det af Cumberlandbjergene, hvorfra den seilbare Flod Kentucky kommer. Jordbunden er scerdeles frugtbar og frembringer navnlig Korn (isar Mais), Hamp og Tobllk; ogsaa Vin dyrkes i den senere Tid. Af mineralske Produkter findes Jern, Sten kul og Salpeter i Mcrngde. — Kentucky fik ftrst ca. 1775 sine fMe Kolonister og hf!rte tilVirgi nien, indtil det 1792 optoges som egen Stat i Unionen. Fji<r Borgerkrigen hMe Kentucky til Slavestaterne og Vs af den nuv??rende Befolkning er Negre og Farvede. — Hovedstad Frankfort, med 15.000 Indb.
Keokuk, By i Iowa i Nordamerika, ved Mississippi, 18,000 Indb.
Keos, nu Tsia, en af Kykladerne, i Sydost for Attikas Sydspids, 3¼ Kv.mil stor, med 8,700 Indb., er frugtbar og havde i Oldtiden flere blom strende Byer.
Kepler, Johannes, berømt tysk Astronom, f. 1571, d. 1630, fik i sine tidligste Aar en lidet omhygge lig Opdragelse, men kom senere i Latinskolen i Leonberg og Klosterskolen i Maulbronn og stude rede derpaa i Tübingen. Han besluttede at blive Theolog og beskjeftigede sig ved Universitetet med Mathematik kun som et befalet Forftudium; han var derfor saa lidet inde i denne Vioenskab, at han 1594 modtog et ham tilbudt Professorat i Mathema tik ved Gymnasiet i Gratz alene for derved at faa Anledning til mere at uddanne sig. I Gratz tog han ivrig fat paa Mathematik og Astronomi og viste allerede i sin „Prodromus dissertationum cosmographicarum, continens mysterium cosmographicum“ (1596) Glimt af sin videnskabelige Genialitet. Allerede nu stod han i Brevverling med Tyge Brahe, som endnu boede paa Uranien borg. Keplers Stilling i Gratz var imidlertid, da han var Protestant, alt andet end behagelig; vel forskaanedes han i Begyndelsen for Forf??lgelser, dalesniterne crrede hans Begavelse og Dygtighed, men da Tyge Brahe 1599 var kommen til Prag, forlod han snart Gratz og drog 1600 til Prag, hvor han forst blev Brahes Medhjelper og efier hans Dpo 1601 keiserlig Mathematiker og Hofastronom. I Prag opholdt han sig i 11 Aar; men da Keiser Rudolf var dpd, og da det ikke var muligt for Kepler, som levede i de trangeste Kaar, at faa sin Gage ndbetalt, gik han 1612 til Linz, hvor han blev Lcrrer i Mathematik ved den derv??rende Skole, men forresten vedblev at leve i Fattigdom og NjZd. I Linz arbeidede han paa Beregningen af de saakaldte rudolfinste Tavler, forn han 1624 fnldendte. 1626 maatte han paa Grnnd af Pro> testantforfplgelserne i forlade Linz og bragte nu sin Familie til Negensburg, medens han selv gik til Ulm for at faa de rudolfinste Tavler trykte. Af Keiseren henvistes han, for at faa sin tilbagestaaende LM og andre Fordringer uobecalt, til 33allenstein, med hvem han allerede tidligere var kommen i Berprelse; men det nyttede ikte, og Wallenstein tilbad ham istedenfor Penge et Pro fessorat i Rostock, hvilket han ikte viloe modtage. Efter med sin Familie 1628—30 at have opholdt sig i Sagan gik Kepler det sidstncevnte Aar til Rigsdagen i Regensburg for der at gMe sine Fordringer gjeldende, men djZde strax efter sin An tomst som Fplge as Anstrengelser og Bekymringer. — Keplers Hovedverk er hans „Astronomia nova seu Physica coelestis tradita commentaris de
Kergueleu Tremarec
motibus stellae Martis“ (Prag 1609), hvilket klassiste Verk sikrer ham et ud^oeligt Navn i Astro nomiens Historie. De af ham af Tyge Brahes Observationer udledede Regler for Planeternes Om lflb omkring Solen er kjendte under Navn af de keplerske Love og ligger bl. a. til Grund for Newtons Opdagelser. Den fyrste af disse Regler er, at Planeterne ikke, som Kopernikus havde antaget, bevcrgede sig i Lirkler, men i El> tipser, med Solen i det ene Brcendpunkt; den an den er, at den rette Linie, som kan tamkes trukken fra Solen til en Planet (radius vector), i lige lang Tid stedse bejlriver lige store Sektorer; den tretne er, at Kvadraterne af Planeternes Omlfibs tid forholder sig som Kuberne af deres Middel llfstand fra Solen. De samme Regler gjelder for Maanernes Omlpb omkring Planeterne. — Keplers samlede Skrifter er udgivne af Frisch (8 Bd., 1858—71).
Keramik, Kunsten at forfærdige Arbeider (Kar) af Ler, især saadanne, som har en kunstnerisk Udsmykning. — Keramisk, hvad som hører til Keramiken. — Keramografik, Vasemaleri, Maleri paa Lerkar.
Keratitis, Betændelse i Øiets Hornhinde.
Kératry (udt. Keratri), Auguste Hilarion de, franst Publicift og Politiker, f. 1769, d. 1859, var siden 1822 Medarbeider i „Courrier français“ og deltog ivrig i det liberale Partis Kamp mod den klerikale Reaktion. Efter lulirevolutionen sluttede han sig til Ludvig Filip og blev efter Februarrevolutionen Medlem af den lovgivende Forsamling, som han aabnede i Egenskab af Alders?? prcrsident. — Hans Søn, Emile de Kératry, f. 1832, indtraadte 1854 som Frivillig i et afri kansk Icrgerregiment, gik 1861 til Mexiko og var der en Tid Oroonnansofficér under Bazaine, men tog 1865 sin Afsked fra Arméen. Efter sin Til bagekomst til Frankrige stiev han i „Revue contemporaine“ og „Revue des deux mondes“ en Rcrkke Artikler om Bazaines og den franske Regje rings Handlemaade ligeoverfor Keiser Marimilian, hvilke gjorde overordentlig Opsigt. Det samme Thema behandlede han i „Revue moderne“, hvis Ledelse han kort efter overtog. 1869 indvalgtes han af det liberale Oppositionsparti i National forsamlingen og 4de September 1870 blev han af Nationalforfvarsregjeringen udncrvnt til Politi prcefckt i Paris. Efter vel en Maaneds Forlpb nedlagde han sit Embede. forlod Paris i en Vallon og gik til Tours, hvor han kom i Strid med Gambettll og trak sig tilbage til Privatlivet. 1871 udncrvntes han af Thiers til Prafekt i Toulouse og sendtes kort efter i famme Egenstab til Mar?? seille, men tog n. A. Afsted og vendte tilbage til Paris for at fortscrtte sin pnblicististe Virksomhet??. Hau har strevet nogle Komedier og flere interes sante politiske Flyvestrifter.
Kerberos, i den græske Mythologi en skrække lig Hund med tre Hoveder, som bevogtede Ind gangen til Underverdenen. Mod dem, som gik ind her, viste den sig venlig, men hvis nogen vilde gaa ud igjen, blev han slugt af Kerberos. Herakles var den meste, som fik Bugt med den og endog hentede den op til Jorden.
Kerguelen Tremarec (udt. Kerglang Tremarek), Ives Joseph de, fransk Sjømand, f. ca. 1745, d. 1797, gik 1767 som Løitnant med en
