Parlamentær dømmende Magt fra disses Forretninger. Bar- lamentet fit nu Sæde i Paris, medens 14 under ordnede Barlamenter oprettedes omkring i Provin serne. Parlamentet i Paris havde fra gammel Tid af den Forrettighed, at de fongelige Bestem- melser kun ved at indregistreres i dets Proto foller fik Lovskraft; Kongen tunde imidlertid, naar han personlig indfandt sig og afholdt et saakaldt lit de justice, paabyde en saadan Indregistrering. Barlamenterne blev i Frankrige ophævede 1771 af Kansleren Maupeou, hvilken Forholdsregel vakte stor Forbitrelse, saa at Ludvig den sextende strap efter at være fommen paa Tronen saa sig nød faget til at gjenoprette demt. Det viste sig dog fnart, at Parlamenterne iffe længer svarede til Folkets Krav. 1788 afstaffedes de atter af Mini- fteren Loménie de Brienne; vel blev de gjenop- rettede af Necker, men med Indkaldelsen af Gene- rafftænderne forsvandt de atter, hvorefter de ved et Defret af 1790 blev formelig ophævede. I England benyttedes Benævnelsen Barlament for første Gang 1272 som Betegnelse for en Rigs- forsamling af Baronerne og Prælaterne. Her lykkedes det imidlertid ikke Kongerne at nedsætte Barlamentet til en blot fongelig Overret; tvert imod udviklede det sig i Lidens Løb lidt efter lidt til den nuværende engelske Folkerepræsentation med to Kamre (se Art. England). Med det en gelffe Parlament forenedes 1707 det skotske og 1800 det irske Parlament. Parlamentarist. hvad der angaar et Parlament, en repræsentativ Forsamling. Barlamentarist System eller Barlamentarisme, det Princip i et Lands Styrelse, at Ministrene i alle vigtigere Sager maa være enige med Folkerepræsentationens Flertal eller i modsat Fald træde ud af Regjeringen, hvorefter nye Ministre maa vælges blandt Natio- nalforsamlingens Flertal. - Parlamentær, i krigen en Officer, som sen des til Fiendens verstbefalende for at under handle med ham; Parlamentaren ledsages af Trompetere og fjendes paa et hvidt Flag, der bares foran ham; ifølge international Stif og Brug er han ukrænkelig. Tilsips benyttes Par lamentærstibe, som fører Barlamentærflag. Parleur (ndt. Parior), fr., Lærebog, der giver Veiledning i at tale et fremmed Sprog. Parma, tidligere et suverænt Hertugdømme i Italien, bestod af Provinserne Parma og Pia cenza. Landet tilhørte paa Romernes Tid det cisalpinffe Gallien, delte efter det veftromerske Riges Undergang Lombardiets Stjebne, kom med dette under de tystromerske Keisere og indvikledes i Middelalderen under idelige Stampe for at hævde fin Uafhængighed i den blodige Strid mellem Guelferne og Ghibellinerne. Under de indre Stridigheder tilrev efterhaanden forskjellige Slag- ter, især Husene Efte og Visconti, fig Magten; i Begyndelsen af det 16de Aarh. bemægtigede Ludvig den tolvte af Frankrige sig Parma og Piacenza, som derpaa 1514 fom under den fri- gerste Pave Julius den anden. 1545 gjorde Pave Paul den tredie begge Stæder til et Hertugdømme og forlenede dermed sin uægte Son Pietro Luigi Farnese. Da dennes mandlige Efterkommere 1731 uddøde, fit Don Carlos af Spanien, Filip den femtes Søn, der paa mødrene Side var beslægtet med den parmesanfte Hertugslagt, Barma, fom 742 Barnell han dog kort efter overlod Keiser Karl den sjette som Vederlag for Neapel og Sicilien. 1748 af traadte Maria Theresia Parma til Don Carlos's Broder Filip, hvis Efterkommere derpaa herskede indtil 1802, da Landet blev taget i Besiddelse af Franskmændene. Bed Pariserfreden 1814 og Wiener-Kongressens Bestemmelse 1815 tilfaldt Parma, Piacenza og Guastella den forhenværende Keiserinde af Frankrige, Erkehertuginde Marie Louise. Da hun døde 1847, tilfaldt Hertugdømmet den hidtilværende Hertug af Lucca, Karl den anden. 1848 ndbrød en Revolution, som nødte Hertugen til at forlade Landet og fort efter til at abdicere; hans Søn og Efterfølger Karl den tredie lod sig i sin Politik ganske lede af sin Yndling, Englan deren Ward, og blev 1854 myrdet paa Gaden i Residensstaden. Hans Ente førte nu Regjeringen under sin Søns Umyndighed; hun forsøgte ved en imødekommende Politit at forsone Follet, men da hun under Krigen mellem Sardinien og Franf rige paa den ene Side og Østerrige paa den an den 1859 erklærede sig for neutral, maatte hun efter Slaget ved Magenta forlade Landet med fine Børn. Sammen med Modena og Romagna dannede Parma nu Guvernementet Emilia, som efter en almindelig Folkeafstemning 1860 indlem- medes i det uye Kongerige Italien. Nu er Parma Navn paa en italienſt Provins, 3,239 km.2 stor med 265,000 Indb. - Hovedstaden Barma, ved Floden af samme Navn, har 46,000 Indb. og er særdeles smukt bebygget. Den er Sæde for en Bistop, har et 1599 grundet Uni- versitet med et astronomist Observatorium, en botanist Have og ca. 400 Studerende, endvidere et biskopeligt Seminarium, en teknist, en Kunst- og en Wufitstole m. m. Industrien frembringer især vævede Sager af Silke og Uld. Parmenides, en græsf Filosof fra Elea, Ho- vedrepræsentanten for den eleatiste Stoles Meta- fyfit, fom paa fine ældre Dage ca. 450 f. Str. tif Athen, hvor Sokrates lærte ham at fjende. Han agtedes i hele Oldtiden høit iffe blot som en be- tydelig Taufer, men ogsaa for fin ædle Karakter. Sin kære nedlagde han i et didaktisk Digt, hvor- af nogle Brudstykker endnu er opbevarede. Parmenion, en af Alexander den stores Felt- herrer, udmærkede fig i krigen mod Perserne, men myrdedes 329 paa Kongens Befaling. Parmentier (udt. Barmangtie), Antoine Augu- stin, berømt franst Farmaceut og Agronom, f. 1737, d. 1813, gjorde sig især fortjent ved at staffe Botetdyrkningen almindelig Udbredelse i Frankrige. Senere beskjeftigede han sig med at forbedre Frem- gangsmaaden ved Fabrikation af Druefutter samt reformere Armélazaretvæsenet. Ved sin Død var han Generalinspektør for Medicinalvæsenet. Parmesanost, en fed, velsmagende Ost, som især tilberedes i Omegnen af Lodi, og som har faaet fit Navn efter Parma, hvor der tidligere vor et Hovedoplagssted for Varen. Parnassos, nu Liatura, bekjendt Bjerg i Grækenland; den høiefte Top, Ly foreia, nu Lia- fura, er 2,459 m. høi. Her antog man i den græste Oldtid, at Muserne og Apollon opholdt fig; her feirede ogsaa Thyaderne (Bacchantinderne) ved Vaarens Frembrud fine Orgier. Parnell, Charles Stewart, irst Agitator, f. 1846, blev 1875 valgt ind i Underhuset, hvor han
