Pemmikan Pemmikan, blandt de nordamerikanste Jægere Benævnelse paa enflags tørret Bisontiød, som de paa Jagten fører med sig som Niste. Pen (af lat. penna, d. e. Fier), Redskab til at ffrive med red hjelp af Blæt. I Oldtiden be- nyttede man til Benne visse Slags Rør, som blev tilskaarue til dette Brug. Senere var det Sving- fierene af forskjellige Fugle, som paa samme Maade blev tilffaarne og anvendte som Benne; hyppigst var dette Tilfældet med Gaafefjer. I de sidste 40 Aar er Fierpennene imidlertid stedse mere blevne fortrængte og erstattede med Staalpenne, som nu er de, der almindeligst benyttes over hele den civiliserede Verden. Staalpennene, som især fabri- feres i England, forfærdiges af tynde Staalplader, af hvilke de enkelte Emner udstemples ved hjelp af en Slagpresse. De gjennemgaar derpaa flere Maffiner, hvor de forsynes med forskjellige Mær fer, buller osv. samt bøies; den i Spidsen værende Split flippes op ved en særegen Maffine. Staal pennene er indrettede til at anbringes i et dertil bestemt Staft. Forskjellige andre Metaller har ogfaa været anvendte som Materiale for Benne, faaledes navnlig Guld, som fan benyttes i lang Tid, medens en Staalpen lettelig er udsat for at ødelægges af Rust eller ved Indvirkningen af Syrer o. lign. i Blæffet. Penater (Penates) faldtes hos de gamle No- mere de Husguder, som man særlig tænkte sig som Husets og den hjemlige Arnes Beskyttere. Deres Billeder var opstillede i Hujenes Atrium, ved Arnen, sammen med Larernes Billeder. I den senere Oldtid forverledes ofte Penaterne med La- rerne. Foruden de Penater, der tænktes som de private buses Beskyttere, gaves der ogsaa saadanne for hele Staten (Penates publici). Pence, se Penny. Pencz, Georg, tyft Maler og Robberstiffer, f. ca. 1500, d. 1550, var efter al Sandsynlighed en Elev af Albrecht Dürer, hvis Indflydelse paa hans Kunft ialfald tydelig kan spores. I fin Ung- dom deltog han i de af Karlstadt og Münzer for anstaltede religiøse Uroligheder, hvorfor han blev stillet for Retten og som Gudsfornegter dømt til Landsforvisning. Senere vendte han dog tilbage til sin Fødeby Nürnberg, hvor han tilbragte Resten af fit Liv. Hans betydeligste Verf er en Gruppe, der forestiller Nürnbergs Stadsmusikanter og er anbragt over Indgangen til den store Raadhussal sammesteds. Han var især i fine senere Arbeider en betydelig Kunstner, der lige meget udmærkede fig som Tegner og som Kolorist. Pendant (udt. Bangdang), fr., Sidestykke, modsvarende et andet. Pendel, et Apparat, der bestaar af en Traad, Stang ell. lign., til hvis ene Ende der er fæftet en Begt, medens den anden er saaledes befæstet, at Traaden frit fan svinge til Siderne. I rolig Tilstand vil et Pendel altid hænge lodret; tvinges det ved ydre Jndvirkning ud af denne Ligevegts- ftilling, vedbliver det i længere Tid at svinge frem og tilbage. Den Bue, som dets underste Ende derunder beffriver, faldes Svingebue eller Amplitude; den Vinkel, som Bendelet banner med en vertikal ret Linie i det Dieblik, dets underste Ende befinder sig længst ude til en af Siderne, faldes dets Udslagsvinkel eller Elongation, og den Tid, det behøver til en Svingning, faldes Svinge 759 Beneios tid. Naar Pendelets Svingebue er meget liden, er den Tid, der medgaar til enhver Svingning, omtrent den samme, medens ved større Svinge- buer de langere Svingninger medtager længere Tid end de fortere. Et Pendels Svingetid er af- hængig af dets Længde og af Tyngdekraftens Stør relse. To Pendlers Svingetider forholder sig til hinanden direkte som Kvadratrødderne af deres Længder og omvendt som Kvadratrødderne af Tyngdekraftens Størrelse. Saaledes vil, naar et Pendel af en vis længde nøiagtig behøver et Se- fund for at giøre en Svingning, et andet Pendel, som skal behøve to Sekunder til en Svingning, bære nøiagtig 4 Gange saa langt som det første. Det samme Pendel fvinger i en betydelig Høide over havet langsommere end ved Havfladen og ligeledes i Nærheden af Ekvator langsommere end nærmere Polerne begge Dele af den Grund, at Tyngden virker med mindre Kraft i større Af- stande fra Jorden og ligesaa med mindre Kraft i Nærheden af Ækvator end ved Polerne. vigtigste Love for Pendelets Bevægelse opdage- des allerede 1602 af Galilei ad experimental Bei; senere gjorde især Huyghens Fremskridt i Kundskaben om dets Vasen og lærte at anvende det til Regulering af Uhre. I dette sidste Die- med benyttes nu oftest det saakaldte Kompensations- pendel, der er indrettet saaledes, at Pendelkuglen altid bibeholder den samme Afstand fra Ophang- ningspunkte:, hvorved Svingetiden bliver den samme, trods den Udvidning eller Sammendrag- ning, som Pendelstangen undergaar ved Tem peraturforandringer. Kompensationspendelet be- staar enten af flere Stænger af forskjellige Arter Metal eller af en Stang, forbunden med et Rør, fyldt med Kvitsølv. De Pendentif, i Bygningsfunsten Benævnelse paa det trekantede Num mellem Barrene af de Buer, paa hvilke Grundlinien for en Kuppel hviler. Pendijab, Punjab ell. Punjaub, d. e. de fem Strømmes Land, den nordvestligste Provins i de engelske Besiddelser i Forindien, dannedes 1849 af de nylig under engelsk Herredømme lagte Dele af Sikhernes Land m. fl. andre Territorier. Størrelsen er 531,853 km. og Indbyggernes Antal ca. 23 Mill. Befolkningen tilhører for- stjellige Stammer og befjender fig for Største delen til den muhamedanske Religion. Omtrent Halvdelen af den lever af Agerbrug. Pendijab deles i 10 England umiddelbart undergivne Divi- stoner samt 34 Vasallande. Pendjjabs Navn tommer af dets 5 Hovedfloder, som udspringer paa Himalaya og senere forener sig for at falde i Indus. Deres Navne er Dijelam (ell. Behat, i Oldtiden faldet Hydaspes), Tsjinab (Acefines), Ravi eller Fravati (yarotis), Bjasa eller Bejas (Hy- fafie ell. Hypafis) og Setledsj ell. Gara (Heſidrus eller Zadadres). Peneios, Navn paa to Floder i Grækenland. Den ene, som nu kaldes Salamvria, udspringer paa Grændsen mellem Eviros og Thessalien, løber gjennem den thessaliste Slette og den bekjendte Dal Tempe og falder i Salonitibugten. Den anden, som nu i fit øvre Løb faldes Verveni, i det nedre Gaftuni, kommer fra Grændsen mellem Arkadien og Elie, gjennemstrømmer det sidstnævnte I Landskab og falder i det ficiliste Hav. Oldtiden havde den fin Munding i den fylleniste Bugt.
