Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/754

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Baulding tid hans Despotisme vakt en saadan Misfor- nøielse, at der 1801 dannedes en Sammensvær gelse mod ham under Grev Peter Pahlens Ledelse. Natten til den 23de Marts 1801 trængte de Sammensvorne ind i hans Soveværelse og tog ham til Fange; da han ikke vilde frafige fig Tro- nen, blev han dræbt af de Sammensvorne. Han var Fader til de senere Keisere Alexander den første og Nikolaus den første samt Storfyrsterue Konstantin og Mikael. Paulding (udt. Baalding), James Kirke, ameri fanst Forfatter, f. 1779, d. 1860, begyndte 1807 sammen med sin Svoger William Irwing og dennes Broder Washington Irwing at udgive det satiriste Tidsffrift Salmagundi". Tidsskriftet vandt stort Bifald, og Paulding besluttede helt at ofre fig for Forfatterbanen. Han optraadte nu med en Række Satirer og andre Skrifter mod Englænderne, hvoriblandt hans mest berømte Ar- beide The diverting history of John Bull and Brother Jonathan" (1812). Efter ved sin „Back- woodsman (1818) med heldige Skildringer af Ngbyggerlivet i det fjerne Besten at have vundet Anerkjendelse ogsaa som alvorlig Digter udgav han flere Romaner, blandt hvilke maa mærkes "Koningsmarke" (1823), The Dutchmans fire- side (1831), Westward Ho!" (1832) m. fl. Derhos vedblev han endnu at strive Satirer, lige- som han bl. a. offentliggjorde en Rætte Breve om Slaveriet. 1838-41 var han de Forenede Staters Marineminister. Pauli, Georg Reinhold, tysk Historieffriver, f. 1823, d. 1882, studerede i Berlin og Bonn, blev 1857 Professor i Historie i Rostod, 1859 i Tübingen, 1867 i Marburg og 1870 i Göttingen. Han har især bestjeftiget sig med Englands historie og bl. a. udgivet Kong Alfred og hans Stilling i Eng. lands Historie" (1851), Billeder fra det gamle England" (1860), Englands Historie efter Fred- flutningerne i 1814 og 1815" (1864-75) famt "Simon af Montfort" (1867). Paulicianere, et i Armenien fra Midten af det 7de Aarh. opstaaet gnostist Parti, som synes at være fremgacet af Marcioniterne og delvis at have smeltet sammen med Manikæerne. Det ftif- tedes af Konstantin fra Samosata, der henrettedes ca. 684; de paastod at ville gjenoprette den op- rindelige Kristendom, saaledes som den var bleven fortyndt af Paulus. De maatte gjentagne Gange udholde blodige Forfølgelser fra de græste Keiseres Side; i det 9de Aarh. forenede de fig med Ara- berne for at funne gjøre Modstand mod disse For- følgelser. Under Keifer Alexius Komnenus forføgte man med Magt at omvende dem, men de vedblev at holde sig hele Middelalderen igjennem. Paulli, Holger Simon, danst Mufiter, f. 1810, uddannede sig som Violinist og ansattes 1828 som saadan i det tgl. Kapel; 1849 blev han Ron certmefter og 1863 Kapelmester ved det tgl. The ater i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling han virkede til 1882, da han tog sin Afsked. Han har skrevet Wusik til flere af Bournonvilles Balletter m. m. Paulsen, John, norst Romanforfatter, f. i Bergen 1851, hvor han gjennemgit en privat Borgerstole, var først bestemt til handelen og arbei- dede paa et Handelskontor i Bergen indtil sit 21de Han bestjeftigede sig imidlertid med lite rære Arbeider og udgav 1872 Fra Bylivet", en 750 ff Paulus " Samling Smaafortællinger, der strax efter paa- fulgtes af Digtsamlingen J Mol og Dur". Fra Bylivet" blev saa velvillig modtaget af Bublikum, at Paulsen sattes istand til at tage et længere Studieophold i udlandet. Her forblev han nu, dels i München, dels i Paris, Italien, Rom og Kjøbenhavn, indtil Sommeren 1882, da han vendte tilbage til Norge igjen. I dette Tidsrum frem- fom fra hans Haand følgende novellistiske Verker: "Dorothea“, „Sjødronningen", "Margherita", en Fortælling fra Italien, Norst Provinsliv", hvis Handling foregaar i Bergen, Familien Behrsen", Paa Vandring", en Samling Reifeftisser og Ind truf, Skuespillet Falkenstrøm og Søn" og For tællingen Moderne Damer", sidstnævnte strevet under Baulsens Ophold i Kristiania 1882-83. "Falkenstrøm og Søn" har været opført i Tyst- land og gjort adskillig Lykke, ligesaa er det kommet til Opførelse paa,,Dagmartheatret" i Kjøbenhavn. Foruden ovennævnte Arbeider har Paulsen leveret flere ftjønliterære Bidrag til forskjellige nordiske Aviser og Tidsskrifter. John Paulsen hører, hvad den ydre Kunstform angaar, nærmest til den reali stifte Digtersfole. Hans Stil er som oftest livlig og farverig. Ellers røber hans Digtning ifte nogen synderlig original Forfatterpersonlighed. Siden Høsten 1883 har han atter taget Ophold i udlandet. Paulsen, Paul Ditlef Kristian, dansk Jurist og Politifer, f. 1798, d. 1854, studerede ved tyske Universiteter og tog 1821 juridist Examen i Kie!. Uagtet han var opdragen paa tyst, sympathiserede han dog i de nationale Brydninger med Dan marf og reiste til Kjøbenhavn, hvor han habilite- rede sig som Docent ved Universitetet. 1825 blev han Professor ved Universitetet i Kiel, hvor han energist arbeidede mod den opduffende slesvighol- ftenffe Agitation. Sammen med sin Kollega Bro- fessor Flor grundlagde han 1838 det første dan- fte Ugeblad i Slesvig, Danevirke". 1848 forlod han ved Oprørets Udbrud Kiel og optraadte i de følgende Aar som Docent i slesvigst Net ved Kjøbenhavns Universitet. 1851 blev han Medlem af Overjustitskommissionen i Flensburg og vir fede i denne Stilling meget for Retstilstandens Forbedring i Slesvig. S. A. blev han ogiaa Medlem af den af Regjeringen indkaldte Notabel- forsamling, som stulde drøfte Planen til det dan te Monartis Organisation. Han har bl. a. ud- givet Lehrbuch des Brivatrechts der Herzogthü- mer Schleswig und Holstein" (1834). Paulun, forældet Udtryk for Telt, deraf Bolig overhoved. Paulus, en af de histelige Apostler, hed egent lig Saul og var født i Tarsus i Kilifien af jodiste Forældre, som havde romerft Borgerret. Navnet Paulus har han rimeligvis efter daværende jødist Stit antaget under Samkvemmet med Gra- fere og Romere. Af fine Forældre bestemtes han til Rabbi, medens han paa den anden Side kom meget i Berørelie med den i hans Fødeby blom- frende græffe Kultur. Han blev sendt til Jeru falem, hvor han under Gamaliels Veiledning ud- bannede sig i den farisæiske Theologi, medens han efter Datidens Stit samtidig lærte et aandrert, idet han uddannede sig som Bæver. Som ivrig orthodox Jpde stræbte han efter den størst mulige Ustraffelighed ligeoverfor Loven og var med paa