Pirat 789 Visano feirede 1177 Venetianernes Flaade over de med findes et Kunstakademi, en teknisk Stole m. fl. Fredrik Barbarossa forbundne Genuesere. Pirat, Sjørøver. Pirithous, efter den græske Mythe Son af Frion og Dia, var gift med Hippodameia og her. stede som konge over Lapitherne i Thessalien. Ved hans Bryllup fandt de berømte Kampe Sted mellem Lapitherne og Kentaurerne, der gjentagne Gange er fremstillede af den græfte Kunst. Pirmasens, By i det baierste Rhinpfalz, med 10,000 Indb. og fæderindustri. Her seirede 1793 Preusserne under Hertugen af Brunsvig over Franskmændene. Pirna, By i Kongeriget Sachsen, ved Elben, med 11,000 Indb. J Nærheden er store Sand- 3 Nærheden er store Sand- ftensbrud, hvorfra Stenen forsendes i betydelige Mængder. Piroger faldes de af Sydamerikas Indianere benyttede Baade, som er udhulede af en enkelt Træstamme. Pirogoff, Nikolaus, berømt russist Læge, f. 1810, d. 1881, blev 1837 Professor i Kirurgi og patho- logist Anatomi i Dorpat og 1841 Professor i Kirurgi ved det medicinst-kirurgiske Akademi i Petersburg. Han var en særdeles fremragende Kirurg og har skrevet flere vigtige Arbeider over Anatomi og kirurgi. Pirol (Oriolus), Fugleslægt af Spurvefuglenes Orden, har et langt, fegleformet Næb, fort Hale og forte, stærke Ben. De forskjellige Arter hører hjemme paa den østlige Halvfugle; enfelte af dem, saaledes den smukke gule og sorte Kirsebær birol (Oriolus galbula), er almindelig i Syd- og Mellemeuropa. Piron (udt. Pirong), Alexis, franst Digter, f. 1689, d. 1773, var en Ven af Trébillon den eldre og ivrig Deltager i de bekjendte Sammen tomster hos Caveau, hvor hans Lune og Vittighed vandt Anklang. Efter gjennem flere humorististe Breve og Smaafortællinger at være bleven fjendt blandt Publikum begyndte han at strive for Sce nen; han leverede en Raffe Komedier af tildels betydeligt Værd, men vandt dog iffe ftor Paas stiønnelse, førend ved sin ,Métromanie" (1738), der er et meget fremragende Arbeide. Hans Ver- fer udkom samlede 1776. Pirouette (udt. Piruett), i Dansekunsten en hurtig Ombreining paa ét Ben. J Ridekunsten en lignende hurtig Ombreining af Hesten. Piræus, gr. Peiraiens, Byi Attika, Athens Havn (se Athen). Pisa, Provins i Kongeriget Italien, 3,056 km. ftor, med 266,000 Indb. Hovedstaden Bisa, med 52,000 Jndb., er en af Italiens ældste og smukkeste Byer. Den ligger ved Floden Arno, 7 km. fra havet, i en smuk og frugtbar Egn, og er Sæde for en Erkebiskop. Gaderne er rette og brede; der findes mange aabne Pladse og prægtige Bygverker, deriblandt en Domkirke fra det 11te Aarh., det berømte, af Marmor opførte ftiæve Taarn, Johannesfirfen med en mægtig Kuppel o. fl. En Mærkelighed er ogsaa den be fjendte Kirkegaard (Campo Santo), hvis Jord er hentet fra Jerusalem, og som er omgiven af go tiffe Buegange, prydede med Freskobilleder af flere berømte gamle Mestre. Byen har endvidere et Universitet, der i ældre Tider stod i meget stor Anseelse og nu har 450 Studerende; desuden høiere Læreanstalter. Handel og Industri er af fiden Betydning. Bisa førte i Oldtiden Navnet Julia Pisana. J Middelalderen var Byen en Republik, der udmærkede sig ved fit Frisind og en Vindsfibelighed, som gjorde den rig og anset. 3 det 11te Aarh. erobrede den Sardinien, Kor fika og Balearerne, anlagde senere flere kolonier og var tilfjøs Genuesernes Ligemand. I Kam- pene mellem Guelfer og Ghibelliner stod Pisanerne paa de fidstes Parti og formaaede i længere Tid tappert at holde sig mod de guelfiffe Byer; 1284 blev de imidlertid flagne af Genueserne ved Me- foria og mistede alle fine Besiddelser. Nu kom Byen under Guelferføreren Ugolino Gherardescas Herredømme; senere fom imidlertid Ghibellinerne atter til Magten, og Byen hævede fig paany. Indre Feider og Partiftridigheder svækkede den dog, og tilsidst maatte den paakalde Milanos Beskyttelse, blev solgt til Galeazzo Visconti og kom 1406 under Florens, som beherskede den med stor Strenghed. 1494 gjorde den Opstand under Simon Orlandi, stillede sig under Kongen af Frankriges Beskyttelse og opnaaede efter en lang og haard Kamp paany Selvstændighed. Forgjeves beleirede Florentinerne Pifa 1499, 1504 og 1505; men 1509 lyffedes det dem at udhungre Byen, saa at den maatte over- give fig, hvorefter den hørte til Toskana og delte dettes Skjebne. Pisang (Musa), Planteflægt af en eiendom melig Familie, Musaceerne, beftaar af store, træ- lignende Buste af et palmeagtigt Udseende og har enfle Blomster. Bladene er meget store, fortstil- fede, læderagtige og helrandede; de danner en Krone paa Loppen af Stammen, og mellem dem reiser Blomsterfolberne sig. reiser Blomsterfolberne fig. Blomsterne er store og uregelmæssige. Arterne hører hjemme i de tropiske Egne; i stor udstrækning dyrkes den almindelige Pisang (Musa paradisiaca) og Bananen (M. sapientum), hvis store og vel- smagende Frugter udgjør en væsentlig del af de Indfødtes Næring i flere tropiske Lande. Flere Arter indeholder seige og stærke Trevler, der for- arbeides til Tougvert, Tøier o. desl. Pisano, Nicola, italienst Billedhugger, d. 1278, var født i Pisa, hvor han ogsaa for det meste levede og virkede. Han indtager en eiendommelig Stil- ling i Kunsthistorien, idet han, efterat Billedhugger- funsten i Aarhundreder havde ligget aldeles nede, fremtraadte med Berker, der tydelig viser Paavirk- ning af Antiken og er befjelede af dens Aand. Nogen Gjenoplivelse af den antike Kunst tom dog iffe iftand ved ham; han blev staaende som et mærkeligt, iso- leret Fænomén, og først i det 15de Aarh. blev hans Arbeide gjenoptaget og fuldført. Af hans mest be- rømte Berfer fan nævnes Relieferne paa Prædike stolene i Baptisteriet i Pisa og i Domkirken i Siena samt den hellige Dominifus's Sarkofag i Bologna. Hans Son Giovanni Pisaño, f. ca. 1240, d. ca. 1320, var Faderens Elev og blev en fremragende Billedhugger og Arkitekt; som saadan var han en Repræsentant for den paa hans Tid i Italien indtrængende gotiske Stil. Han har bl. a. anlagt den berømte Campo santo i Pisa. i Bisa. Andrea Pisano, f. ca. 1273, d. ca. 1349, var ligeledes Billedhugger og Arkitekt. Han har bl. a. udført de smukke ældre Broncedøre til Baptisteriet i Florens. 1 -
