Perry Perry (udt. Pari), Matthew Calbraith, ame ritanst Sipofficér, f. 1795, d. 1858, blev 1837 Kaptein i de Forenede Staters Flaade og ud- mærkede sig i denne Egenskab i krigen mod Merito. 1852 fit han Ledelsen af den Expedition, der udsendtes for at søge vandelen vaa Japan aabnet for Amerikanerne og andre civiliserede Nationer. Dette Hverv udførte han med stor diplomatist Dygtighed, saaledes at der 1854 slut- tedes en Overenskomst i Kanagawa, ifølge hvilfen to javne aabnedes for Amerikanerne. Hans inter- essante Erindringer fra dette Togt blev udgivne af den amerikanste Regjering. Persefone, lat. Proserpina, ifølge den græste Gudelære en Datter af Zeus og Demeter, bortførtes af Pluton og herstede derpaa sammen med ham som hans Gemalinde over de Dødes Stygger; hun fik dog af sin Fader Tilladelse til at tilbringe Halvdelen af Aaret paa Jorden. Persepolis, Hovedstad i det gamle persiste Nige, nær Floden Araxes, smykkedes af Dareios, Xerxes og Artarerres med prægtige Bygninger og var en stor og blomstrende By. Efter Slaget ved Arbela 330 f. Kr. blev Paladset og en stor Del af Byen brændt af Alexander den store. Endnu findes der betydelige Levninger af det gamle Verse- polis med vigtige Kilestriftterter indhugne i de folossale Mure. Perseus, ifølge de græffe Sagn en Søn af Zeus og Danaë, blev af Kong Polydektes paa Den Serifos sendt til Gorgonerne for at hente Medusas Hoved. Veb Nymfernes vise Raad blev han istand til at dræbe det frygtelige Uhyre, hvis blotte Syn virkede dræbende; han reiste tilbage giennem Ethiopien og befriede der Andromeda, fom han tog med fig. Efter derpaa at have be- friet fin Moder fra Kong Polydektes's Efterstræ belfer reifte han til Argos, senere til Tirynth, hvor han blev Konge. Efter ham er et Stjerne billede paa den nordlige himmel opkaldt. Perseus, Konge i Makedonien, var en uægte Søn af Filip den tredie, hvem han 179 f. Kr. efterfulgte. Han fortsatte de af Faderen paabe gyndte Rustninger mod Rom og fjæmpede med berlende Held mod dette Verdensrige, indtil han 168 blev slagen ved Pydna, flygtede, men toges til Fange og døde i romersk Fangenskab. Han var Makedoniens sidste Konge. Persien, paa Landets eget Sprog Fran ell. Eran, et Kongerige i det vestlige Asien, ligger mellem 27° og 390 n. B., og mellem 620 og 80° 6. 2. og grændser mod Nord til det russiste tautas sien, det Kaspiste Hav og det turansfe Lavland, i Øst mod Forindien, i Syd mod den Persiste Bugt og det Røde Hav og i Vest mod Armenien og Tigris landene. Landets Fladeindhold er 1,648,200 km. og Indbyggernes Antal noget over 72 Mill. Per- fien afslutter mod Vest det store Erauste Høiland; af Grændsebjergene mærkes Elbursbjergene (mod det Kaspiste Hav). En stor del af Persien op. tages af Ørkener eller lerede, ufrugtbare Step- per, men enkelte smale Dale mellem Bjergkjæderne er overordentlig frugtbare. I det hele er Landet tørt og lider meget under Mangel paa Regn og et tilstrætteligt Antal Floder. Stov findes der libet af paa Slettelandet, hvorimod ogiaa i dette Stytte Fielddalene er rigt udstyrede. I de frugt bare Strøg vorer Sydfrugter, Bin m. m. til 766 Persien - Af temmelig høit over Havet, Hvede endnu høiere. Der dyrkes flere forskjellige narkotiste