ved det komiske Talent, som aabenbarer sig i dem, ved den fortrinlig behandlede Dialog og ved den trassende Skildring af Samtidens Liv og Scrder. Han var en Bekjendt og Ven af Bellman og ftiftede det endnu beftaaende Ordensselstab „Par Bricole“.
Kexholm, By i Guvernementet Viborg i Fw’ land, paa en V i Ladoga, er befcrstet og har 1200 Indb.
Key, Axel, svensk Mediciner og Naturforsker, f. i Nærheden af Jönköping 1832. Han nedstammer fra en skotsk 3Et, som under Gustav Adolf ind vandrede til Sverige. 1848 blev han Student ved Lunds Universitet, hvor han valgte Medicinen til sit Studium. Efter erholdt Examen reiste han til Tyskland, hvor han fortsatte sine fysiologiske og pathalogifke Studier ved Universiteterne i Berlin og Bonn. Efter sin Hjemkomst udgav han i Lund sin Doktorafhandling, et paa egen Forskning grun det Bidrag til Kundstaben om Nervernes Anatomi. 1861 udncrvntes han til Professor i pathologisk Anatomi ved ..Karolmska Institutet" i Stockholm, hvilket Embede han fremdeles beklcrder. Sammen med Gustaf Retzius har han udgivet paa Tyst et epokegj??rende Verk: ..Swdier i Nervesystemets og Bindevcrvets Anatomi". Paa NaturforskermFdet i Kristiania 1868 udkastede han Planen til Fcrlles. organet for de nordiste Landes Lcrger: „Nordiskt medicinskt Archiv“ hvilket Tidsskrift redigeres af ham.
Keyser, Jakob Rudolf, norsk Historiker, f. i Kristiania 1803, d. 1864, gik først Paa Kristians sands og fra 1818 paa Kristiania lcrrde Skole, hvorfra han 1820 demitteredes til Universitetet. Efter at have taget Andenexamen begyndte han at studere Theologi, men opgav dog snart dette Studium for udelukkende at beskjeftige sig med Historien, scrrlig den nordiske. Hans Flid og Be gavelse vakte snart Opmcrrksomhed, og 1825 sik han af Selskabet for Norges Vel Underst??ttelse til at beftge Island for at studere det gammelnorske Sprog. 182? vendte han tilbage, ndncrontes 1828 til Docent og 1829 til Lektor i Historie og Statistik ved Universitetet. Forelesninger over sidstncrvnte Fag fritoges han dog for 1834. 1835—37 opholdt han sig ved Bibliothekerne i KjMen havn, Lund, Upsllla og Stockholm for at udfjsre Forarbeiderne til en Udgave af ??Norges gamle Love indtil 1837", som siden blev trykt paa offent lig Bekostning (3 Bd., 1846—49). 1837 udncrvntes han til Professor. Sammen med C. Unger ud gav han ..Kongespeilet", ..Olaf den helliges Saga" m. fl. Desuden udgav han paa egen Hacmd en Afhandling om ??Nordmcrndenes Herkomst og Folke sicrgtskab", aftrykt i ..Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie", udgivne af et Sam fund, blandt hvis Stiftere han var. Ved denne Afhandling, som udgjorde ikke mindre end 200 Kvartsider, fMe han den norske Historieforskning ind i en ny Retning, der senere fulgtes af P. A. Munch. Til ovenncrvnte Samlinger leverede han desuden ??Bidrag ril Sigurd lorfalfarers Historie" og ..Torgils Skarde i Norge". I Tidsskriftet .,Nor" offentliggjorde han fem Forelesninger over ??den norske Samfundsordens Udvikling i Middelalderen". 1847 udgav han en Afhandling ..om Nordmcrnde nes Klcrdedragt i de crldre Tider", og samme Aar udkom et af hans vigtigste, om stor Lcrrdom vidnende
Khllldlra
Arbeide: ??Nordmcrndenes Religionsforfatning i Hedendommen". Et andet Skrift af ham, der ligeledes barer Proeg as Forfatterens dybe Gransk ning og udmcrrkede Fremstillingsevne, er ??Den norske Kirkes Historie under Katholicismen" (2 Bd., 1856—58). — Keyser nød megen Anseelfe forn Videnskllbsmand og var Medlem af flere lcrrde Selskaber. Fra 1829 forestod han Universitetets Samling af nordiste Oldsager, hvilken han fra fMst af ordnede og optoa Katalog over. 1866—67 ndkom hans ..Efterladte Skrifter" i 2 Bind, hvoraf fyrste Bind indeholder ..Nordmcrndenes Bidenflabe lighed og Literatur i Middelalderen", andet Bind ..Noromcrndenes Stats?? og Retsforfatning i Mid delalderen" famt ??Nordmcrndenes private Liv i Oldtiden", og 1868 hans ??Samlede Afhanolinger", begge Verker udgivne af Professor Rygh.
