Pedro den femte de Alcantara de Alcantara 755 Behlevi i Portugal ogsaa udbredte sig til Brasilien, raa bournes Fald var han 1834-35 i nogle Maa- dede han Faderen til at imødekomme Folkets neder Førsteminister, men maatte snart træde af Ønsker og proklamerede i Febr. 1821 en Konfti- igjen; 1841 var det dog lyffedes ham at vinde tution, hvorefter han som Regent stilledes i Spid den almindelige Stemning for den konservative fen for Styrelsen. Imidlertid stred den nationale Sag i den Grad, at Whigministeriet maatte træde Bevægelse fremad, og Pedro fulgte med for at af, hvorefter han 1841-46 stod i Spidsen for bevare Brafilien for fit Dynafti. Efter i Mai Regjeringen. I denne Stilling indsaa han imid- 1822 at have antaget Titel af Brasiliens stedse lertid smart, at han iffe længer kunde holde paa varende Beskytter" proflamerede han i Septbr. det System, som han og hans Meningfæller hid- Landets Uafhængighed og lod fig i Ottbr. ud til havde repræsenteret. Arbeidsklassens Nød og raabe til Reiser. Efter sin Faders Død 1826 den almindelige materielle Krise i Landet ledede arvede han Portugals Krone, som han efter at ham til at foretage flere vigtige Reformer, navn- have givet Landet en Konstitution overlod til fin lig i Toldvæsenet; herved fjernede han sig saa Datter Maria da Gloria. Imidlertid fik han meget fra fit Parti, at en stor Del af dette for- efter det uheldige Felttog mod Montevideo samt lod ham, medens han til Gjengjeld fit Tilslut- som Følge af flere andre sammenstødende Om ning af mange blandt fine tidligere liberale Mod- stændigheder Stemningen saaledes mod sig i Bra- standere. Han brød nu helt med det gamle Sy- filien, at han 1831 under en Opstand takkede af stem og forelagde 1846 Parlamentet en Ræffe til Fordel for fin mindreaarige Søn, hvorefter vigtige Reformforslag, deriblandt et, hvorved Korn- han tilbragte de sidste Aar af fit Liv i Europa. tolden næsten ganste afskaffedes. Med Støtte af - Pedro den anden de Alcantara, fore de Liberale satte han fine Forslag igjennem; men gaaendes Søn, f. 1825, efterfulgte som Barn Fa- da han havde en Følelse af, at det konservative deren paa Tronen og fik en omhyggelig Opdragelse. Parti var i Opløsning, tog han sin Afsted som Flere forskjellige Statsmænd fungerede som hans Minister og stillede sig i Spidsen for en Gruppe, Formyndere og Rigets Regenter, indtil han 1840 der fif Navnet Beeliterne og nærmede fig de fom myndig selv tiltraadte Regjeringen. Hans maadeholdne Whigger. Senere støttede han og Styrelse har været strengt fonftitutionel, hvilket i hans Tilhængere gjentagne Gange Whiggerne i Forbindelse med hans elstværdige Personlighed deres Kamp for Frihandelen, medens han sam- har gjort ham meget populær. Trods Landet men med Torryoppofitionen befjæmpede Palmer- gjentagne Gange har havt Ufred, er dets Fistons Politit ligeoverfør/Grækenland. nanser og Næringsveie under ham blomstrede færdeles op. 1871-72 og 1875-77 gjorde han længere Reiser gjennem flere af Europas Lande. Pedro den femte de Alcantara, Konge i Portugal, Dattersøn af Keiser Pedro den første af Brafilien, f. 1837, d. 1861, efterfulgte 1853 fin Moder Maria da Gloria paa Tronen, medens hans Fader førte Regjeringen som hans For mynder. 1855 overtog han selv Styrelsen. Han regjerede i nøie Overensstemmelse med Konstitu tionen og var derfor yndet og elsket af Folket. Da han døde barnløs, efterfulgtes han af sin Broder Ludvig den første. Peebles eller Tweedale, Grevstab i Skot land, 922 km.2 stort, med ca. 13,000 Jndb. Land- ffabet er baffet og temmelig frugtbart; Ager bruget er betydeligt, men den vigtigste Nærings- vei er dog kvægavl og Meieridrift. Industrien er ifte af nogen fremragende Betydning. Peel (udt. Pil), Sir Robert, berømt engelsk Statsmand, f. 1788, b. 1850, var Søn af en rig Bomuldsfabrikant i Tamworth og fit en sær- beles ombyggelig Opdragelse. 1809 blev han Medlem af Underhuset og sluttede fig der til Toryerne; 1810 indtraadte han som Understats. sekretær for Kolonierne i Minifteriet, hvor han berpaa 1812-18 var Oversekretær for Irland. 1822-27 var han Jndenrigsminister, hvilket Em bebe han 1828 atter overtog efter Cannings Død. Den første Konflikt mellem Torypartiet og ham fremkaldtes i denne Tid af hans Jver for Katho- fifernes Emancipation, hvorimod han traadte i afgjort Modstand mod Reformbillen, som han efter at være aftraadt som Minifter 1830 be fjæmpede i Parlamentet. Herved blev han fuld ftændig udsonet med Toryerne og blev nu feberen for den konservative Opposition, hvis Styrke han ivrig føgte at forøge. Efter Ministeriet Mel- Han var en af Englands hæderligste og agtværdigste Stats - mænd, ligesom han var en af dets dygtigste, om iffe netop genialeste. Af hans 5 Sønner har flere udmærket fig som Statsmænd. Jona- than Peel, Broder af Robert Beel, f. 1799, d. 1879, var i en længere Aarræffe fonservativt Medlem af Underhuset og var et Par Gange i fortere Tid Krigsminister. Peer (udt. Pir), engl., se Pairs. Peerlkamp, ofman Peter, hollandsk Filolog, f. 1786, d. 1865, studerede i Groeningen og vir fede 1822-48 fsom Professor ved Universitetet i Leiden. Han har udgivet kritiske Textudgaver af flere flasfiste Forfattere og derved lagt for Dagen ftor Lærdom og Skarpfindighed, medens han dog undertiden har gjort sig ffyldig i søgte hypotheser og Konjefturer. og Konjefturer. Desuden forfattede han flere latinske Verker af historist og literaturhistorisk Indhold. Pegasos, i de græffe Sagn en bevinget Heft, som opstod af Medusas Blod, da Perseus afhug- gede hendes hoved. Den blev fanget af Belle- rofon, som red paa den under Kampen mod Khimæra. Ved et af sine Hovslag frembragte den paa Helifon den til Muserne indviede Kilde Hippokrene. Dette ftofte Sagn har vel været Foranledningen til, at Begajos senere er bleven opfattet som et Muserne helliget Væsen og et Attribut for Digtere. Begajos er ogsaa Navn paa et Stjernebillede. Pegu eller Mone, et tidligere uafhængigt Rige i Bagindien, nu en Del af den engelske Provins Birma, 70,704 km.2 ftor, med noget over 1½ Mill. Indb. over 1½ Mill. Indb. Hovedstaden Begu var engang en betydelig Handelsstad og havde 150,000 Jndb., men er nu suntet ned til en ube- tydelig Landsby. Peblevi, se persist Sprog og Literatur. 48*
