Bichler imidlertid at flygte til England, hvor han aabent optraadte som Bourbonernes Tilhænger. 1803 forenede han fig med George Cadoudal for at myrde den daværende Førstekonsul Bonaparte. 1804 fom han i den Anledning til Paris, hvor man dog snart tom paa Spor efter ham. Han stjulte fig hos en Ven, som imidlertid for en stor Bengefum forraadte ham; han sattes i Temple, hvor han endnu førend Dom var falden fandtes død. Royalisterne beskyldte Bonaparte for at have ladet ham myrde, men det er sandsynligt, at han begit Selvmord. Pichler, Johann Anton, berømt tyst Sten- ffjærer, f. 1697, d. 1779, levede det meste af fin Tid i Neapel og Rom. Han frembragte paa sin Kunsts Omraade en Naffe Arbeider, der kommer de smukkeste fra Oldtiden nær. Hans Søn Johann von Bichler, f. 1734, d. 1791, ud dannede sig under Faderens Beiledning til ligeledes at blive en fremragende Stenstjærer; han dyrkede desuden med Held Pastélmaleriet. Ogsaa flere andre af Familiens Medlemmer var Kunstnere. Pichler, Karoline, tyff Forfatterinde, f. 1769, d. 1843, fit en omhyggelig Opdragelse og ægtede 1796 Regjeringsraad Andreas Pichler. Fra 1800 af ffrev hun en Ræffe Romaner, af hvilke de fleste behandler historiske Emner; hun forstod med megen Dygtighed at lægge det historiske Stof til rette og bearbeide det, men Udføreljen lider ofte af Brede og er ikke altid fri for Plathed. Hendes samlede Berker udfom 1820-45 i 60 Bd. Pickles, je Mixed pickles. Pick-pocket, engl., 2ommetyb. Pico, Giovanni, lærd Italiener, f. 1463, d. 1494, begyndte allerede 14 Aar gl. at studere den fanoniste Net og lagde sig derpaa efter Filosofi, Naturkundskab og overhoved omtrent enhver Gren af Datidens Videnskab. Efter at have studeret ved forskjellige lærde Skoler og Universiteter i Frank- rige og Italien begav han sig til Rom, hvor han 1486 opstillede 900 forskjellige Theses af alle Videnskaber, hvilke han tilbød fig at forsvare offentlig. Denne Optræden beredte ham mange Vanskeligheder, da man ifølge hans Theses's Ind- hold 1øgte at mistænkeliggjøre hans Rettroenhed; først efter længere Tids Forløb lykkedes det 20. renzo af Medici at gjøre en Ende paa Forfølgel- ferne mod ham. Han levede nu i Florens som et fremragende Medlem af det af Mediceerne stif- tede platoniste Akademi og beffjeftigede sig med filosofiste og sværmerist kabbalistiske Spekulationer. Hans Brodersøn Giovanni Francesco Pico di Mirandola, f. 1469, d. 1533, var ogsaa en ivrig Mystiker; han fluttede sig til Savonarola og forfattede en Biografi over denne. Pictet (udt. Bitte), Markus August, schweizist Naturforster, f. 1752, d. 1825, var en Elev og Ven af Saussure, hvis Efterfølger han blev som Professor og senere som Præsident for Akademiet i Genf. Han har især udmærket sig som Fysiker, bl. a. ved Undersøgelser over Alperne, samt som Mathematiker og Øfonom. 1796 stiftede han fammen med fin Broder Tidsskriftet Bibliothèque britannique, som fra 1816 bærer Titelen,Biblio- thèque universelle. Hans Broder Charles Bietet de Rochemont (udt. -bø Rofimaang), f. 1755, b. 1824, gjorde i sin Ungdom Tjeneste i et franst Schweizerregiment og beflædte efter 1789 783 Pieta flere offentlige Embeder. Som Diplomat deltog han 1814 i Wienerfongressen, hvorefter han var Genss Gesandt i Paris og Turin. Efter som Statsraad at have hjulpet til at gjennemføre Kanton-Organisationen trat han sig tilbage til fit Gods Lanch, hvor han med Held bestjeftigede fig med Landbrug og filantropiske Foretagender. Af hans Strifter vafte især La Suisse dans l'intérêt de l'Europe (1821) ftor Opsigt. François Jules Pictet de la Rive (udt. -dø la Riv), f. 1809, b. 1872, tilhørte den samme Familie. Han virkede som Professor i Zoologi og Anatomi iGenf og erhvervede sig stor Anseelse ved sine zoologiske og paleontologiste Arbeider. Picus en gammelitalist Gud, efter Sagnet Søn af Saturnus og Fader til Faunus. Der til lagdes ham Spaadomsgave. Pièce, fr., Styffe; Bengestylte; Theaterstykke. Flyveskrift; Stykke Skyts. - Pièce de résistance (udt. Pics do Resistangs), det fornemste Stykke i en Samling eller paa et Repertoire, det, hvorpaa det øvrige flyber. Pièce de rideau (udt. Bices de ridaa), et lidet Theaterstyffe, der spilles som en Indledning til Forestillingen. Piedestal, fr., Fodstykke, Soffel. Piemont, ital. Piemonte, et Landskab i det nordlige Italien, ndgjorde Hovedbestanddelen af Kongeriget Sardinien og bestod af det egentlige Fyrstendømme Piemont samt Landskabet Bignerolo eller de piemontesiffe Dale m. fl. Tilliggender. Nu omfatter det saakaldte Com- partimento Biemont Brovinserne Turin, Ales- jandria, Novara og Cuneo i Kongeriget Italien, tilsammen af 29,500 km. Udstrækning og med ca. 3 Mill. Indb. Pierce (udt. Pirs), Franklin, Præsident i de Forenede Stater, f. 1804, d. 1869, blev 1827 Advokat og gjorde sig bekjendt som ivrig Demo- frat ved at støtte General Jacksons Valg til Præ- fident. 1833 indvalgtes han i Kongressen, hvor han 1837 blev Senator. 1842 nedlagde han dog fit Mandat og gjenoptog fin Sagførerpraxis; denne blev afbrudt ved hans Deltagelse i den merikanste Krig, under hvilken han udmærkede sig og blev Brigadegeneral. I November 1852 valg- tes han til be Forenede Staters Præfident. Som saadan arbeidede han inrig for at fremme Syd- staternes Interesser og gik derved ofte frem paa en iffe ganske samvittighedsfuld Maade. For at befæste Slaveriet lagde han an paa at vinde Ruba, hvilket i Forbindelse med andre ukloge Stridt bi- drog til at stade Republikens gode Forhold til de udenrigste Magter. Han tog Jefferson Davis til Krigsminister, og denne fit stor Indflydelse. det heie kan man sige, at hans Regimente dan- nede den grundlæggende Begyndelse til den vold- somme Borgerkrig, som faa Aar senere udbrød. Efter sin Embedstids Udløb bereifte Pierce Eu- ropa; under Borgerkrigen lagde han sine Sym- patier for Sydens Sag for Dagen paa en Maade, der gjorde ham i høi Grad upopulær. I Pierider, en Benævnelse paa Muserne (s. d.). Pierrot (udt. Bjeraa), en tomist Maste i den franste Pantomime, optom i det 17de Aarh. og danner enslags Forening af Harlekin og Pulcinella. Pietà, ital., Fromhed, Medlidenhed, Kjærlig- hed. I den bildende Kunst forstaaes ved Pietà en malerisk eller plastist Fremstilling af Jomfru Ma-
