Petition gjorde flere vigtige Forbedringer i sin Videnskab og opfandt forskjellige Instrumenter. Petition, lat., Andragende, Ansøgning, især til Regjeringen eller Follerepræfentationen. Petition of Rights, d. e. Andragende om Rettig hedernes og Frihedernes Gjenoprettelse, faldes i den engelske Historie det Bønskrift, som af Par lamentet 1628 forelagdes Kong Karl den første (je Art. England). Petition principii, lat., i Logifen den Feil i Bevisførelsen, at man beviser noget ved en Grund, der selv er ubevist. Petit-maitre (udt. Peti mætr), fr., Laps, Modeherre. Petra, By i det nordvestlige Arabien, Naba tæernes gamle Hovedstad, var fOldtiden i længere Tid Bispesæde, men faldt siden det 6te Aarh. i Forglemmelse, indtil dens Ruiner 1812 blev op dagede igjen. Der findes en Mængde tildels storartede Oldtidslevninger. 777 Petrarca, Francesco, berømt italienft Digter, f. 1304, b. 1374, blev af fin Fader sat til at studere Retsvidenskaben, der imidlertid faldt saa lidet i hans Smag, at han strax efter Faderens Død 1326 forlod den for at ofre fig for Boefi og flasfiffe Studier. Han lagde sig med Alvor efter Latin og søgte, saa godt det paa den Tid lod sig gjøre, ogiaa at sætte fig ind i Graff. Han er den første og betydeligste af Humanismens Bærere i Italien og har ved fin Virksomhed i denne Retning havt overordentlig stor Indflydelse paa Udviklingen faa- vel i selve Italien som i Vesterlandene. Hele fit Liv igjennem fortsatte han fine Studier af de gamle Haandskrifter, og hvor han overkom noget af dem, kjøbte eller afffrev han jaa mange af dem som muligt. Blandt de Manuskripter, han først opdagede, kan nævnes Ciceros Breve ad familiares famt Dele af vinctilians Verter. J Forbindelse med Petrarcas Virksomhed for Gjen oplivelsen af de klassiske Studier maa ogsaa nævnes hans Forfatterskab paa Latin; han har bl. a. forfattet et stort Berk: De vitis virorum illustrium", famt Rerum memorandarum libri IV", "De remediis utriusque fortunae m. fl. Ogsaa paa Vers ffrev han meget i det latinske Sprog, deriblandt et epift Digt over den anden puniste Krig,,,Africa". Petrarca førte et bevæget Liv og var meget paa Reiser; en længere Tid levede han i Vaucluse ved Avignon, derpaa afverlende i flere italienste Byer, sidst i Arquà ved Padua, hvor han døde. Trods hans store Betydning som Humanist er det dog frem for alt hans lyriffe Digte paa Italienst, der har gjort hans Navn udødeligt. De er samlede under Fælles- titelen Canzoniere og beftaar af Sonetter, Can zoner og Madrigaler. Hvad der inspirerede ham til disse herlige Digte, var hans Kjærlighed til den stjønne Laura (f. d.), som danner deres gjen nemgaaende Gjenstand. Petrarcas Pyrit fan i fin myftifte Erotik betragtes som en Fuldendelse af den provençalffe; Sproget er musikalst og af en yndefuld Velflang, men Meningen ftjuler sig ofte bag langveisfra hentede Billeder og Allegorier. Hans allegorist-moralffe Digte Trionfi" staor meget tilbage for Sonetterne. Disse sidste er trykte utallige Gange og oversatte-faa godt det med Bibeholdelse af deres bedste Egenskaber har funnet lade sig gjøre til de fleste nyere Sprog. -Petrarca var i det hele en af de Aander, som er forud for fin Tid. Í en Tidsalder, da Scho- Betri lastiken endnu beherskede alt, hvad der eristerede af aandeligt Liv, hævede han sig over dens Stran fer og vovede at tænke og digte nafhængig af den. Han blottede Astrologiens og det daværende qvasi- videnskabelige Kvaksalveris Latterligheder og an- greb staanselløst Kirkens Forfald og de Geistliges forargelige Levnet. Paa fine gamle Dage ind- traabte han vistnok selv i den geistlige Stand, men undlod at benytte sig af de Tilbud om glim- rende Værdigheder og indbringende Præbender, som gjordes ham; ligesaa afslog han et ham til- budt Professorat ved Universitetet i Florens. Han virkede gjentagne Gange med stor Dygtighed som Diplomat. I politist Henseende hyldede han med Barme de frifindede Anskuelser, som er nedlagte i de store latinske Forfatteres Verter fra Republi- fens Tid. I Arquà er der reist et Mindesmærke paa hans Grav. Petrefacta, lat., d. s. s. Forsteninger. Petrel, se Stormfugl. Petri, Laurentius, egentlig Lars Persion, bekjendt svensk Geistlig, f. 1499, d. 1573, studerede i fit Fædreland og levede derpaa som Lærer i Upsala, indtil han 1531 valgtes til Sveriges Erke- biskop. Han virkede med Jver for Reformationens Indførelse, forestod Udarbeidelsen af en fuldstændig Oversættelse af Bibelen til Svenst og oversatte selv flere af dens Bøger samt modarbeidede Kal- vinifternes og Katholikernes Forsøg paa at vinde Terræn. Af hans mange theologiske Skrifter fan nævnes den svenske Kirkeordning, som 1572 blev vedtagen af Presterne paa Mødet i Upsala. - Hans Broder Olaus Petri (Olof Persson), f. 1497, d. 1552, var det virksomste Redskab til Reformationens Indførelse i Sverige. Han stude- rede i Wittenberg, hvor han kom i nær Berørelse med Luther og blev stærkt paavirket af dennes Lære; 1519 fom han tilbage til Sverige og blev Aaret efter Diafon i Strengnäs, hvor han fort efter blev Forstander for den derværende lærde Stole. Her begyndte han aabent at prædike Re- formationen, hvad han ogsaa gjorde efter 1524 at være bleven forflyttet til Stockholm som By- raadets Sekretær og Diakonus. 1525 giftede han fig, hvad der gav Anledning til endnu stærkere Angreb paa hans Person fra Katholikernes Side end dem, han tidligere havde været udsat for. Efter at Lærefriheden var sifret ved de paa Mødet i Vesteraas 1527 fattede Bestemmelser, begyndte Betri en mere omfattende Virksomhed for saavel skriftlig som mundtlig at udbrede den evangeliske Lære. Et iffe ringe Antal Skrifter, som gjorde stor Virkning, udgif i de nærmest paafølgende Mar fra hans Ben. 1531-33 var han Kongens Kansler, og 1539 lod han sig ordinere til Brest, hvorefter han blev Sogneprest i Stockholm. Kort efter blev han imidlertid stillet for Retten, da han optraadte mod Kongens Forsøg paa at tilrive fig større Magt over Kirken, og desuden ikke havde røbet en ham i Skrifteftolen betroet Sammen- sværgelse mod Kongens Liv. Han dømtes til Døden, men benaadedes, mod at hans Venner tilveiebragte betydelige Bødesummer; efter tre Aars Forløb fit han ogsaa fit Embede igjen. Olaus Petri er i den svenske Literatur tillige af Betydning paa anden Maade end som Forfatter af reformatoriste Strifter. Han optraadte nemlig ogsaa med historiste Arbeider (Svensk krönika",
