Pietet ria med Kristi Lig paa Stjødet, stundom ogsaa Kristi Lig understøttet af Engle. Pietet (ligesom Pietà af lat. pietas), From- hed, Kjærlighed til Forældre, Slægtninge og Vel giørere; refrygt og Respekt for nedarvede Tra- ditioner osv. Pietisme, en i Slutningen af det 17de Aarh. opkommen Betegnelse for en da opblomstrende Retning inden den evangeliske Kirke, der ikke var tilfreds med den paa den Tid herstende blotte Orthodoxi og strenge Fastholden ved Kirkens Lære, men tillige frævede en mere levende tilegnet Kristendom, som skulde bære fine Frugter i et sandt kristeligt Liv. Navnet blev først brugt i Leip- zig om nogle unge Theologer, som var paavirkede af Spener (f. d.) og fra 1689 begyndte at holde opbyggelige Foredrag over det Nye Testamente. Som rimeligt var, kunde Pietismen ifte i Lang- den holde sig fri for Enfidigheder og Overdrivel ser, idet dens Tilhængere lagde en overdreven Begt paa en i det ydre fremtrædende streng From hed, som bl. a. fif et Udtryk i Afholdenhed fra ,,verdslige" Fornøielser og tildels en paatagen, hovedhængende Manér. Det kan dog iffe negtes, at Pietismen gjorde ikke lidet godt ved at hindre Rirlen fra at ftivne i en aand og livløs dogma- tist Orthodoxi. Pietismen kom især til at trives ved Halles Universitet, hvor den bl. a. repræsen teredes af en saa udmærket Mand som A. H. France. I Danmark vandt den under Kristian den sjette Indgang gjennem den tyske Hofprest Bluhme og artede sig her i en om mulig endnu mere affekteret Stiftelse end i Tyskland. Ved Rationalismens Opkomst i den sidste halvdel af forrige Aarhundrede fortrængtes Pietismen. I den nyeste Tid er den igjen fremstaaet i en noget forandret Stiftelse. Pietri, Joachim, franst Statsmand, f. 1820, tilhørte en ivrig napoleonistist Slægt paa Korsika. Han var fra 1848 Præfeft i flere franste Depar tementer og blev 1866 Politipræfeft i Paris, i hvilken Stilling han organiserede det franske hemmelige Politi paa en hidtil ukjendt fuldkom men Maade. Efter det andet Keiserdømmes Fald forlod han Frankrige. Pietro delle Vigne (udt. - vinje), se Petrus de Vinea. Pifferari, italienske hyrder, som ved visse Høi tider besøger Rom og muficerer paa fine Sætte- piber. Pigafetta, Francesco Antonio, italienst Rei sende, f. ca. 1491, d. 1534, uddannede sig som Sjømand og Mathematiker og fulgte 1519-22 Magellan paa dennes Reise rundt Jorden. Efterat han efter mange Farer og Gjenvordigheder med 17 Ledsagere var fommen tilbage til Spanien, ud- gav han en Beskrivelse over Reisen, der vistnok indeholder mange Feiltagelser og Fabler, men dog er vigtig for Opdagelseshistorien. Pigalle (udt. Pigall), Jean Baptiste, franst Billedhugger, f. 1714, d. 1785, ftuderede under Lemoine og i Italien, blev senere fongelig Billed- hugger og tilsidst Rektor og Kansler ved Akade- miet. Af hans betydeligste Arbeider kan mærkes det barott, men fortræffeligt komponerede og ud førte Gravminde over Marstallen af Sachjen i Thomasfirken i Strasburg samt Ludvig den fem- tendes Statue i Rheims. 784 Pikrinsyre Pigault-Lebrun (udt. Bigaa Løbroug), Char- les Antoine Guillaume, franst Romanforfatter, f. 1753, d. 1835, strev en Næffe Romaner, der i fin Tid havde en særdeles stor Læsekreds, men nu er næsten ganste forglemte. De mangler poetist Bærd, men er let og fvift ffrevne. Han forfattede ogsaa en Frankriges Historie" (8 Bb., 1823-28). Pigen af Orléans, se Jeanne Darc. Pigsinnede Fiske, Orden af Fistenes Klasse, har benet Stelet og udmærker sig ved, at de første Straaler i Ryg- og Gatfinnen er uledede Big- straaler. Svømmeblæren er luffet eller mangler. Herhen hører Aborrer, Pauserkindede, Krybefiftene, Makrellen, Marulken, Berggylterne m. fl. Pighai, se Haier. Pighudede (Echinodermata), Klasse af Straale- dyrene, udmærker sig bl. a. ved en Udsondring af tuliur Kalt i hudens Celler i forskjellige, ikke fuldt frystalliserede Former. Kalfafsondringen frem- trader ofte som Pigge eller knuder paa Hudens Overflade. Overflade. Herhen hører Sjøpølser, Sjøæbler (Sjøpindsvin), Korstrold og Sjølilier. Pighvar, se Flyndre. Pigment, se Farvestoffer under Art. Farve. Pignerol ell. Pinerolo, By i den italienske Provins Turin, med 17,000 3ndb., er Sade for en Bistov, har en smut Kathedralfirfe og livlig Handel og Industri. Den var tidligere en vigtig Fæstning. Pigrokke, se Roffe. Pigable (Datura Stramonium), Plante af Søtviderfamilien, med hvid Krone og firerummet Kapselfrugt, har stærkt giftige Fre, der paa fine Steder benyttes som narkotist Middel. I Norge findes den fun forvildet. Pihl, Carl Abraham, norst Ingeniør, f. 1825 i Stavanger, uddannede sig i England og lagde fig særlig efter Jernbanebygning; fiden 1865 har han været Jernbanedirektør. Han er mest bekjendt som Opfinder af det saakaldte smalsporede Jern banesystem (se Jernbaner). Pikant (fr. piquant), pirrende, stiffende; som tiltræffer Nysgjerrigheden. Pike, se Blante Baaben. Pikkelhue, i Middelalderen en Hjelm, som iffe var forsynet med Visir; den bares af Babnere og Fodtropper. I flere Arméer, især den tyffe, bruges en Hjelm, hvis Metalbeslag oventil ender i en Spids, og som faldes Biffelhue. Piket faldes et Kompagnis Hovedstyrke, som er opstillet nogle hundre Skridt bag en mindre Del af Kompagniet, hvilken kaldes Feltvagt. Piketen tje- ner til Understøttelse af og til Repli for Feltvagten. Piket (fr. piquet, udt. pife), en egen Art Kortspil for to Personer. Piki, Længdeenheden i Grækenland, var tid- ligere af tre forskjellige Størrelser, men er nu efter det metriste Systems Indførelse=1 Meter. Pikkelhering, egentl. Spegefild, en Spas- mager i den ældre hollandske Komedie. Pikrinsyre er Produktet af Salpetersyrens Indvirkning paa Fenol- eller Karbolsyre. Den krystalliserer i lysegule Blade, som er tungt op løselige i koldt Band, men let opløselige i varmt Band og Alkohol. Ved 122° C. smelter den, og ved pludselig Opvarmning exploderer den. Dens væsentligste Anvendelse er som gult Farvestof for Uld og Sille samt til Pikrat krudt, der er et heftigt Sprengstof.
