Banter km. ftor med ca. 7,000 Indb., hører til den italienske Provins Trapani. Panter, fælles Navn for flere Arter af Dyr, hørende til Katteflægten; de udmærker sig ved fit plettede Sfind. Derhen hører bl. a. Leopar den (f. d.), Jaguaren (s. d.) og den asiatiske Banter (Felis irbis), som hører hjemme i Mel- Temafien. Pantheisme kaldes den filosofist-religiøse Berdensanskuelse, ifølge hvilken Guddommen ifte er noget transscendent Bæsen, som staar uden- for Verdensaltet, men tvertimod er identisk med dette og tilstede paa ethvert Punkt deraf som det, der ligger til Grund for og rører og be- væger alt. Pantheon, gr., i Oldtiden et Tempel, der var indviet til alle eller til de fornemste Guder i Fælles. stab. Mest berømt er Roms Pantheon, en smuk, rund Kuppelbygning, der nu som Kirke er indviet til Jomfru Maria og alle Martyrer og derfor faldes Sta. Maria ad Martyres eller efter sin Form Sta. Maria della Rotonda. Det er opført af Marcus Agrippa 25 eller 27 f. Kr. Pantofag, en Altæder, Slughals. Pantograf, se Storkefnabel. Pantomime, enflage dramatist Forestilling, hvor man istedenfor af Tale betjener sig af mimiste Gebærder, der skal tjene til at udtrykke Karaktererne, Situationerne og handlingen. I Forbindelse med Dans bliver Pantomimen til Ballet (j. d.) Panum, Peter Ludvig, dansk Mediciner, f. 1820, ftuderede i Kiel og Kjøbenhavn og lagde fig særlig efter Fyftologi. 1853 blev han Pro- fessor i denne Videnskab i Kiel og 1864 i tip benhavn, hvor han fremdeles virker. Han er en fremragende Fysiolog, der har gjort særdeles meget for fin Videnskabs Opkomst i Danmark og des uden erhvervet sig et anset Navn ved en Ræffe videnskabelige Skrifter. Paoli, Pascal, berømt forfitansk Politiker, f. 1726, d. 1807, blev 1755 Generalfaptein paa Korfita, hvor han iverksatte en Rætte Reformer og navnlig bestræbte fig for at faa afskaffet den barbariffe Blodhevn; tillige søgte han at hæve Oplysningen, bl. a. ved at grunde et Universitet. Han drev Genueserne tilbage til kysterne, saa at de tun beholdt nogle faa fafte Pladse igjen og maatte tage fin Tilflugt til Franskmændene for at faa Hjelp. 1764 besatte disse flere fafte Pladse paa Korfita og fif 1768 Den af traadt af Genueserne; Paoli og hans Broder for- maaede ifte at holde sig med Franskmændene, og han begav sig derfor 1769 til England. Efter 20 Aars Forløb vendte han tilbage og vandt som ivrig Republikaner Revolutionspartiets Tiltro. Efter 1790 i Paris at have aflagt Troffabsed for Nationalforsamlingen blev han Chef for den for fitanske Nationalgarde. Da Tilstandene i Frant rige under Revolutionens videre Forløb blev mere og mere anartiffe, fattede han den Blan at gjøre Korfifa til et uafhængigt Rige og sammenfaldte til den Ende 1793 en Confulta, som udnævnte ham til Præfident og Generalisfimus. Han blev da indstevnet af Konventet og erklæredes, da han iffe mpète, for Landsforræder. Han forbandt sig nu med England, begunstigede 1794 engelste Trop- pers Landgang og hjalp disse til at fordrive 733 Papin Franskmændene fra Zen. Derved tabte han imid- Tertib en stor Del af fin Bopularitet hos fiue Landsmænd, og det Vederlag, han fik af Englan- derne, der betragtede Zen som erobret Land, sva- rede iffe til hans Forventninger. Han forlod derfor 1796 Korfifa og tilbragte fine sidste Aar i Nærheden af London. Paolo Veronese, se Veronese. Pap, se Papir. Papa, ftor Flatte i komitatet Veszprim i Ungarn, med 15,000 3ndb., betydelige Væverier og Fabrikation af Ler og Stentpi. Papalsystem (modsat Episkopalsystem, f. d.) i den romersk-fatholste Kirke Theorien om Pavens ubetingede Magtfuldkommenhed. J Birkeligheden har Systemet været gjeldende siden Tridentiner Koncilet (5. d.), men først da Bavens Ufeilbarhed erklæredes (1870), blev det ophøiet til Dogme. Papegoier (Psittacida), ent Gruppe af Kla- trefuglene, omfatter et stort Antal Slægter og Arter, der udmærker sig fremfor de øvrige Klatre- fugle ved sin usædvanlige, tykke, kjødede Tunge og fin med Panden elastist forbundne Overtjæbe. Næbbet er fort, thft og meget stærkt, og Over- næbbet er i en Hage frummet ned over Under- næbbets Spids. Bapegøierne findes saagodtsom alene i de tropiffe Lande, hvor de lever sammen i Floffe og ernærer sig af saftige Frugter og Frø. Fangenstab bliver de let tamme og vænner sig til de forskjelligste Slags Føde, endog Kjød. Flere Arter, især de sydamerikanske, taaler godt det eu ropæiffe Klima og holdes derfor ofte i Bur for fine pudsige Manerers og fin Lærvilligheds Skyld. Deres Tunges Beffaffenhed tillader dem at lære at udtale enkelte Ord, hvortil de derfor ofte afrettes. De opnaar en meget høi Alder, men forplanter sig fun sjelden i Fangenskab. de mange forskjellige Slægter og Arter hører de enkelte hjemme paa skarpt begrændsede Omraader, saaledes Kakaduerne paa Molukterne og de au- straliste Øer, Araerne i Sydamerika, Lorierne i Indien, Jordpapegøierne i Australien osv. Størrelsen verler fra en Spurvs til en Hønes og mere; de fleste Arter har en meget smuk broget Fierklædning. Af Papias, Biskop i Hierapolis i Frygien, en af de faakaldte apostoliske Fædre, skal have været en Han levede til Discipel af Apostelen Johannes. efter Midten af det 2det Aarh. Af en Bog af ham om Jesu Liv samt Udlægninger af hans Taler er kun enkelte Brudstyffer bevarede. Papier maché, se Papirmasse under Papir. Papillotte, Papirftrimmel, om hvilken Haa- ret vifles for at blive frøllet. Papin (udt. Papæng), Denis, franst Mathe- matiker og Fysiker, f. 1647, d. 1715, studerede først Medicin, lagde sig derpaa i England efter Mathematik og Fofit og maatte som Kalvinist efter det nautiske Edifts Ophævelse forlade Frant rige. 1687-1707 var han Professor i Mathe- matif ved Universitetet i Marburg. Hans Navn er især blevet bekjendt ved Opfindelsen af den saakaldte Papinske Gryde eller Digestor, et Rogeapparat med hermetist luffet Laag, forsynet med en Sifferhedsventil og bestemt til at funne foretage Kogning under et stærkt Tryk. Papin gav ogsaa det første Stød til Anvendelsen af Høi- tryksmaskiner og fonstruerede selv enslags Damp-
