Pasch fine berømte Provinsialbreve", et heftigt, men sandhedsfjærligt og beføiet Angreb paa Jesuiterne med deres slappe Moral. Bogen oplevede over 60 Oplag og har bidraget mere end noget andet Verk til at ødelægge Jefuiterne. Den er streven i et mønstergyldigt Sprog. Iffe mindre berømt blev et andet af Pascals Verfer, Tanker om Religionen", som først udkom efter hans Død og udgjør Fragmenter af en storartet anlagt Apo- logi for den triftelige Tro. Pascals Verker er i den nyere Tid oftere blevne udgivne samlet, deriblandt af Lemercier (2 Bd., 1830). Pasch, Lorents, svenst Portrætmaler, f. 1733, d. 1805, uddannede sig i Kjøbenhavn og Paris og vandt et berømt Navn ved fine vellykkede Bor- træter. Hans Softer Ulrika Fredrika Pasch var ogiaa heldig i Portrætmaleriet. Pascha, i Tyrkiet Titel for de høieste civile og militære Embedsmænd. - Paschalik, et Statholderskab, i Spidsen for hvilket der staar en Bascha; d. s. f. Ejalet ell. Bilajet. - Paschalis, Navn paa 3 Baver, af hvilke den ene dog ikke af den romerske Kirke regnes med i Baveraften. Paschalis den første regierede 817-24 og ffal efter en Beretning, som dog har vist sig at være urigtig, af Ludvig den fromme have faaet fig tildelt verdslig herfferret over Rom. Paschalis den anden beflædte Pave- stolen 1099-1118 og fortsatte Stampen mod Henrif den fjerde, men blev senere af dennes Søn Henrik den femte nødt til at indrømme Keiserne Investi- turretten. Paschalis den tredie valgtes 1164 af de keiserligfindede Kardinaler til Med- pave mod Alexander den tredie. Han kanoniserede Karl den store. Pas de Calais (udt. Pa do Kale), hos Franskmændene Benævnelse paa den smaleste Del af den britiske Kanal, Englændernes Strait of Dover, mellem Dover paa den engelske og Calais paa den franffe Side. Afstanden mellem de to nævnte Byer er 41 km. Pas de Calais er ogfaa Navn paa et Departement i Nordfrankrige, ved Kanalen, og forresten omgivet af Departe- menterne Nord og Somme, 6,606 km.2 ftort, med 795,000 Ind. Jordbunden er for det meste flad og frugtbar; Agerbruget er den vigtigste Næringsvei, men ogsaa Industrien staar høit. Hovedstad Arras (f. d.) Pasewalk, By i den preussiste Provins Pom- mern, med 9,000 Indb. og betydelige Bryggerier. Pasifaë, efter de græste Sagn Datter af Sol- guden og Perseis og gift med Minos, blev ved en Tyr Moder til det bekjendte uhyre Minotauros. Paskevitsch, Ivan Fedorovitsch, Greve af Erivan, Fyrste af Warschau, russist Feltherre, f. 1782, d. 1856, deltog med Udmærkelse i Slaget ved Austerlitz, gik derpaa til Donauarméen og deltog i Felttogene mod Tyrkerne indtil 1812; 1810 var han bleven Generalmajor. 1813 ud mærkede han sig i Tyskland, navnlig i Slaget ved Leipzig, og blev Generalløitnant; 1814 deltog han i Slaget ved Paris og blev efter Freden Chef for en Gardedivision. I Krigen med Per- fien slog han 1826 den perfiffe Hær under Abhas Mirza ved Jelisavetpol, erobrede n. A. det per- fiffe Armenien, stormede 1827 Erivan og besatte Tauris samt sluttede 1828 den for Rusland for delagtige Fred i Turkmantschai. Nu trængte han 745 Passavant ind i Tyrkiet, slog Tyrkerne ved Kars og senere ved Eufrats Kilder, indtog flere Fæstninger og befatte 1829 Erzerum. 1830 lagde han Bjerg- folkene i Daghestan under Ruslands Overhøihed og blev efter Diebitschs Død 1831 Øverstbefalende over Arméen i Polen. Efter Warschaus Fald blev han Statholder i Polen og søgte som faa dan at berolige det beseirede Folt. Da 1849 den russiske Intervention i Ungarn var besluttet, blen Baskevitsch stillet i Spidsen for de russiske Trop- per og flog Sørgey. 1854 fit han Overkomman doen ved Donau, men saaredes ved Silistria og nødtes til at forlade Arméen. Pasquil (udt. Paskil), Smædeskrift. Kort Pasquier (udt. Pastie), Etienne Denis, Her- tug af, franst Statsmand, f. 1767, d. 1862, inde- havde før Revolutionen et Embede ved Pariser parlamentet, blev 1804 ansat i Statsraadet og udnævntes 1810 til Statsraad og Baron. efter blev han Politipræfekt i Baris, hvilket Em- bede han indehavde indtil Restaurationen. Under denne var han Deputeret og Kammerbræfident og blev 1821 Bair; under Ludvig Filips Regjering fungerede han som Pairstammerets Præfident. Efter Februarrevolutionen levede han som Privat mand. Passage (udt. Passasje), Gang, Gjennemgang; Bas Sted (i en Bog eller et Mufifftykte). sageinstrument, en Riffert, som er opstillet i Meridianens Plan og tjener til Observation af Stjernernes Kulmination. Passager (udt. Passasjer), Reisende, især med et Stib. Passaglia (ndt. Passalja), Carlo, italiensk Lærd og Theolog, f. 1814, traadte 1844 ind i Jesuiterordenen og blev Professor ved Collegium Romanum. Da omkring 1852 Dogmet om Jum fru Marias ubesmittede Ündfangelse var Gjenstand for en heftig Strid, blev Passaglia Formand i den Kommission, som havde at afgjøre Striden, og udtalte fig som saadan for Dogmet. 1859 sluttede han sig til den nationale Bevægelse, hvor ved han kom i et mindre godt Forhold til fint Orden og maatte forlade Rom, hvorefter han 1861 blev Professor i Moralfilosofi i Turiu. 1862-66 redigerede han 11 Mediatore", hvori han vaa det heftigste angreb den romerske kirke og Pavens verdslige Magt. Passarowis, By i Serbien, med 8,000 Jndb. Passatvinde faldes de mellem Vendekredsene herffende Vinde, som stedse blæser fra samme Kant og med jevn Styrke. Nordenfor Wlvator blæser de fra Nordost, søndenfor fra Sydost. Passau, By i den baierffe Provins Nedre- baiern, ved Inns og Ilz's Munding i Donau, med 15,000 Jnbb., en mærkelig Domkirke, et Slot og betydelig Induftri, navnlig i Læder og DL Historist bekjendt er Byen ved Forliget i Basiau 1552. Passavant, Johann David, tyst Maler og Kunsthistorifer, f. 1787, d. 1861, studerede i Paris under David og Gros og sluttede sig senere til den tyff-romantiske Skole, hvis Anskuelser han søgte at hævde i fine,,Ansichten über die bildende Kürfte" (1820). Mere end ved fine Malerier er han bleven befjendt ved fine kunsthistoriske Skrifter, hvoraf især fan mærkes et Verf over Rafael (3 Bd., 1839-58).
