Perikope i Statsstyrelsen. En anden Forholdsregel af Be- rifles var at indføre en Pengenddeling til de fat tige Borgere for at give dem Anledning til at besøge Theatret; denne Foranstaltning blev senere ofte misbrugt af Demagoger, som ifte bejad Be- rifles's ædle legennyttighed. I Kunsthistorien er Perikles's Navn fnyttet til de herligste Frem bringelser af den atheniensiske Kunst. Det var nemlig ham, som lod opføre Propylæerne og Par- thenon paa Athens Artropolis og lod disse Bug- verker smykke med Fidias's og hans Kunstfællers Billedhuggerarbeider. Som Feltherre udmærkede Perifles fig gjentagne Gange, som Taler var han en af Grækenlands ypperste. Det høie Opsving, som Athen under hans Ledelse tog, maatte føre til Fiendtligheder med Sparta, hvor der raadede Skinsyge mod Athen. 459-51 og 448-46 blev der ført krig mellemt de to Stater, begge Gange med heldigt udfald for Athen. 2 Aar efterat Krigen for tredie Gang brød ud (den saa faldte peloponnesiste Krig), døde Perifles, og hans Efterfølgeres Feilgreb bevirkede, at denne krig endte med en ydmygelse af Athen. - Perikope, Afsnit af Bibelen, der ifølge de firkelige Forskrifter stal oplæses under Guds- tjenesten fra Alteret eller Prædikestolen. Perikum (Hypericineæ), Plantefamilie af de Tofrøbladedes Orden, forefommer hyppig ved Vei fanter, paa Jordvolde og i kratskove. Den har gule Blomster og helrandede Blade, der ved at holdes mod Lyjet ser ud, som om de var gjennem hullede med en Naal. I Norge forekommer flere Arter, hvoraf firkantet Beritum (H. quadran- galum og prikbladet Berifum (H. perfora- tum) er de almindeligste. Blomsterne har en bitter, fammensnerpende Smag og anvendes mange Ste- der som Husmiddel, paa Bomolie mod Saarstader og paa Brændevin som Bittert". Blomsterne indeholder et rødt Farvestof. Perimeter, i Geometrien Omkredsen af en retliniet, plan Figur. 764 Perler - til de deri foregaaede Begivenheder ligesom dan- ner et afsluttet Hele for fig. Periodist, hvad der fommer igjen i en bestemt, regelmæssig Orden eller Tidsfølge. Peripatetisk Filosofi faldes Aristoteles's (s. d.) Filosofi samt de forskjellige Retninger, der senere nærmest sluttede sig til denne. Navnet kommer af Ordet repinareiv, d. e. spadsere frem og til- bage, idet Aristoteles pleiede at holde fine Fore- drag, medens han vandrede frem og tilbage i Lycéets Søilegange. Peripneumoni, Lungebetændelse. Perissologi, Ordgyderi, Vidtløftighed i Tale, Skvalder. Peristaltisk, ormformig, kaldes den eiendom- melige Bevægelse af Tarmkanalen, som bevirkes ved en uvilkaarlig Sammentrækning af dens ring- formede Muffler og tjener til at befordre dens Indhold nedad. En modsat Bevægelse, der under- tiden finder Sted, navnlig naar Tarmen i Syg- domstilfælde et eller andet Sted er bleven luffet, faldes antiperistaltiff. Peristyl, gr., Søilegang. Peritonitis, Bughindebetændelse. Perkal, enflags fint, tæt, lærredsvævet Bom- uldstøi. Perkussion, lat., Stød, Slag, Banten, en lægevidenskabelig Undersøgelsesmethode, som bestaar i, at man ved at banke let paa visse Legemsdele, f. Ex. Brystet eller Underlivet, af Lyden søger at danne sig en mening om de indre Organers Til- stand. Nu lægger man ofte en liden Plade af Elfenben eller hærdet Kautschuk paa det Sted, der stal undersøges, og banker derpaa med en liden Hammer. Berkussionslaas, se Gevær. Perleberg, By i det preussiske Regjerings- distrikt Potsdam, med 8,000 Indb. Perlehone (Numida), Slægt af hønsefuglene, udmærker sig ved sin forte Sale, sine sporeløse Ben og fin fegleformede Benhjelm paa Hovedet. Den almindelige Berlehone (Numida Meleagris) lever i Nordafrifa; den er mørkegraa med hvide, runde Priffer. Den holdes nu ganske almindelig tam i Hønsegaardene; baade dens Kjød og dens Eg er meget velsmagende. Peringskjöld, Johan, svensk Videnskabsmand og Oldgransfer, f. 1654, d. 1720, blev 1693 Rigs arkivar, hvilket Embede han indehavde til 1719. Han var den første, som besørgede en fuldstændig Udgave af Snorre Sturlasjons Kongesagaer; han udgav ogsaa et ſvenſt Diplomatarium, hvorhos han samlede antikvariske Beskrivelser af svenske Land-ger. Perlemor udmærker sig ved fit eiendomme- fkaber. Periode, gr., Omløb, betegner i Kronologien snart det samme som Cyklus (s. d.), snart en Samling af flere saadanne, der anvendes for at udjevne de forskjellige Tidsregninger indbyrdes. Herhen hører den julianske Periode, der blev beregnet af Josef Scaliger (f. d.) og fremkommer ved en Multiplikation af Solcyflens, Maanecyklens og Indiftionscyklens Aarantal. Perioden omfatter faaledes 7980 Mar, efter hvis Forløb Sols, Maane og Indiktionscykeltallene samtidig vender tilbage i den samme Orden. I Mathematiken betegner Periode en Gruppe af Værdier, der kommer igjen i samme Orden, saaledes Talgrupperne i Tallerne i en periodisk Decimal brøk (je Decimal brot). Grammatiken betegnes ved Periode en Forbindelse af Sætninger, som hører sammen og indeholder en afsluttet Mening. Perioden be- grændses af Punktum. Ellers betegner Periode i Almindelighed et Tidsafsnit, der med hensyn Perlemor, det inderste Lag af Stallen hos forskjellige Muslinger, især de ægte Berlemuslin- lige verlende Farvespil og forarbeides til forstiel- lige Smaagienstande som Knapper, Bennetniv stafter o. lign. Perler, eiendommelige pathologiske Dannelser hos forskjellige Slags Muslinger, opstaar, naar Dyrets Kappe bliver læderet, naar Sandtorn trænger ind mellem Stallerne osv. De Muslin- ger, som giver de fleste og smukkeste Berler, er den cegte Perlemusling (Margarita margariti- fera), som navnlig forekommer i det Indiske Hav samt i Atlanterhavet og det Stille Hav ved Mellem- amerikas Kyster, og Elvperlemuslingen (Unio margaritifera), fom er temmelig alminde lig i alle europæiste Lande og ogsaa findes i flere Vasdrag i Norge. De Perler, som findes hos den sidstnævnte Art, er kun yderst sjelden af den Størrelse og Værdi, som de, der findes hos Havperlemuslingen. Perlerne bestaar af yderst tynde Lag af den samme Substans, som danner Perlemoret, hvormed Stallernes Inderside er be.