Planter. saaledes den indiske Hamp, hvoraf tilberedes et berusende Middel, som er fjendt under Navner Haschisch, saavelsom Opium, Tobak o. fl. En stor- artet Roſendyrkning finder Sted i Ben Schiras og paa flere Steder, hvor der fremstilles en Mængde Rosenvand. Af Husdyr holdes flest Faar, der udgjør Persernes hovedsageligste Slagtekvæg. Det perfifte Faar har en Fedthale af 5-10 Punds Begt og leverer et fortrinligt kjød. De unge Lam, især de sorte fra Schiras og Kum, staar i høi Pris paa Grund af sit Skind. Ulden af de perfiffe Faar er grov. Derimod findes Gjeder med en fin Uld, hvoraf kostbare Sjaler forfærdiges. Hornkvæg holdes kun som Trækdyr; til Lastdyr be- nyttes Kamelen og hesten, hvilken sidste i Persien forekommer i en særdeles høit stattet og udmærket Race. Af vilde Dyr findes Gazeller, Antiloper, Ræve, vilde 2Esler, Ulve, Schakaler, Geparder, Gauper, Lover, Hyæner, Leoparder, Bjørne, Ba bere m. fl., og der drives betydelig Jagt. Mineralriget forefindes flere fostbare og nyttige Produkter, faaledes Guld, Kobber, Jeru, Bly og Kobolt. Bergverksdriften er imidlertid fun lidet udviklet. Af ædle Stene forefommer navnlig smutte Turkifer, af andre Mineralprodukter Jord beg. Der udvindes ogsaa Nafta. Lant ets In- dustri har i tidligere tider været af stor Betyd- ning, men har i de seneste Par Aarhundreder staaet stille eller endog gaaet tilbage. Af Big- tighed er endnu Fabrikationen af Uld, Silfe. Metals og Lædervarer samt vellugtende Essenser. Handelen foregaar i det indre af Landet ved Kara- vaner. Stibsfart finder næsten aldeles ikke Sted. Denne Mangel paa Stibe saavelsom paa frem- tommelige Veie, Broernes ringe Antal og slette Beskaffenhed samt Ufifterheden paa mange Hoved- ruter hindrer den frie og livlige Handel, som og- saa støder paa Hindringer, der er begrundede i de Ørkener, som tildels opfylder Landet. De for- nemste Udførselsartikler er vede, Frugt, Opium, Tobat, Sesamfrø, Krap, Uld, Raafilte, Heste, Lamme skind, Gjede og Kamélhaar, Apothekervarer, Tep- per, Sjaler, Lædervarer, Vaaben, Biberør og Rosen- vand. Derimod indføres Suffer, Kryderier, Me- taller, fine Bomuldsvarer, Kafchemirsjaler, Bels- vert, Nafta, Lærred, Klæde, Uhre, Papir, Metal, Glas og Lervarer, Kaffe, The og Røgelser. Vær dien af Udførselen beregnes at overstride Indførse lens med en ubetydelighed. Befolkningen i Ber sien bestaar hovedsagelig af Berier (Farsi), som er Landets Urindbyggere. De hører til den tau- fasiste Nace og udmærker sig ved Skjønhed i An- figt og Legemsbygning. Desuden forekommer Meder, Tyrker, Kurder, Arabere, Armenier, Jøder, Turkomaner, Afghaner m. fl. Stammer. Af Eu- ropæere findes en Del, der er beskjeftigede som Læger, Kjøbmænd og Haandverkere og lever iso- lerede fra Landets egne Indbyggere. Hvad Reli gionen angaar, er Perserne for den allerstørste Del Muhamedanere og tilhører den schiitiste Sett, som forkaster Sunna. Geistligheden bestaar af Scheif-ul-islam, Imam Dschuma og Mutschtehid, der maa være af Profetens Efterkommere, samt den lavere Presteklasse Mulas, som tages af selve Folket. Derwischerne, blandt hvilke der i tidligere Tider fandtes flere for fin Fromhed og Lærdom -
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/770
Utseende