Piperin 788 nod den samme Gunst som under den foregaaende | Konge. Han fulgte Karl paa dennes Krigstog som Raadgiver for de indenlandske samt diploma- tiffe Sager; Slaget ved Pultava blev han fan- gen og tilbragte derpaa Resten af fit Liv som Fange paa Schlüsselburg. Piperin, et Alkaloid, som indeholdes i Beber. Det danner farveløse, prismatiste Krystaller, er uden Smag og lidet opløseligt i Vand; en Opløs ning af Biperin i Alkohol har en starp Beber- smag. Ved Behandling med Alkalier giver det en flygtig, ftart Base, Piperidin, som danner mange Salte. Pipette, Stithævert, især af Glas. - Pipin eller Pippin, Navn paa flere Mænd, som har spillet en fremragende Rolle i Frankriges aldre Historie. Pipin af Landen var Major domus i Austraften under Kong Dagobert den første. Han var en Ven af Bistop Arnulf af Met, sammen med hvem han hjalp til at ftyrte Brunhilde. Pipin af Heristal var Auftra- fiernes Fører i kampen mod Neustriens og Bur gunds Major domus Ebroin. Han havde at Magten i Auftrafien, da Tronen her fra 678 var ledig; han førte iffe Titel af Major domus, men faldte sig Frankernes Hertug. Da der i Neustrien og Burgund opstod en heftig Strid om, hvem der sfulde blive Ebroins Efterfølger, blandede Pipin fig i den, feirede i Slaget ved Tertri 687 og fangede Kong Thenderit den tredie af Neustrien og Bur- gund, som han nu gjorde til Konge ogsaa i Au- ftraften, medens han forbeholdt sig selv som Major domus al Magt. Han forsvarede det af ham paany forenede frantiste Rige tappert mod for fjellige Fiender og førte en kraftig Regjering. Han døde 714. Pipin den lille, Søn af foregaaendes Søn Karl Martel, efterfulgte Faderen sammen med sin Broder Karlman. Efterat den frankifte Trone havde været ledig 7 Aar, indsatte Brødrene 743 igjen en Konge, Childerich den tredie, den sidste af Merovingerne, og førte mu, hver i fin Landsdel, Regjeringen under den gamle Titel Majores domus og som Franternes Hertuger og Fyrster". 747 gif Karlman i Klofter, og Pipin fit da hele det frantiste Rige under fit Herre- dømme. Nu ansaa han Tiden for at være fom men til at foretage et afgiørende Skridt. Med de frantiste Stormænds Samtyffe fendte han et Gesandtskab til Pave Zacharias for at forestille denne, at den, som var Konge af Gavn, ogsaa burde være det af Navn, og at den uduelige me rovingifte Slægt burde fjernes fra den frantiske Trone. Baven gik ind paa dette og sendte med Ge sandtskabet det Bud tilbage, at han ifølge fin apofto- liffe Magtfuldkommenhed befalede, at Bipin stulde være konge. Pipin skyndte sig da ftrar efter Ge- sandternes Tilbagefomst med at lade sig hylde, frone og salve som konge, og Childerich blev sat i Kloster. Først et Par Aar senere, nemlig 754, fit Trou- ftiftet formelig pavelig Sanktion, da Bave Stefan fom over Alperne for at udbede sig Bipins Hjelp mod Longobarderne. Pipin fulgte Opfordringen, drog over Alperne og beseirede Longobardernes Konge, som maatte indgaa paa at betale Tribut og afstaa Exarkhatet (s. d.). Ogsaa inden fit eget Lands Grændser havde Pipin Fiender at fjæmpe med; saaledes maatte han drage mod de oprørste Høvdinger i Bretagne og Aquitanien saavelsom - Pirano mod Araberne, der blev fordrevne fra Narbonne. Med Sachsen og Baiern havde han ligeledes Ufred; det sidste Land kom 757 under hans Overhøihed, idet hans Søstersøn Tassilo, der havde Arveretten der, maatte hylde ham og som Vasal sværge ham Trostab. 6 Aar efter gjorde Tasfilo fig dog uaf- hængig igjen. Efter en fraftig og for Riget lyfte. bringende Regjering døde Pipin 768; Riget havde han delt mellem fine Sønner Karl den store (s. d.) og Karlman. Ogsaa senere førte flere Med- lemmer af den karolingifte Slægt Navnet Bipin. Piplærke (Anthus), Fugleslægt af Sangfug- lenes Familie, har i Udseendet mest lighed med Lærkerne, idet de er af omtrent samme Farve, har et tyndt, ret Nab, temmelig lange Ben og lang Hale samt en lang og ret Bagklo; forresten har de i zoologist Henseende mest tilfælles med Erlerne. I Norge findes Engpiplarten (An- thus pratensis) og Træpipfærten (A. arbo- reus); begge er smutte og livlige Sangfugle, som ofte fredes. Pippi, Giulio (udt. Dsjulio), bekjendt under Navnet Giulio Romano, berømt italiensk Maler og Arkitekt, f. 1492, d. 1546, var Elev af Rafael og den, som bedst tilegnede sig den store Mesters Undervisning. Han deltog med Rafael i Udførelsen af flere af dennes betydeligste Arbeider, saaledes mange af Malerierne i Log gierne i Vatikanet, ligesom han fuldendte det af Rafael paabegyndte berømte Billede Transfigu- rationen". Selvstændig udførte Pippi bl. a. Des forationen af Villa Madama ved Rom, en Byg- ning, som var opført af ham selv og viser, at han ogsaa besad fremragende Begavelse som Arkitekt; endvidere en Række Madonnabilleder, St. Stefanus m. fl. Billeder af den hellige Historie. 1524 blev han udnævnt til Hertugen af Mantuas Maler og Arkitekt og fik i denne Stilling An- ledning til at udfolde fit Talent paa en friere og frugtbarere Maade end tidligere, hvorhos Paa- virkningen fra Rafael mere og mere gav Plads for en udfoldelse af hans egne funstneriske Eien dommeligheder. Han byggede i Mantua Palazza del Te og dekorerede dette Bygverk samt Her- tugens Palads med storslagne Billeder af den hellige historie og den græffe Mythologi. Des. uden udfoldede han en storartet Virksomhed som Arkitekt, idet han ombyggede store Dele af Byen og udførte flere Bygverter ogsaa i andre italienſte Stæder. 1544 ombyggede han Domkirken i Man- tua, et af hans bedste Verker. Kort før sin Død kaldtes han til Rom for at fuldende Beterskirken, men tunde paa Grund af Sygdom ikke modtage Judbydelsen. Piranesi, Giambattista, italiensk Tegner, Kob- berstiffer og Arkitekt, f. 1720, d. 1778, syslede meget med antikvariske Forskninger og leverede et storartet Pragtverk med Afbildninger af Roms gamle Mindesmærter og Bygninger (29 Bd., inde- holdende 2000 Plancher), hvilket er uundværligt for Studiet af denne Gjenstand. Hans Søn Francesco Piranesi, f. 1756, d. 1810, fort- satte Faderens Arbeide; ogsaa hans Broder Pie- tro og hans Søfter Laura hjalp til at fuldføre det store Berk. Pirano, By i Istrien, ved Largonebugten, med 11,000 Indb., god Havn, en interessant go- tiff Kirke og betydelig Handel og Sjøfart. Her
