Peterborough erobrede deres Stibe. Under Inge Baardssøn var han en af Anførerne i det blodige Slag i Bergen 1206, hvor Baglerne ligeledes blev slagne. 1210 begav han fig paa et korstog, men baade han og hans Hustru, en Datter af Magnus Er- lingssøn, døde underveis. Tilnavnet Stepper bar han efter fit Sværd Steypis (d. e. dræbende). Peterborough (udt. Peterboro), By i det engelske Grevffab Northampton, ved Fl. Nen, med 12,000 Indb., en smut Kathedralkirke og betydelig Handel med Korn, Stenful, Trælast, Ralf, Mursten osv. - 3 Nærheden ligger Ruinerne af det gamle Slot Fotheringhay (f. d.). Peterhead (ubt. Peterhedd), By i det ffotfte Grevstab Aberdeen, ved Nordsjøen, med 8,000 Indb., Babe og betydelige Fisferier. Peterhof, By i det russiske Guvernement Petersburg, ved den Finske Bugt, ligeoverfor Kron stadt, har 8,000 Indb. I nærheden er et teiser ligt Lystflot. Petermann, August, berømt tyst Geograf, f. 1822, d. 1878, uddannede sig i Professor Berg- haus's geografiste Kunstskole i Potsdam, hvor han opnaaede ftor Dygtighed som Karttegner. Efter at have givet flere Prøver herpaa, t. Er. i A. v. Humboldts Asie centrale", faldtes han 1845 til Edinburgh for at deltage i Udgivelsen af det af A. K. Johnston bearbeidede fysikalske Atlas; 1847 nedsatte han sig som Kartograf i London og ffrev derhos en Rætte geografiffe Afhandlinger, væsentlig over de arktiske Egne. Efter at have foranlediget, at tyske Videnskabsmænd, hvoriblandt Barth, deltog i den Undersøgelse af det indre Afrika, jom i 1849 blev besluttet af den engelffe Regjering, ansattes han 1854 ved Perthes's geografiste Anstalt i Gotha og begyndte derfra i 1855 at udgive fine befjendte Mittheilungen", et fortræffeligt geo- grafist Maanedsskrift, der har indeholdt en Ræffe af gedigne Afhandlinger og bidraget meget til den geografiste Bidenskabs Fremme. Bed Siden heraf arbeidede han fremdeles ivrig som Kartograf, lige som han virkede for Udsendelse af videnskabelige Expeditioner, saaledes Heuglins, Beurmanns m. fl. Afrikareisendes. Fra 1865 foranledigede han og- faa flere Nordpolsexpeditioner. Peters, Christian Carl, dansk Billedhugger, f. 1822, studerede ved Kjøbenhavns Akademi og opholdt sig derpaa en Tid i Rom, ligesom han ogfaa senere har reist udenlands. 1868 blev han Professor ved Akademiet. Foruden at have leve- ret flere om Dygtighed vidnende Statuer og andre Billedhuggerarbeider har han virket meget for at fremme Sansen for plastist smyffet Metalarbeide. Peters, Vilhelm Otto, norff Maler, f. 17de Aug. 1851. Allerede i sin tidligste Ungdom be- ftjeftigede han sig med at tegne og var fast be- ftemt paa at blive Mater. 1867 blev han Elev af Eckersberg og havde i to Aar Statens Friplads paa hans Stole. Da Edersberg døde (1870), fit Peters af Kong Karl den femtende et Stipendium for at studere ved Stockholms Afademi. Her blev han til 1873, da han reiste til Rom, hvor han under et treaarigt Ophold fortrinsvis malede Sce- ner af Folkelivet. Senere har han opholdt sig i Norge, naar undtages forte Studiereiser til Sta- gen og Paris. Paa „Salonen" i Paris har Peters tre Gange udstillet. Hans Billeder udmærker sig gjennemgaaende ved en sund Realisme baade med 775 Petersen Hensyn til Valg af Motiver, Tegning samt Behand- ling af Farverne. Peters har ogsaa studeret Radér- funften. 