Papuas hvem han stod i en stor Respekt, var han tillige meget afholdt. Papuas, Beboerne af Nyguinea og de nær- meftliggende Der, adskiller sig fra de malajiske Nabostammer saavelsom fra det australske Fast- lands Beboere ved sin mørkebrune Hudfarve og fit trusede, uldagtige Haar. De er i Almindelig- hed velbyggede og har regelmæssige Ansigtstræf, som vidner om Intelligens. De dyrker Ris, Mais og Sagopalmer samt driver Jagt og Fifferi. De talrige Stammer ligger jevnlig i indbyrdes Krige. 736 Papyrus, en Planteslægt af Halvgræsarternes | Familie. Blandt de 15 bekjendte Arter er den agyptiske Papyrus (Papyrus antiquorum) den mærkeligste. Planten bliver 3-4 Meter høi, har en tyt, træagtig, aromatist lugtende Rod og nøgne, trekantede, ved Roden næsten armtykte Stille, som i Toppen bærer en sammensat Halv- ffjærm af Blomster. Den voyer paa grundt Band langs Flodbredderne og i Sumpe i de varme øst- lige Dele af Afrika. I Ægypten, hvor den i Oldtiden var meget hyppig, er den nu naften uddød. For at tilberede Papir deraf, deltes Stil- fen (Skaftet) i tynde Lag, som lagdes ved Siden af hverandre; ovenpaa lagdes saa i modsat Ret ning et nyt Lag, hvorefter det hele blev vædet, sammenpresset, tørret, banket med en Hammer og, naar det var nødvendigt, glattet med en Dyre tand. Det saaledes fabrikerede Papir var i Brug hos de gamle Egyptere, og de derpaa skrevne Dokumenter og Bøger, som opbevaredes i Gra vene, er endnu saa vel vedligeholdte, at man, efter at have lært at dechiffrere den hieratiste Skrift, fan læse den. Man har fundet saadanne Doku- menter, som er skrevne i det 18de Aarh. f. Kr. -Egypterne brugte denne Plante til de mest for fjelligartede Diemed: Marven blev spist baade fogt og stegt, og Roden saavelsom andre Dele af Blanten blev brugt til Brændematerial. Af Skaftet gjorde man Sto, Klædningsstykker, Touge, Væger Vorlys og Begfakler, Matter og Seil, ja endog Baade, der blev tættede med Jordbeg. Man an tager i Almindelighed, at den Kurv, hvori Moses blev sat ud i Nilen (2 Mos. 2, 3), var flettet af Papyrus. Fra Egypten udbredte Brugen af Papyrus fig til Rom og andre europæiske Lande, hvor den almindelig anvendtes, indtil den afløftes af Bomuldspapir, som man har fjendt siden det 8de Aarh. De første Spor til Fabritation af Lin- papir har man iffe førend i det 14de Aarh. Para, en liden tyrtist Kobbermynt 1/40 1/40 Piaster (ca. 2/ Øre). Para eller Grão Pará, tidligere den nord- ligste og største Provins i Brafilien; nu den øst- ligfte af de ved den tidligeres Deling opstaaede Brovinser, 1,150,000 km. ftor, med 276,000 Jubb. Landet er fladt og for en stor Del bevoret med Urskov. Hovedstaden Pará eller Sta. Ma= ria de Belem do Grão Pará, ved Para floden, med 35,000 Jndb., er Sæde for en Biskop og driver betydelig Handel. - Parabase (gr. Barabasis), i den gamle græste Komedie et Afinit, hvori Korføreren henvendte fig til Bublifum med Reflexioner i Digterens Navn. Parabel, i Rhetoriken d. f. f. Lignelse, Erem- pel; opdigtet Fortælling, der i Lignelsens Form Parade indeholder en moralsk Lærdom, saaledes Jesu Barabler. Parabel, i Mathematiken et Reglesnit, der opftaar, naar man gjennemstjærer en Regle med et Plan, som er parallelt med en af dens Side- linier. Barabelen er en plan, frum Linie, i hvil ten ethvert Bunkt har lige ftor Afstand fra et givet Bunft, Brændpunktet, og en given ret Linie, Ledelinien (Directrix). En fra Brændpunktet lod- ret paa Directrir truffen ret Linie, Parabelens Are, deler Parabelen i to symmetriste Dele, som fortsættes i det uendelige og nærmer sig mere og mere til at blive parallele med Aren uden dog at blive det. Det Punkt, hvor Aren stjærer Para- belen, og hvorfra altsaa de symmetriste Arme ud- gaar, kaldes Toppunktet og ligger midt imellem Brændpunktet og Directrix. - Paraboloider, énarede Flader as 2den Grad, der stjæres af ethvert med Aren parallelt Plan i en Parabel, saa- ledes Omdreiningsparaboloiden, der opstaar, naar en Parabel dreies om sin Are. I et Hul- speil, hvis Flade er sleben i Form af en Om- breiningsparaboloide, fastes de med Aren parallelt udfaldende Lysstraaler saaledes tilbage, at de støder sammen i Brændpunktet; et saadant Speil kan derfor anvendes som Brændspeil. - Parabolff, lignelsesvis; som henhører til eller har Form af en Parabel. Barabolite Elementer til en Kometbane er saadanne Elementer, som er be regnede under Forudsætning af, at Banen fer en Parabel, hvis Brændpunkt er Solen (se Kometer). Paracelsus, egentl. Philippus Aureolus Paracelsus Theophrastus Bombastus von Hohenheim, berømt schweirist Læge, Ste- mifer og Theosof, f. 1493, d. 1541, studerede Sam tidens Altemi og gik derefter paa Reiser til flere europæiske Lande, idet han paa forskjellige Steder praktiserede som Læge og Kirurg. Hans Hoved- bestræbelse var at opdage de Vises Sten", men under fine Experimenter fandt han flere værdi- fulde Lægemidler. Hans Ny som Læge bevægede Wagistraten i Basel til at falde ham til Pro- fessor. Efter to Mars Forløb forlod han dog 1528 Byen og vandrede derpaa om i Elsas og Tyskland, idet han førte et uordentligt og vildt Liv. Dette i Forbindelse med hans umaadelige hidsighed i fine Angreb paa Samtidens Læger og et vist Præg af Markstrigeri, som han iffe fan frikjendes for, bidrog til, at han ikke fik ud- rettet faa meget for Medicinen og kemien, som hans ualmindelige Starpfindighed og Jagttagelses- evne ellers vilde have sat ham istand til. Han har imidlertid beriget Farmacien og Kemien med mangfoldige Opdagelser. Af hans mange, gjen emgaaende dunkle og mystiske Skrifter (efter Sigende 364) er fun faa trytte. Parachroma, Mangel paa Evne til at skjelne Farverne; Farveblindhed. Parade, fr., høitideligt Optog, Opstilling, Pragt; Hærskue (Revy), egentlig Troppers Forme- ring og Mangvres ved Mønstringer. Deraf Bagtparade, den daglige Optroppen paa Vagt, Paradeuniform, Parademarsch o. lign. Kirfeparade, Opstilling til Kirkegang. I Fegtekunsten en Bevægelse for med sit eget Baaben at afværge (afparere) Modstanderens Hug eller Stød. -
