Peu à peu kötele (1846), et temmelig forfeilet Arbeide; paa Dramaets Omraade forsøgte han sig ligeledes, dog uden stort held. 1848 stillede han sig i Spid- fen for Ungdommen i Best, ffrev fit herlige Digt Most vagy soha" "Nu eller aldrig", der mægtig bidrog til at vække den fædrelandske Begeistring, og fil Ansættelse som Bems Adjutant. 31te Juli 1849 faldt han i Slaget ved Szegesvár. Hane Digte er gjentagne Gange udkomne samlede og er oversatte til flere fremmede Sprog. Peu à peu (udt. po a po), fr., lidt efter lidt. Peucker, Eduard von, preussist General, f. 1791, d. 1876, blev Officer 1811, deltog i krigene mod Napoleon og ansattes efter Freden i Krigs- ministeriet. 1848 blev han Rigsfrigsminister og lebede 1849 med Dygtighed Underfuelsen af Op- standen i Frankfurt am Main. Senere blev han 1854 Generalinspektør for det militære Undervis- ningsvæsen, organiserede som saadan de preussiske Krigsstoler efter en forbedret Plan og fif stor Ind- flydelse paa den Retning, hvori Officerernes Ud- dannelse senere har gaaet. Fra 1872 var han paa Livstid Medlem af det preussiste Herrehus. Peutinger (udt. Baitinger), Konrad, tyff Ar- fæolog, f. 1465, d. 1547, studerede i Italien og fik derpaa Embedet som Stadsskriver i Augsburg, hvorfra han gjentagne Gange sendtes som De puteret til Rigsdagene. Han gjorde fig bekjendt ved flere videnskabelige Arbeider; i et af dem offentliggjorde han for første Gang romerffe Sten instriptioner. I hans rige Bibliothek var den befjendte Tabula Peutingeriana", et gammelt Kart over det romerske Riges Militærveie. Peyron, Amadeo, bekjendt italiensk Orientalist og Arfæolog, f. 1785, d. 1870, blev 1815 Pro. fessor i Turin, hvor han senere uafbrudt virkede. 1848 blev han Senator. Han blev især berømt ved fine Forskninger over det foptiske Sprog, lige fom han gjennemforstede en Raffe græste Papyrus- texter og Palimpsester. Hans vigtigste Arbeider er det store Lexicon linguae Copticae" (1835) og Grammatica linguae Copticae (1841) ſamt Udgaver af Brudstykker af gamle Manuskripter. Peyronnet (udt. Pærone), Charles Ignace, Greve, franst Statsmand, f. 1778, d. 1854, gjorde fig som Advokat bekjendt ved sin ildfulde Beltalen hed. 1814 erffærede han sig for Restaurationen og hjalp ved Napoleons Tilbagefomst Hertuginden af Angoulême til at flytte til England, hvorfor han efter den anden Restauration blev Dommer i Bordeaux og senere Generalprofurgr ved Dom- stolen i Bourges. 1821 blev han Medlem af Deputeretfammeret og 5. A. Justitsminister. denne Egenskab tog han firenge Forholdsregler mod Pressen og arbeidede ivrig for Indfaldet i Spanien. 1828 gif han af sammen med Villèle, men blev i Mai 1830 Indenrigsminister i Polignacs Kabinet. Efter Julirevolutionen søgte han at flygte, men blev greben og holdtes til 1836 i Fangenstab paa Ham; senere levede han paa fine Godser. Han skrev en Frankriges historie, en Del Satirer m. v. I Pfaff, Christian Heinrich, tyst Kemiker og Fy- fifer, f. 1772, d. 1852, var fra 1801 Professor i Kiel. Hans videnskabelige Undersøgelser dreiede fig især om Elektricitet og Magnetisme, over hvilke Gjenstande han udgav en Række Skrifter. Hans Brødre Johann Friedrich Pfaff 779 Pfeiffer (f. 1765, b. 1825) og især Johann Wilhelm Andreas Pfaff (f. 1774, d. 1835), vandt et anset Navn som Mathematikere; sidstnævntes Søn Hans Heinrich Ulrich Vitalis Pfaff, f. 1824, d. 1872, var som Faderen mathematist Professor i Erlangen. Pfalz, af lat. palatium, Slot, Palads, faldtes i Tyskland i Middelalderen de omkring i Landet spredte feiferlige Slotte, i hvilke Keiserne afveglende opholdt fig.