1882 udgav han 7 Blade Fra Havet"; fiden har han udført flere større Blade for def franske Tidsskrift L'art og udstillede paa Sa- lonen" 1883 nogle af fine Gravørarbeider. Som Tegner har han leveret Bidrag til franffe og engelske Blade, endvidere har han illustreret den franfte Oversættelse af Bjørnsons Synnøve Sol- baffen" og den engelske Udgave af Professor Friis's "Laila". Peters, Wilhelm Karl Hartwig, tysk Reisende og Naturforster, f. 1815, studerede i Kjøbenhavn og Berlin, derefter paa en længere Reife Middel- havets Fauna og reiste 1842 til Mozambique, hvor han opholdt sig i 5 Aar; derpaa besøgte han Zanzibar, Komorerne, Madagaskar og kap, senere flere Syststrækninger i Judien og vendte 1848 tilbage til Berlin, hvor han s. A. blev Prosektor ved det anatomiske Institut og nogle Aar senere Professor i Zoologi. Foruden en Ratte mindre Afhandlinger af zoologist, ana- tomiff og sprogligt Indhold har han udgivet en fortræffelig Beskrivelse over sit Ophold i Mozam- bique (5 Bd., 1852-68). Petersburg, russ. Sankt P., Hoved- og Re- fidensstad i Rusland, ligger i Guvernementet af samme Navu, ved Nevas Munding i den Finste Bugt, og har ca. 900,000 Judb. Den er særdeles regelmæssig bebygget og delt i 55 Kvarterer med brede, rette Gader, tildels af en betydelig Længde og for en stor Del bebyggede med pragtfulde Ba- ladser. Over Nevaen fører 78 Broer. Byen har mange smutte offentlige Bladje, saaledes Senats- pladsen med Peter den stores folossale Rytterstatue, Pladsen ved Vinterpaladset med Alexandersøilen, Marsmarken med en Statue af Suvarov m. fl. Af feiferlige Slotte findes flere, deriblandt Vinter- paladset med den store og den lille Eremitage; af andre Pragtbygninger mærkes det Orlovste Mar- morpalads, Storfyrst Mikaels Palads o. fl. Byen har 405 Kirker foruden 3 Mostéer og 6 Synagoger; den prægtigste er fakekirken med en storartet Kuppel og et overordentlig rigt indre Udstyr. Petersburg har et Universitet, et medicinft-firurgist Akademi, et Bidenskabsakademi, flere militære og lærde Sko- ler samt mange værdifulde videnskabelige og kunst neriske Samlinger. Industrien er blomstrende; der produceres fortrinsvis Bomuldsvarer og Læder; i de store keiserlige Fabriker forarbeides Speile, Broncevarer, Glas, Porcellæn og slebne Edel- stene. Handelen er ligeledes af stor Betydning, ftjønt Havnen om Vinteren er tilfrossen; flere end 3000 Stibe besøger aarlig Byen. - Petersburg anlagdes 1703 af Beter den store, væsentlig som en Fæstning til Forsvar mod Svensterne, men valg- tes snart til Residensstad istedenfor Moskva. Guvernementet Petersburg omfatter det tid. ligere Landstab Ingermanland; det er 53,767 km.2 stort og har 1,350,000 Jndb. Petersen, Hans Kristian, norsk Statsraad, f. 1793, b. 1862, blev 1817 Høiesteretsadvokat og fungerede 1827 som Defensor for Statsraad Col- lett og 1836 for Statsminister Løvenskiold i Rigs- retten, ved hvilke Leiligheder han vandt stort Ry som udmærket Retstaler. 1837 blev han Stift- amtmand i Kristiania og indtraadte 1839 i Stats- raadet, hvis første Medlem han 1858 blev. Negtelsen
