Perfektum Perfektum, lat., i Grammatiken den Tids- form af Verbet, hvorved den i dette udtrykte Dandling eller Tilstand er fuldført i Forhold til Nutiden. Flere navnlig ældre Sprog har sær- egne Berfettformer, medens saavel Norst som de fleste andre nyere Sprog udtryffer Perfektum ved en Sammensætning af Præsens at have" med Hovedverbets Perfektum Participium (f. Ex. jeg har ffrevet"). Perfid, troløs, falft, lumst. Perforation, Gjennemboring, en firurgisk Operation, hvorved en Hulhed eller Kanal i e- gemet aabnes. I Fødselsvidenskaben forstaaes derved, at Hovedet af det ufødte, døde Foster gjennembores (og nuses), naar det er saa stort, at det gjør Fødselen umulig eller i høi Grad livsfarlig. Pergament, et i ældre Tider sædvanligt Ma- teriale til at ffrive paa, beftaar af huden af for- fjellige Dyr, afhaaret, renset og glattet. Tilbered- ningen er først den samme som ved hvidgarvning (se Garvning), men istedenfor at anvende noget Garvemateriale sliber man blot Pergamentet med Bimpften og befrir det fra Fedt ved at indgnide det med Kridt. Efterat Papir nu forlængst har fortrængt Pergament som almindeligt Skrivemate riale, anvendes det sidstnævnte endnu undtagelses- vis til meget vigtige Dokumenter o. lign., da det er langt mere holdbart end Bapiret. Enkelte Bragteremplarer af Bøger trykkes ogsaa under- tiden paa Bergament. Forresten anvendes det til Trommesfind, til Bund i Sigter og Sold osv.- Bergamentpapir er et i 1847 obfundet og nu til allehaande teknisk Brug meget benyttet Berga mentsurrogat. Det beftaar af ulimet Papir, som dyppes i stærk Svovlsyre eller en Opløsning af Chlorzink og derefter omhyggelig udvaskes. Efter Tørringen faar det en hornagtig Beffaffenhed, jaa at det i Styrke næsten staar lige med virkeligt Bergament. Det benyttes til vigtige Dokumenter, Bærdipapirer og Vengesedler, Bogbind m. m., ligesom det ogsaa finder Anvendelse i Kirurgien. Pergamom ell. Pergamos, gammel By i Weyfien i Lilleaften, ved Floden Kaifos, var Hoved- stad i det 280 f. Kr. af Filetairos grundede per- gameniste Rige, som 131 blev taget i Beftd- delse af Romerne og gjort til Provins. Byen var bekjendt for sit Bibliothek og fin Grammatifer- stole. Her skal efter de gamle Forfatteres Op- givende Bergamentet (s. d.) være opfundet, men der er Rimelighed for, at Byen fun kan tilskrive fig ren for at have forbedret dette allerede tidligere fjendte Strivemateriale. Pergola, ital., enflags Allée af Piller eller Stolper meo Tag af Lægteverk, hvor der slynger fig Planter, saa at det hele danner en indeluffet Gang. Pergolese, Giovanni Battista, berømt italienst Komponist, f. 1710, d. 1736, uddannede sig i Neapel og skrev tidlig Operaer, Oratorier samt det berømte Intermezzo La serva padrona" (1731). 1734 blev han Kapelmester ved Domkirken i Loretto og tomponerede nu foruden flere Operaer bl. a. det prægtige Stykke Kirtemufit,Salve Regina. Hans fidste Verk var det berømte „Stabat mater". Hans Kompofitioner udmærker sig ved Melodi- rigdom og Stemning, men mangler ofte noget i Kraft. 763 Perikles Peri (persist), en god Aand (Fe). Periandros, Tyran eller herster i Korinth, regjerede 627-585 f. Kr. regjerede 627-585 f. Kr. Han regnes blandt Grækenlands saakaldte syv Vise. Periculum in mora, lat., Fare ved udsættelse. Périer (udt. Berie), Cafimir, fransk Stats- mand, f. 1777, d. 1832, deltog i flere af Repu- blifens Felttog og grundede derpaa 1802 sammen med fin Broder et Banfierhus, som snart udfoldede en særdeles omfattende Virksomhed. Efter 1817 at have udgivet et skarpt fritist Flyveskrift om Ministeriets Finanspolitit valgtes han til Med- lem af Nationalforsamlingen, hvor han sluttede fig til det konftitutionelle Barti og ved sin Vel- talenhed og Dagtighed erhvervede sig stor An- seelse. Efter Julirevolutionen valgtes han til Bræfident i det konstituerende Kammer og blev tort efter Minister; efter Lafitte blev han 1831 Første og Indenrigsminister og blev som saadan en af de mest fremragende Begrundere og Repræ- sentanter for den saakaldte juste-milieu-Bolitit". -Hans Søn Aug. Casimir Périer, f. 1811, d. 1876, var først ansat i diplomatist Tjeneste, blev 1846 indvalgt i Deputeretkammeret og 1849 i den lovgivende Nationalforsamling, hvor han Derpaa trak han protesterede mod Statskupet. sig under det andet Keiserdømme tilbage til Privat- livet, men blev 1871 Medlem af Deputeretkam meret og var 1871-72 Judenrigsminister. 1876 blev hau Senator. Han hørte i sine senere Aar til de moderate Republikanere. Periferi, i Geometrien Omkredsen af enhver Figur, der begrændses af en frum Linie, især Cirfelen. Périgord (ndt. Berigaar), et gammelt Land- stab i det sydvestlige Frankrige, udgjør nu Depar menter Dordogne og en Del af Lot-Garonne. Landskabet er bekjendt for sine fortrinlige Trøfler. Périgueur (ndt. Perige), Hovedstad i det franske Departement Dordogne, ved Floden Isle, med 24,000 Indb., er Sæde for en Biskop og har betydelig Udførsel af Trøfler, Kaltuner, Po- steier, Rifører og Vine, hvorhos der drives In- duftri i Metalvarer, klæde m. m. Perigaum, det Punkt, hvor Maanen eller So- len er Jorden nærmest. Perihelium, se Aphelium. Perikles, berømt athenienfist Statsmand, f. 499 f. Kr., d. 429, var Søn af Feltherren Xan- thippos og fik en meget omhyggelig Opdragelse. 467 optraadte han for første Gang som Politiker og erhvervede sig ved sin Dygtighed og Veltalen- hed en særdeles stor Indflydelse. Han blev Fs. reren for det demokratiske Parti, og efter 444 funde han betragtes som Athens Leder i alle Statssager. Under den Periode, da han saaledes førte Regjerin- gen, naaede Athen sin høieste Blomstring i viden- ftabelig, literær og funstnerisk Henseende, ligesom dets politiske Magt var større end nogensinde før eller senere. Ved at berøve Areopagos Overopsynet med hele Statsforvaltningen fjernede Perikles den sidste Rest af de gamle aristokratiske Institutioner, medens han paa den anden Side ved at udvide de heliastiske Domstoles Myndighed direkte frem- mede Demokratiets Sag og ved at faa fastsat en Dagløn for Deltagelse som Edsvoren i disse Dom- stole og for Fremmøde i Folkeforsamlingerne be- gunstigede han de mindre Bemidledes Deltagelse