-Pfalzgreve var hos de frankiste Konger Titel paa den øverste Embedsmand og Hofdommer; senere forstodes ved Pfalzgrever Be styrerne af de tyske Kongers Godser og de rigs- umiddelbare Lande. Pfalz, tidligere Benævnelse paa to forskjellige tyffe Lande, Øvre og Nedrepfalz, som indtil 1620 var forenede. Nu udgjør Øvrepfalz (baierst Pfalz) den nordlige Del af Kongeriget Baiern, medens Nedrepfalz (Pfalz am Rhein) nu danner Rhinbaiern samt Dele af Baden, Hessen og Preussen. Pfeffel, Gottlieb Konrad, tyst Digter, f. 1736, d. 1809, studerede Netsvidenskaben, men blev alle- rede i en ung Alder ganske blind. Han levede senere i sin Fødeby Colmar i Elfas, hvor han med den franste Konges Tilladelse 1773 grundede en akademisk Opdragelsesanstalt for Proteftanter. I fine sidste Aar var han Præsident i undervis ningskommissionen samt Medlem af det evange- liffe Konsistorium. Han har strevet en Raffe Fabler og poetiffe Fortællinger, hvoraf mange ud- mærker sig ved elffværdigt Vid og Lune samt let og smut Bersifikation. Af hans fortællende Digte er især Tobakspiben" bleven populær. Pfeiffer, Burchard Wilhelm, tysk Jurist og Bublicist, f. 1777, d. 1852, blev 1799 Arfivar i Rassel, 1817 Apellationsretsraad sammesteds og 1820 Medlem af Appellationsretten i Lybet. Senere faldtes han tilbage til sit Embede i Kas fel, hvor han virkede til 1843, da han tog fint Afffed. Han udgav en Række juridiffe Skrifter og forfegtede som Publicist med Iver og Barme Hans Søn den konftitutionelle Forfatning. Louis Georg Karl Pfeiffer, f. 1805, d. 1877, studerede Medicin og virkede derpaa som læge i Kassel. Han vandt et anfet Navn ved fine tal- rige Skrifter og Afhandlinger over zoologiske og botaniske Emner. Pfeiffer, Franz, tyst Filolog, f. 1815, d. 1868, blev 1846 Bibliothefar i Stuttgart og virkede derpaa fra 1857 som Professor i tyst Sprog og Literatur i Wien. Han udgav et stort Antal ældre tyske Sprogmindesmærker og fastede ved fine starpfindige og indgaaende Forskninger Lys over mange dunkle Spørgsmaal vedrørende gammeltyft Sprog og Literatur. Pfeiffer, Ida, tyst Reisende og Forfatterinde, f. 1797, b. 1858, ægtede 1820 Advokat Pfeiffer i Wien, fra hvem hun imidlertid snart blev stilt. Efter at have ledet sine Børne Opdragelse begav bun fig 1842 alene og med fun faa Midler til Lilleasien, Syrien, Palæstina og Ægypten; fine Oplevelser sfildrede hun i Verket,,En Wienerindes Reise til det hellige Land" (2 Bd., 1843), som vandt mange Læsere. 1845 besøgte hun Norge, Sverige og Jsland, hvilke Lande hun ogsaa fil- brede et interessant Reisevert. 1846-48 reifte hun rundt Jorden; 1851-55 foretog hun en ny Reise over Kav, Sundaserne, Australiens Fast-