Khabrias, atheniensisk Feltherre, udmcrrkede sig 388 f. Kr. som Anf??rer for Athens SjMagt mod Sparta. Efterat Pelopidas havde befriet Theben, kom Khabrias med 5,000 Mand ham til Hjelft og opfandt ved denne Leilighed en ny Tak tik, idet han befalede sine Soldater at afvente Fien< dens Angreb med fcrldet Spyd og Skjoldet Dttet paa Kncrerne. I denne Stilling blev han ogsaa selv senere afbildet i den Statue, som hans Med?? borgere reiste ham. 376 beseirede han ved Naxos Spartanernes Flaade og beskyttede 368, efterat Athen var gaaet over fra Thebanernes til Spar tanernes Parti, Korimh mod Epaminondas’s An greb. Bed Begyndelfen af Bundsforvandtekrigen blev han sammen med Khares Anf??rer for den lllheniensiske Flaade, men faldt allerede 357 ved Angrebet paa Khios.
Khaldæa, det sMdre StrM af Slettelandet mel lem Eufrat og Tigris, kaldes paa de asfyriske Ind flrifter Kaldu. Den oprindelige. turanfie Form er maaske Kasdi. d. s. s. Landet mellem de to Elve, af kas: to og di: Elv. Landets Navn i det Gamle Testamente er Senear, som rimeligvis ogsaa betyder Landet mellem de to Clve. Af Grcrkerne kaldtes Lan det baade Kaldaia og Babylonien. Khaldcra har mod Syd rimeligvis naaet ned til den Persifle Bugt, der, efter flere Marker, i aldre Tider strakte sig lcrngere mod Nord end nu. Landet nordenfor Khaldcra kaldtes af Hebrcrerne Tram Nccharajem og af Grce kerne Mesopotamien. Begge Ord betyder Landet mellem de to Elve. — Indbyggerne kaldes i det Gamle Testamente Kasdim. Landets crldste Hoved stad hed Ur Kasdim, d.s.s. Khaldcrernes Ur, hvis Ruiner ligger 1½ geogr. Mil vestenfor Eufrat og 30 geogr. Mil nordenfor den Persiske Bugt. Det var fra denne By, at Tarah vandrede ud med sine SMner, Abraham og Nach or, og sin ??vrige Slcrgt. Ur var Landets Hovedstad fra ca. 2500 f. Kr. til ca. 2000, da det maatte vigt for Babel, og det blev nu kun Rigets anden By. Som Landets Eldste Konge naevnes Uruk, og efter ham opregnes en Rcekke af Konger med ukjendte Navne. Den samme Konqercekke findes baade Paa Indskrifterne iUrog i Babel. Sproget paa Indstrifterne er af famme Rod, som det aramceiste (syriste) og det hebraiske. Khaldcrerne naaede sin hveste Vcrlde under Nebukadnezar, der hcruede Riget til en Ver densmagt og gjorde Babel til den st??rste By i Om fang, som Historien kjender, og til en herlig Stad, der i Bibelen kaldes Rigernes Smykke, Khaldæernes stolte Pryd. Khaldæernes Magt blev knækket ved
