Paulus 751 det strengeste at haandhæve den rene jødiffe Lære. Da Stefanus optraadte og præditede Kristendommen i Jerusalem, var Paulus en af hans heftigste Mod- standere og indirekte medskyldig i Mordet paa ham. Paa Veien til Damaskus, hvorhen han skulde be- give fig for at foranstalte en Forfølgelse af de Kristne, fif han imidlertid en Aabenbaring, som bevirkede en total Forandring hos ham. (Ap. Gj. Kap. 9); efter Ankomsten til Damaskus lod han sig undervise i Kristendommens Lære og døbe. Efter heftige indre Kampe fom han en- delig til fuld Klarhed angaaende Kristendommens Basen og blev fra nu af dens mest frem ragende Apostel. Som det var at vente af en faa begavet og filosofist dannet Mand, uddan nede han et theologist System strengt dialektist gjennemført og fonsekvent. Midtpunktet var for ham Kristi Forsoningsdød og Netfærdiggjørelsen af Naade for Kristi Sfyld for alle dem, der troede paa den aabenbarede Frelser. Efter sin Omven delse tilbragte Paulus først en Tid i stille Til bagetruffenhed, men gif derpaa ud for at prædike Evangeliet for Hedningerne, idet han følte et Kald i fig til at virke blandt disse, medens de ældre Apostler hidtil hovedsagelig havde indskrænket sin Virksomhed til Jøderne. Først virkede han sam men med Barnabas i den af hellenistiske Jøder og græste Proselyter dannede Menighed i Antiofia i Syrien og gjennemvandrede Cypern, Bamfylien, Bifidien og Lyfaonien. Hans Virksomhed blev imidlertid iffe i et og alt billiget af de Jødefriste i Jerusalem, og han begav fig derfor Aar 54 der- hen for at erhverve den derværende Menigheds An- erfjendelse af Grundsætningerne for fin Missions- virksomhed. Der kom ogsaa en Overenskomst iftand; men det varede ifte længe, førend et Besøg af Apostelen Petrus i Antiofia paany vakte Eviftig heder. De oprindelige Jørekristne holdt endnu fast ved den mosaiste Ceremoniallov og tillod de nye Dedningekristne fun under visse Betingelser at fri- tages for at opfylde den; Paulus præditede derimod utilhyllet ogsaa de 3pdefristnes Frihed ligeoverfor Moseloven, hvad der førte til, at mange af hans Tilhangere, deriblandt hans Reisefælle Barnabas, forlod ham. Han fit imidlertid nye Reisefæller, med hvilke han besøgte de nystiftede Menigheder i Lilleasien og efter i et Syn at være opmun tret dertil reifte over til Makedonien. En Rætte af nyftiftede Menigheder vorede op i hans Spor; men hans Modstandere fulgte ham i hælene og gjorde for en Tid Resultaterne af hans Ar- beide tvivlsomme. Efter et længere Ophold i Korinth begav han sig tilbage til Lilleaften, hvor han fornemmelig virkede i Efesos; senere reiste han tilbage til Jerusalem for med Raad og Daad at hjelpe til at gjenoprette Freden i den der- værende Menighed. Efter endnu en Gang at have besøgt de makedoniste og lilleafiatiske Me nigheder tiltraadte han 59 sin sidste Reise til Je- rusalem, hvor han udfattes for saadanne Fiendt ligheder fra Jødernes Side, at han for at beskytte fig maatte ty til den romerske Øvrighed. Af Stat holderen Felix blev han i to Aar holdt fangen i Cæfarea og sendtes derpaa af hans Efterfølger, Feftus, efter at have indskudt fin Sag for Reise- ren, til Rom. Underveis led han Stibbrud paa Malta; Vaaren 62 fom han til Rom, hvor han vistnok blev holdt fangen, men dog havde Anled- Pausanias ning til at prædike Evangeliet. Han vendte itte tilbage fra Rom, hvor han sandsynligvis er ble ven henrettet under de af Keiser Nero foranstal- tede Kristenforfølgelser. I det Nye Testamente er optaget 14 Breve, som antages at skrive sig fra Paulus's Haand, og af hvilke de 13 udtrykkelig i selve Texten angiver sig at være forfattede af ham. Paulus af Samosata, Bistop i Antiokia 260-72, lærte, at Jesus væsentlig var et Men- nefte, i hvem tun Logos" boede som en iboende Guds Kraft. Baa to Synoder i Antiofia 264 og 269 blev han anklaget som kjætter og dømt fra fit Embede; senere fandt han Beskyttelse hos Dronning Zenobia af Palmyra. Paulus Diakonus, longobardist Historieskri ver og en af fin Tids lærdeste Mænd, f. ca. 720, var Elev af Grammatikeren Flavianus og levede senere i længere Tid ved Hoffet i Pavia. Efter at være indtraadt i den geistlige Stand skrev han for Kong Defiderius's Datter Adelperga et af fine Hovedverker, Historia Romana", som for Nutiden ikke har stort Værd, men i Middelalderen nød megen Anseelse. Af Karl den store faldtes han til Frankrige, hvor han stod i stor Gunst hos Keiseren. Han besørgede her en bergmt homilie- famling og forfattede en Fremstilling af Bisto perne af Meß's historie. 787 begav han sig til bage til Italien og indtraadte som Munt i Monte- Cassino, hvad han ogsaa før havde været. Hans Dødsaar er ubetjentt. I klostret forfattede han fin Historia Longobardorum, som gaar til Lint- prande Død (744) Han strev ogsaa nogle Digte samt theologiste Arbeider. Paulus, Heinrich Eberhard Gottlob, tyst The- olog, f. 1761, d. 1851, blev 1789 Professor i orientalske Sprog i Jena og 1793 Professor i Theologi sammesteds. 1803 faldtes han i samme Egenstab til Würzburg og 1811, efter i Mellem- tiden at have indehavt forskjellige andre Embeder, til Heidelberg. Han var inden den tyske Theo- logi en af de dygtigste og lærdeste Repræsentanter for den saakaldte Bulgærrationalisme og har for- fattet en Ræfte videnskabelige Strifter, hvilke dog nu fun har Betydning som theologiste Kuriosa. Pauperisme, af lat. pauper, d. e. fattig, Fattigdom, Forarmelse, navnlig den gjennem læn gere Tib vedvarende økonomisk daarlige Tilstand inden den arbeidende og besiddelsesløse Folkeklasse, hvilken Tilstand bl. a. tilkjendegiver sig ved lang- som Tilvert i Befolkningen, øget Udvandring osv. Udvandringen tjener imidlertid som Korrektiv for Pauperisme, idet den lader større Arbeidsfortje- nefte blive tilbage for dem, som forbliver i Landet. Pauperismen har i dette Aarhundrede fremkaldt en overordentlig omfangsrig Literatur paa de fleste Sprog og danner et af de vigtigste og vanskeligste Problemer for den moderne Statsøtonomi. Pausanias, spartanst Feltherre, var Regent un der sin Fætter Pleiftarkhos's, Leonidas's Søns Min- breaarighed og anførte 479 Grækerne i det blodige, men seierrige Slag ved Plataa. Derpaa tvang han Theben til at udlevere hovedmændene for det der værende persiste Parti og fortsatte derpaa i Asien Kampen mod Berserne. Overmodig over fit Held tilskrev han sig alene alle de af Grækerne i Fæl lesskab udførte Bedrifter og frastødte Forbunds- fællerne ved sin Stolthed, medens Aristides og Kimon ved Venlighed og Nedladenhed vandt alle
