Picard udmærker sig ved Kvithed og god scenist Teknik, hvorfor de har været oversatte til flere Sprog og opførte ogsaa i udlandet; mest bekjendt er Brø brene Philibert". Picard strev ogsaa en Ræffe Romaner, som dog er uden synderligt Værd. Picard, Louis Joseph Ernest, franst Stats- mand, f. 1821, b. 1877, blev 1844 Advokat og begyndte fin offentlige Løbebane i 1851 med en Protest mod Statsfupet. 1858 valgtes han til Medlem af den lovgivende Forsamling, hvor han var en af de fem republikanste Oppositionsmænd; senere fjernede han sig noget fra fine tidligere Meningsfæller og grundede et selvstændigt repu- blikanst Parti. Efter Keiserdømmets Ophævelse i 1870 blev han Medlem af Nationalforsvars- regjeringen som Finansminister. 1871 indvalgtes han i Nationalforsamlingen og var under Thiers Indenrigsminister i Kabinettet af 19de Febr. Der paa var han en fort Tid Gesandt i Bryssel. 1875 blev han valgt til Senator paa Livstid. Picardiet, en af de 32 gamle Provinser i Frankrige, udgjør nu Departementerne Pas-de- Calais, Somme, Oise og Aisne. Hovedstaden var Amiens. Picart (udt. Pifar), Bernard, franst Tegner og Robberstifter, f. 1673, d. 1733, var Søn af en ligeledes fremragende Mester i samme Genre, Etienne Picart (f. 1631, d. 1721). Han maatte paa Grund af religiøse Forfølgelser som Protestant forlade Frankrige 1710 og levede se= nere i Antwerpen. Han udførte et særdeles stort Antal smukke Robberstif, for en Del efter egne Tegninger; i fine fenere Aar henfaldt han til en Overproduktion, der giør en stor del af hans Arbeider fra denne Tid lidet værdifulde. Piccini (udt. Bittsjini), Nicolo, italienst Kom ponist, f. 1728, d. 1800, tilhørte den neapolitanske Stole. Han debuterede 1754 med en Opera Le donne dispettose", som gjorde megen Lyffe og efter fulgtes af et stort Antal andre, dels i den komiste, dels i den seriøse Genre. Særlig stor Lytte gjorde Cecchina ossia la buona figliuola (1760), der i enfelte Retninger betegnede et Fremskridt i Ope- raens Teknik. Ved fine reformerende Forsøg vafte han betydelig Opmærksomhed og udpegedes som den eneste italienste Komponist, der funde tage Kampen op med Glud. Han kom i den Anled ning til Paris 1776 og begyndte at indstudere sin nye Opera Roland", fom git over Scenen un der stormende Bifald og bragte kampen mellem hans og Glucks Tilhængere til for Alvor at blusse op. 1780 opførtes hans Atys, ligeledes under Bifald. Imidlertid havde den store Opera i Pa- ris givet Striden ny Næring ved at bestille en Komposition over et og samme Emne, Ifigenie i Tauris", saavel hos Glud som hos Piccini. Glucks Opera feirede strar ved sin Fremkomst en stor Triumf, og Piccini tilraadedes derfor ikke at give sig i kast med Arbeidet, især da den Libretto, der stod til hans Raadighed, stod betydelig tilbage for den, Gluck havde benyttet. Han paatog sig dog at løse Opgaven; men hans Ifigenie" (1781) formaaede trods fine mange musitalste Stjønheder ifte at hævde fin Plads ved siden af Glucks. Af de øvrige under hans Pariserophold skrevne Operaer gjorde især Didon (1783) ftor Lyfte. 1791-98 opholdt han sig i Italien, men til bragte fine to sidste Leveaar i stor Nød i Paris. 782 Bichegru Han var en overordentlig flittig og frugtbar Rom- ponist, opfindsom og melodios, men var iffe ganfte fri for den neapolitanske Stoles stive Schematisme. Hans Søn Luigi Piccini, f. 1766, d. 1827, var 1796-1801 Soffapelmester i Stockholm; han strev en Ræffe Operaer, hvoraf dog ingen gjorde synderlig Lykke. Piccolo, ital., liden; Piccolofløite, se Fløite. Piccolomini, en gammel italiensk Slægt af romersk Herkomst, der i Tidernes Løb blev Her- tuger af Amalfi og tyske Rigsfyrster. Eneas Sylvins Piccolomini blev Bave under Nav net Pius den anden (s. d.). - Fyrst Octavio Piccolomini, Hertug af Amalfi, f. 1599, d. 1656, gif i spanst Krigstjeneste og fom med et Regiment til Tyskland, hvor han deltog i Tredive- aarsfrigen og stal have kommanderet det Regi- ment ved Lüßen, i kampen mod hvilket Gustav Adolf fandt Døden. 1634 satte Wallenstein ham til Øverstkommanderende i Landene ovenfor Ems og gav ham betydelig Magt; ikke desto mindre blev han et af Hovedredskaberne for Wallensteins Fald og fif efter hans Mord en Del af hans Godser til Belønning. Efter Slaget ved Nörd- fingen trængte han frem over Main, sendtes Aaret efter med et korps for at hjelpe Spanierne mod Franskmændene og fordrev disse fra Nederlandene. Efter at have vist sin Dygtighed mod Svenskerne gif han i Filip den fjerde af Spaniens Tjeneste, men faldtes 1648 tilbage og blev Feltmarffal. Efter den westfalske Fred blev han keiserlig Fuld- mægtig ved Konventet i Nürnberg og 1650 arve lig Rigsfyrste. Picenum, et Landskab i Mellemitalien, met- lem Adriaterhavet og Apenninerne, beboedes i den ældste Tid af Umbrer, der senere beseiredes af Sabinerne. Sammen med Samniterne og Pyrr- hos befjæmpede Picenerne Rom, men overvandtes 268 f. Kr. og gjordes til Roms Forbundsfæller. Pichegru (udt. Bisigry), Charles, franst Gene- ral, f. 1761, d. 1804, var Lærer i Mathematik ved Krigsstolen i Brienne, da denne besøgtes af Napoleon Bonaparte. 1783 indtraadte han i et Artilleriregiment. Da Revolutionen udbrød, slut- tede han sig med Jver til den, fjæmpede i Rhin arméen og blev allerede 1793 Divisionsgeneral. 1794 fit han efter Hoche Kommandoen over den forenede Nordarmé, vandt en Række Slag og erobrede Brügge og Gent; derpaa trængte han Englænderne tilbage til Nimwegen, som han ind- tog i November. Dverensstemmende med Vel- færdskomitéens Bestemmelser trængte han nu videre frem i Nederlandene over de tilfrosne Floder og indtog næsten uden Modstand de hollandste Fæst ninger; 19de Januar 1795 faldt Amsterdam i hans hænder. Efter en fort Tid at have havt Overbefalingen over Rhin og Moselarméen vendte han tilbage til Paris og undertrykte Jakobinernes Opstand; efter sin Tilbagekomst til Rhinarméen indlod han sig i Underhandlinger med Brinsen af Condé og førte Krigen paa en saa efterladen Maade, at Direttoriet 1796 tog hans Kommando fra ham. 1797 blev han Medlem af de 500's Raad og valgtes til dets Præfident; han stillede fig nu i Spidsen for en Sammensværgelse til Fordel for Bourbonerne, men blev opdaget og fængslet samt med en del af sine Medskyldige deporteret til Cayenne. 1798 lykkedes det ham
