Pisé Pisé, en Bygningsmaade ved simplere Mur- arbeider, beftaar i, at man opsætter et Bar Bord vægge i den Afstand fra hinanden, som svarer til den vordende Murs Tykkelse, og stamper Mellem rummet tæt fuldt med ker. Undertiden sammen stampes eller sammenpresses ogsaa Leret til Blokke, der benyttes til Mur paa samme Maade som Kvaderstene. Mere holdbar og hensigtsmæssig end begge disse Maader er den af den svenske Arkitekt Rydin opfundne Kalt- og Sandpisé, der beftaar af sammenpressede Blokke af Kalt og Sand, hvilke bliver haarde fom Sten og har et Fortrin frem for denne i fin større Lethed. Pisek, By i Böhmen, ved Floden Wottava, med 10,000 Jndb. Pisidien, Landskab i det sydlige Lilleafien, i Nord for Pamfylien, til hvilket Bifidien i den fenere Oldtid regnedes. Beboerne var bekjendte for fin Dristighed og Tapperhed. Nu hører Lan- det til det tyrfiffe Bilajet Konia. Pisiftratus, gr. Peisistratos, Tyran eller Herster i Athen i det 6te Aarh. f. Kr., var en Slægtning af Solon. Han var af Naturen rigt begavet og forstod i en sjelden Grad at tilvinde fig Folkets Indeft. Ved listig beregnede Mango- rer lykkedes det ham 560 at gjøre fig til Byens Herfter; han optraadte paa en forsonlig og mild Maade og søgte at undgaa alt, hvad der smagte af Tyranni, men formaaede dog iffe at gjøre Folket fuldt tilfreds med sit Herredømme. Inden fort Tid blev han derfor landsforvist; men 5 Aar efter indkaldtes han igjen af en af dem, der havde været hans ivrigste Modstandere, og fit nu Mag- ten igjen. Heller ifte denne Gang lykkedes det ham at holde fin Stilling; han blev atter for dreven og levede nu i ti Aar paa Euboia som landsforvist. Ved hjelp af Leietropper fra The ben, Argos og Naxos slog han endelig Athe- nerne ved Marathon, tog atter Athen i Befid delse og holdt sig ved Wagten til sin Død 527. I denne Tid gjorde han særdeles meget for Athens materielle og aanbelige Opkomst. Han gav Stø det til Plantning af Oliventræer paa Attitas øde Marker og staffede derved Egnen en vigtig Ind tægtskilde; han forstod at forøge Statens Ind. tomster uden at paalægge tryffende Skatter og anvendte Overstudet til at pryde Athen med Pragt bygninger; han anlagde Bibliothefer og lod de homeriste Digte samle. Ved sin Død efterfulgtes han af sine Sønner, Pisistratiderne, Hippias, Hipparkhos og Thessalus. - - Piso, Navn paa en plebejift Familie af Cal purniernes Slægt i det gamle Rom. - Gajus Gajus Piso er den første af Familiens Medlemmer, som nævnes; han var Prætor 211 f. Kr. Lucius Calpurnius Piso Cæsoninus var Konsul 15 f. Kr. og bestyrede derpaa med stor Dygtighed Embedet som Bypræfekt i Rom. Han døde 32 e. Kr. Til ham strev Horats fin berømte Epistel om Digtekunsten (Ars poetica"). Lucius Calpurnius Piso, med Tilnavnet Frugi, var Folketribun 149 f. Kr. og gjennemførte som faadan den første Lov mod Provinsernes Udsugelse (Lex Calpurnia repetundarum). 133 f. Kr. var han Konsul og fjæmpede mod de oprørste Slaver paa Sicilien. Han skrev en romerſt Historie, som nu er gaaet tabt. Gnejus Calpurnius Piso var 7 f. Kr. Konsul sammen med Tiberius 790 Pitcairn og fif, efterat denne var bleven Keifer, Syrien at bestyre. Han kom i denne Stilling i Uenighed med Germanicus, som han 19 e. Kr. mistænktes for at have ladet dræbe ved Gift i Antiokia. Efter hans Tilbagekomst til Nom blev af denne Grund Uvillien mod ham saa stært, at Tiberius, maatte lade hans Sag undersøge af Senatet; han dræbte derfor sig selv 20 e. Kr.-Gajus Calpurnius Biso stod 65 e. Kr. i Spidsen for en Sammen- sværgelse mod Nero og dræbte sig selv, da den blev opdaget. Pistacie (Pistacia), Træslægt af Terebintha- céernes Familie, omfatter Bufte og Træer, som vorer i Middelhavslandene, det varme Asien samt Nordamerika. Frugten er en tør Stenfrugt. Pistacia vera hører hjemme i Orienten og dyrkes hyppig i Sydeuropa. Dens Kjærner, Pistacie- nødder eller grønne Mandler, er rige paa fed Olie og smager som søde Mandler; de spises og anvendes i Konditorierne, ligesom der ogsaa presses Olie af dem. Pistacia Lentiscus leverer Mastir (f. b.). Pistacia Terebinthus indeholder i sin Bark en fin Terpentin, der kaldes cyprisf Terpen- tin og dels faaes ved Indsnit i Stammen, dels af sig selv rinder ud. Pistil, Morterstøder; Støvvei i en Blomst. Pistoja, By i den italienske Provins Florens, med 13,000 Indb., er Sæde for en Bistop, har en smut Domkirke m. fl. andre betydelige Byg- verker samt Industri i Jern- og Silkevarer og musikalske Instrumenter. 3 Omegnen drives Gartneri i ftor Maalestok. Byen hed i den ro merste Tid Piftoria; her faldt Catilina 62 f. Kr. Pistol, et fort Jldvaaben, der holdes i udstraft Arm med den ene Haand. Laasens Mekanisme er som ved Geværerne. Nu er Pistolerne for en stor Del fortrængte af de flerløbede Revolvere (s. d.). Pitaval, François Gayot de, fransk Jurist, f. 1673, d. 1743, var fra 1713 Advokat. Han blev berømt ved den af ham udgivne Samling af mærkelige Retssager (Causes célèbres et in- téressantes, 20 Bb., 1734 og følg.), der senere er bleven fortsat og oversat til flere fremmede Sprog. Pitcairn (udt. Pitkern), den sydligste i Gruppen Tuamotu i det Stille Hav, er 3 km. lang og henimod Halvdelen saa bred. Den op- dagedes 1767 af Carteret og var da ubeboet, men viste Tegn til, at der tidligere havde været Mens nester. Den er bekjendt ved en mærkelig Historie, som tilbrog sig i forrige Aarhundrede. Mand- stabet paa et engelsk Stib,Bounty" gjorde 1788 ved Tahiti Mytteri under Ledelse af Styrmanden Fletcher Christian. Efter at have sat Kapteinen i en Baad og overgivet ham til hans Stjebne nedsatte de sig med 6 Mænd og 12 Kvinder fra Tahiti paa Pitcairn, hvor de dyrkede Jorden og dannede et lidet patriarkalst Samfund. nogle Aars Forløb gjorde de tahitiste Mænd Op- rør mod Englænderne og blev udryddede. vorede nu en ny Slægt op, en Blandingsrace, som udmærkede sig ved Skjønhed og kraft og un- der Ledelse af John Adams og Edv. Young førte en idyllist Tilværelse paa den frugtbare D. Ingen vidste imidlertid noget om Koloniens Eri- ftens, førend den 1808 blev opdaget af den ame- rifansfe Kaptein Folger; den engelske Regjering lod 1814 Forholdene undersøge; de, som havde gjort sig fyldige i Mytteriet paa,Bounty", funde Efter Der
