes de imaa Planeter, der har sine Baner mellem Mars og Jupiter. At maale deres Størrelse er forbundet med store Vanskeligheder; efter deres Lysstyrke har man antaget, at deres Diameter verler mellem 10 og 450 Kilometer. Den klareste af dem er Vesta, som undertiden kan sees med blotte Dine. De først opdagede Planetoïder er Ceres, Ballas, Juno og Vesta, der blev fundne i de fire første Aar af dette Aarhundrede; fra 1845 er der stadig opdaget nye, faa at det hele bekjendte Antal 1878 beløb fig til 191, ved Udgangen af 1883 til 235. Saalange man tun fjendte et ringe Antal af disse Smaa planeter, antog man, at de var fremkomne ved Sprengning af en større Planet mellem Mars og Jupiter, men denne Ansfuelse er nu forladt. Plangeometri, se Mathematit, 1ste Sp., S. 439, og Geometri. Planiglobium, et Kart, paa hvilket en af Jord eller Himmelhalvkuglerne er fremstillet. Planimetri, d. s. s. Plangeometri (se Geo- metri). Plantage (udt. Plangtafi), Plantning; Eien- dom i de tropiske Lande, paa hvilfen der dyrkes Kaffe, Suffer, Bomuld o. a. tropiske Produkter, ofte ved hjelp af Slaver. Plantagenet (udt. Plantedsjenet), i England Navn paa det franske Dynasti Anjou, som beklædte den engelste Trone 1154-1485. Den første Konge af Huset Plantagenet var Henrif den anden, den sidste Rikard den tredie; dennes Brodersøn, Jarl Edvard af Warwick, den sidste mandlige Etling af Slægten, henrettedes 1499. Plantedyr, 30opyter, Afdeling af Straale- dyrene, har faaet fit Navn deraf, at de som oftest danner plantelignende Kolonier, som er fæstede vaa Havbunden. Herhen hører Svampe, Koraller Hydroïder og Manæter. I fin Organisation ftaar 794 Planter de langt lavere end de øvrige Straaledyr, de saa- faldte Bighuder. Plantegeografi er den Videnskab, som om- handler den nulevende Vegetations Fordeling og Beskaffenhed over Jordens Overflade. Den deles i almindelig Plantegeografi, Plantetopografi, Plante- statistik og Fysiognomit. Den almindelige Plante- geografi ftaar i nær Forbindelse med de Bidenskaber, der afhandler saadanne Naturforhold, som beiinger Planternes Udbredelse og Fordeling, saaledes fyfist Geografi, Geologi, Meteorologi, Kemi og Fysik. Topografien behandler Planternes Forekomst og Ud- bredelse med de specielle Forhold, der hænger sam men dermed, og fører disse tilbage til bestemte Love; Statistiken inddeler Jordens Overflade i bestemte Regioner efter de Plantearter, som forekommer der, og Fysiognomifen beffjeftiger sig med de en- felte Planteindividers eller de større Ansamlingers færlige udseende og giver et Billede af Vegeta- tionens Fysiognomi i en bestemt Egn. Plante- geografien indtager en særdeles betydningsfuld Plads blandt Specialgrenene i den moderne Bo- tanif og er især af stor Betydning for det prak- tiske Liv; den er imidlertid fun lidet bearbei- det, og større Strækninger af Jordoverfladen er endnu aldeles eller saagodtsom ifte undersøgte af Plantegeograferne. Der er saaledes kun be- ffrevet ca. 100,000 Plantearter, medens der er Grund til at antage, at der existerer mindst det dobbelte Antal. Kun faa af disse Planter fan siges at være omtrent fosmopolitiske; dette gjelder først og fremst Kornarterne samt enfelte af de Ugræsarter, som har fulgt med dem fra det ene Land til det andet. I Regelen har hver Verdensdel derimod sin eiendommeligt nd- viklede Flora, hvis Fysiognomi stiller sig fra alle andres. Paa større Fastlande, der ligger meget affides, kan denne Eiendommelighed være overordentlig stærkt pointeret; saaledes findes paa det australske Fastland 5,000 karakteristiske Arter, men fun 400, der gjenfindes i andre Verdensdele. Man har i plantegeografist Henseende inddelt Jor- den i Belter, af hvilke et, det akvatoriale, om- flutter de 15 nærmeste Bredegrader i Nord og Syd for Ekvator, de to tropiste Strækninger fra 15 til 23° paa hver Side, de to subtropiske fra 23° til 34°, de varme tempererede fra 34° til 45°, de koldere tempererede fra 45° til 58%, de subark tiffe fra 58° til 66°, de arktiffe fra 66° til 72° og Polarbelterne fra 72° til Polerne. Herved er imidlertid at mærke, at det ikke blot er de af Afstanden fra Ekvator afhængende Varmeforhold, som betinger Planternes Udbredelse, men ogsaa andre Forhold, særlig Klimatet forøvrigt, Jords- monnet og Høiden over havet. Plantegeogra fiens Fader var Alexander v. Humboldt. For Norges vedkommende har Professor F. C. Schü- beler gjort sig fortjent ved omfattende plante- geografiffe Undersøgelser. Planter faldes de levende Væsener, der iffe har bevidst Sansning eller Evne til vilkaarlig Bevægelse samt optager sin Næring ved Indfug- ning gjennem Membraner. Merkes bør det dog, at det fun er de høiere Planter, der skarpt ad stiller sig fra de høiere Dyr; paa saavel Plante- som Dyrerigets laveste Trin findes der en Række Former, som har saa meget tilfælles, at man fun med Banskelighed har kunnet indregistrere dem
