Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/744

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Paris holdtes. Ogsaa paa Sydsiden af Seinen er Byen omgiven af Bulevarder; ved disse ligger Ob fervatoriet samt Luxemburghaven med Palais Luxembourg, der indeflutter en Samling af nyere Maleres Verker. Af høiere Læreanstalter og videnskabelige Indretninger findes mange i Paris; deriblandt skal nævnes det gamle Universitet La Sorbonne med et theologist og et filologist Fa- fultet, Collège de France (f. d.), en medicinst og en juridisk Skole, den berømte polytekniske Stole famt de mange videnskabelige Samlinger, af hvilke de fleste i det foregaaende er nævnte. Af Kunst- anstalter mærkes først og fremst de mange Theas tre (over 50), som gjør Paris til den dramatiske Kunsts Hovedsæde i hele Verden. Det berømteste er det gamle Théâtre français, der udleder sin Oprindelse fra Molières Tider; her spilles det flassiste Repertoire samt de fortrinligste nyere Ar- beider paa det reciterende Dramas Omraade. Det musikalske Drama dyrkes i den store Opera og i Opera comique, hvilfe begge ligesom Théâtre français nyder Tilskud af Staten. Det recite rende Drama repræsenteres endvidere af Odéon, Gymnase m. fl. Et stort Antal Theatre dyrker udelukkende Operetten, Vaudevillen og Féeriet. -Paris staar paa Industriens Omraade over ordentlig høit. Især forarbeides her allehaande Luxusgjenstande o. lign. til en Fuldkommenhed som paa intet andet Sted i Verden. Der findes forholdsvis langt flere mindre Verksteder end større industrielle Anlæg. Handelen er ligeledes særdeles livlig, og ingen By kan opvise flere pragtfulde og imagfuldt arrangerede Butiker. Berømte er de store Centralhaller, hvor Handelen med Levnetsmidler har sit Hovedsæde. Handelen med Udlandet og de franske Provinser lettes ved Adgangen til Skibsfart paa Seinen samt ved de mange Jernbaner, der i Paris støder sammen som i sit knudepunkt. Paris nævnes først paa Cæfars Tid som Hovedstad i den galliste Stamme Barifiernes Rige under Navn af Lutetia Parisi- orum. Byen laa da paa den ene af Seinegerne, som Cæsar 54 f. Kr. lod befæste efter her at have holdt en Forsamling af de galliffe Stammer. Senere opholdt flere romerske Keisere, deriblandt Julianus Apoftata, fig oftere i Paris. 508 blev Byen Chlodevigs Residens, og flere af de mero: vingiffe Konger tog ligeledes Ophold der; i denne Tid vorede Byen hurtig i Folkemængde og Vel- ftand. Efter 845 blev den oftere indtagen og plyndret af Normannerne, men forsvaredes 886 tappert af Grev Odo af Paris. Da Kapetingerne 987 fom paa Frankriges Trone, blev Paris deres faste Residens. Fra det 12te Aarh. traf de lærde Undervisningsanstalter Studerende til sig fra alle Europas Lande; disse Stoler forlagdes til den fydlige Seinebred (heraf Navnene l'Université og Quartier latin). Under Filip August blev Ga derne brolagte og Byen omgiven med Mure. Fra og med Ludvig den fjortende refiderede de franske Konger indtil Revolutionen i det nærliggende Ber- sailles, men de vedblev dog at udvide og for ffiønne Paris. Ved Begyndelsen af dette Aar hundrede talte Byen noget over ½ Million Ind- byggere, saa at den største Forøgelse af dens Fol- fetal striver sig fra dette Aarhundrede. Under det andet Keiserdomme paabegyndtes 1852 under Ledelse af Seinepræfeft Haussmann en storartet Om 740 Paris bygning af de i den indre By beliggende Arbei- derkvarterer; der blev gaaet frem med liden Pietet for de historiske Minder, men Byen vandt over- ordentlig i Stjønhed. 1859 fandt den store Ud- videlse Sted, hvorved Bygrændsen udstraktes lige til Ringmuren. Navnlig siden den første fran- sfe Revolution har Paris faaet en Verdensbetyd- ning som ingen anden By. Det her rigt pulse- rende Aandsliv paa den ene Side og Byens ube- stridte Herredømme i alt hvad Elegance og Mo- der angaar paa den anden Side har paatrykket hele det moderne Europa fit Stempel i større eller mindre Grad. Af historiske Begivenheder knytter manges Navne sig til Paris. Her kulmi- nerede den store Revolution; her sluttedes 1814 og 1815 den første og den anden Pariserfred; her foregik 1830 Julirevolutionen, hvorved den ældre bourbonste Linie for bestandig stødtes fra Tronen og Ludvig Filip blev Konge; her udbrød ligeledes 1848 Februarrevolutionen, der gjorde Ende paa Ludvig Filips Regjering, hvorefter der i Juni s. A. fandt et voldsomt Oprør Sted af de fociali- stifte Arbeidere; her fuldbyrdede Napoleon den tredie 1851 fit Statsfup; her holdtes 1855, 1857 og fenere 1867 og 1878 storartede Verdensudstil- linger; her sluttedes 1856 den Fred, som gjorde Ende paa Krimkrigen; her proklameredes 4de September 1870 den tredie franske Republik. Kort efter indsluttedes Byen af Tyskerne; den forsvarede sig tappert, men maatte paa Grund af Mangel paa Levnetsmidler 28 Januar 1871 fa- pitulere. 3 Marts s. A. begyndte den blodige Kommuneopstand, under hvilken en stor del af Stadens Bygninger gif op i Luer og mange Mennesker omkom. I Mai blev Regjeringstrop- perne endelig Herre over Opstanden, og dens Le- dere og Deltagere sendtes i tusenvis jom De- porterede til Ny-Kaledonien. Senere har Paris under den tredie Republik gaaet fremad med Kjæmpestridt og forvundet de umaadelige Tab, font Krigen og kommunen havde foraarfaget. Nationalforsamlingen, som efter Republikens Pro- flamation havde holdt fine Møder i Versailles, flyttede 1879 tilbage til Paris. Paris, Louis Philippe Albert d'Orléans, Greve af, Sonnesøn af Kong Ludvig Filip, Huset Orleans's nuværende Chef, f. 1838, blev efter Februarrevo- lutionen opdragen i Tyskland og England, fjæm- pede under den amerikanske Borgerkrig i Nord- ftaternes Armé og levede derpaa i England, indtil han 1870 vendte tilbage og deltog i Loire- arméens Kampe mod Tyskerne. 1873 frasagde han for fig og fin Familie alle Krav paa den franske Trone til Fordel for Greven af Chambord (f. d.). Siden dennes Død i 1883 er Greven af Paris den bourbonske 2ts Tronprætendent i Frankrige. Som Forfatter er han optraadt med Skrifter om den amerikanske Borgerkrig og de engelske Arbei- derforeninger. Paris, (udt. Pari), Aleris Paulin, fransk Lite- raturhistorifer, f. 1800, var 1853-72 Professor i middelalderlig franst Literatur ved Collège de France. 1824 udgav han som begeistret Til- hænger af den romantiske Skole en „Apologi" for denne; senere oversatte han Byron. Hans bety- deligste literære Præstationer er imidlertid en Raffe Udgaver af gammelfranfte Literaturmindesmærker. Hans Son Gaston Bruno Paulin Ba-