Papinianus stib, hvormed han 1707 feilede ned ad Floden Fulda fra Kassel til Münden. Papinianus, Emilius, berømt romersk Ju rift, d. 212 e. Kr., indehavde høie Embeder under Keiser Severus og bestræbte sig efter dennes Død for at mægle mellem hans Sønner Caracalla og Geta. Efterat Caracalla havde myrdet Geta, op fordrede han Papinianus til at forsvare denne Ugjerning, men den Lærde afslog det med Bestemt hed. Caracalla lod ham derfor dræbe af Præto- rianerne. Papinianus gjelder for at være den første blandt de romerske Jurister. Papir, det i Nutiden ene brugelige Materiale til at strive og trykke Bøger paa, er enslags tynd Filt, som forfærdiges af forskjellige trevlede vegetabilske Stoffer. Det bedste Materiale for Papirfabrikationen er Klude af Lin, Bomuld og Hamp; da disse imidlertid iffe kan faaes i den Mængde, som Nutidens enorme Papirforbrug fræver, har man søgt at erstatte dem ved en Mængde forskjellige Surrogater, hvoraf flere har vist sig fortrinlige, ialfald blandede med Klude. Man anvender saaledes Bomuldsaffaldet fra Spin- derierne, Esparto eller Alfagræs (se Esparto), Halm, Træmasse (s. d.) samt tildels i den nyere Tid forstjellige Arter Mose. Ligeledes tilsættes Ligeledes tilsættes Bavirmassen ofte med mineralske Bestanddele. Den første Forretning ved Bapirfabrikationen er at sortere Kludene efter Stof, Farve, Finhed osv., hvorved tillige Urenhed fjernes. Kludene renses yderligere i en Maskine, hvor Støv, Sand osv. bantes af dem. Derpaa koges de i Lud under flere Atmosfærers Tryk og males derefter i de saakaldte Hollændere" til galoftof ved en rote rende med Knive forsynet Valse. Samtidig vaskes de. Stal Blegning foretages, sfer deite med Chlorkalt. I andre Hollændere, hvor Blandingen af de forskjellige Sorter Stof, Træstof, Cellulose osv. foregaar, males Halvstoffet til Helstof, Lim og Farve tilsættes, og Stoffet gaar da til Papir- maskinen for at tilvirkes til Papir. Efter den ældre Methode gjordes alt Papir for Haand, medens det nu hovedsagelig fremstilles ved Maskine. Papir- formeren tog en af Messingtraad flettet Form, der saa ud som en aflang firkantet, flad Kasse af Papir- arkets Størrelse, dyppede den i Papirmassen, saale- des at den blev fyldt, og lod derpaa Bandet rinde af mellem Metaltraadene. Derefter blev det vaade Ark lagt paa et Styffe Filt, og flere saadanne Filt stykker blev da med de mellemliggende Papirer lagte ovenpaa hverandre, hvorefter de underkaste des en hurtig og stærk Presning. Efter at være udtague af Filtmellemlagene pressedes derpaa Ar- tene hvert for fig og hængtes endelig paa Sno- rer for at tørres. De fleste Slags Tryf og Patvapir var dermed færdige, saa at man blot behøvede at tælle Artene og lægge dem sammen i Bøger, efter at have fjernet de feilfulde Ark. Strivpapir maatte derimod først limes, hvilket sfete ved at Arfene dyppedes i en Limopløsning med Tilsætning af Alun, hvorefter de atter pressedes og tørredes. Det paa denne Maade fremstillede Bapir (det saakaldte Bøttepapir) har mange For trin; navnlig er det stærkere end Maskinpapir. Det er imidlertid klart, at den her bestrevne Formningsproces maa gaa langtsomt for fig; en Mand fan i det høieste forme ti Rie om Da gen. Det haandgjorte Papir bliver derfor meget 734 Papir - kostbarere end Mastinpapiret og er af den Grund nu for en stor Del fortrængt af dette. Det be- nyttes dog endnu almindeligt til vigtige Doku- menter, hvortil dets Styrke giver det Fortrinet, samt tildels til at tryffe mere luxuriøst udstyrede Bøger paa. Dette Pavir er ofte forsynet med et Vandmærke, d. v. s. Figurer eller Bogstaver, som indsættes i Formens Bund og dannes af Metal- traade eller Blik samt bevirker, at Papiret her bliver noget tyndere og mere gjennemskinnende. I det meste haandgjorte Papir sees ogsaa en Rætte parallele Striber, der frembringes ved tyk fere Metaltraade i Formens Bund. Haandpapir fabrikeres nu mest i yolland. Efter den nyere Methode fabrikeres som sagt Papiret vaa Ma- ffiner og ifte i enkelte Art, men i lange Strim- ler af betydelig Brede. I Maskinen fordeles Papirmassen jevnt ud over et endeløst Traad- net, som gaar omkring Valfer. Naar Nettet er fommet et Stykke hen over dette Sted, passerer det over en kasse, hvoraf Luften udpumpes, og presses derved fagte; det bliver da saavidt fast, at det fan aftages af Traadnettet ved hjelp af et Balsesystem. De første Valser er af massivt Jern og Kautschuk; fra dem kommer den endeløse Papirftrimmel ind mellem andre Valser, som er hule og fyldte med Damp; derved tørres Papiret, hvor- efter det endelig oprulles paa en Hasp. Det sælges derefter enten hel Tilstand og efter Vegt eller det sønderskjæres i Arf og sammenlægges paa famme Maade, som det haandgjorte Papir. Limingen fore- gaar ved Maskinpapir oftest i selve Massen, idet man giver denne en Tilsæming af Harpirfæbe (Op- løsning af Harpir i Natron), som derpaa dekom poneres af Alun eller svovlsur Lerjord. Finere Sorter Skriv og Trykpapir underkastes en egen Presning i en Satinérmaffine for at gjøre det ganske glat. Maffinpapiret udmærker sig i det hele ved at være mere glat end det haandgjorte Papir. - Det ældste bekjendte Bapir er det ægyptiffe Pa- pyrus (f. d.), der forfærdigedes af Papyrusplantens Bast. Fra det 5te Aarh. e. Kr. blev det stedse mere foftbart, indtil det i det 12te Aarh. be- gyndte at erstattes af Bomuldspapir. 3 Meriko anvendte de Indfødte før Europæernes Ankomst et Papir, som de tilberedte ved at udvande Aga- vens Blade og fjerne deres fjødede Bestanddele, hvorefter de sammenhængende Trevler lagdes paa hverandre, pressedes og glattedes. Bomuldspa piret lærte Araberne ca. 700 at fjende i Bokhara; de begyndte derpaa selv at forarbeide det af raa Bomuld og bragte antagelig i det 9de Aarh. denne Kunst med sig til Spanien og Italien. J Spanien udviklede den sig videre, og der opstod et stort Antal Bapirmøller; lignende industrielle Anlæg banede sig ogsaa ved Slutningen af det 13de Aarh. Vei til Italien, Frankrige og Tyskland, og man begyndte allerede at forarbeide Bomulds flude til Papir. Allerede tidlig forsøgte man at blande Linklude i Bomuldspapirmassen, hvilket senere ledede til, at Araberne fabrikerede Papir udelukkende af Lin og Hamp. Ved Bogtrykkerkun- ſtens Opfindelse, blev Papirforbruget i alle civili- serede Lande mangedobbelt, hvilket førte til stadig flere og større Forbedringer i Fabrikationsmaaden, indtil endelig det 19de Aarhundredes Maskiner har drevet det til, at Bapiret nu i god kvalitet le- veres for en meget lav Bris. I Norge fandtes -
