Panserdyr fregat, som imidlertid endnu led af væsentlige Mangler. Senere har man i alle europæiste Siøftater saavelsom i Amerika bygget talrige Pan seritibe, mere og mere forbedrede, af større og større Dimensioner og med stigende Banſertykkelse, saa at denne sidste mu naar op til 50 cm., dog fun ved Bandgangen og paa enkelte Dele af Far- tøierne, til Beskyttelse af Kanonstandene og andre vigtige Emplacements. Oprindelig byggedes de af Træ, men i den senere Tid anvendes næsten udelukkende Staal- og Jernkonstruktioner. Bougen er oftere forsynet med en stærk Vædder", hvor med de ved Stød under Vandet kan løbe fiendtlige Stibe i Sant. De udgjør nu Hovedstyrken i de fleste Landes Mariner. I Regelen fører de et mindre Antal store Kanoner samt noget mindre Styts. Efter de store Kanoners Anbringelse benævnes de Bredside, Kassemat eller Taarnsfibe (Monitorer). Ved den gjensidige stærke Udvikling i panserbrydende Kanoners og Panserpladers Fabrikation er Banser stibenes Størrelse, Vegt og Pris tiltaget enormt. Prisen gaar for de størstes vedkommende op til 20 Mill. Kroner. Dels af økonomiske Grunde, dels fordi disse Kolosser har liden Mansverdyg- tighed i trangere Farvande, har der i den senere Tid reist sig Stemmer for Bygning af upansrede eller letpausrede Sfibe med fraftige Maskiner og fraftige Kanoner, hvilke ved sin store hurtighed og derved, at de bygges med vandtætte fot, sfulde have en Erstatning for det svære Panser. - Banjertaarne anbringes, foruden paa Stibe, ved Landbefæstninger, særlig Kystbefæstninger. De tan være fafte eller dreibare og optage én eller to svære Panserbrydere. Pansertaarne tan lige som ogsaa Pansertassematter bygges af haard støbte Støbejernebloffe (Grusons Taarne) isteden for af Banferplader fæstede paa Spanter. Panserdyr, Fællesnavn for de med et Panser af benede eller hornagtige Blader forsynede Batte dyr, saaledes f. Er. Beltedyrene (Armadillerne) og Stjældyrene. Panserkindede, en Underafdeling af de vig finnede Fifte, udmærker sig ved, at et eller flere af Benene nedenfor Diet bedæffer en større eller mindre Del af Kinderne. Herhen hører Knurren, Uffene og Stingstiden. Panslavisme, den i den nyere Tid udbredte politiske Jdé om alle staviske Folts Samling til ét Rige under Ruslands Ledelse. Slovaken Johan Kollár gav 1831 først Stødet til den pauslavi- stiste Bevægelse ved fit Skrift „Om den literære Gjensidighed mellem den slaviske Nations Stams mer og Mundarter"; senere har Panslavismens Tilhængere udfoldet en omfattende Agitation for fine Theorier, der i den sidste Tid navnlig har vundet stor Judgang i Rusland, hvor de for- fegtes af Mænd som Kattoff, Ivan Offatoff m. fl. Pant, i Retsvidenskaben en fast eller rørlig Bærdigjenstand, der saaledes er stillet en Fordrings- haver til Sikkerhed for hans Fordring, at han stal faa forlods Fyldestgjørelse af den, saafremt Fordringen ikke bliver ordentlig betalt. Den fan være stiller til Sikkerhed for Eierens egen eller en andens Gjeld eller endelig for Gjeld, hvorfor ingen er personlig ansvarlig, og som saaledes kun fan søges dattet af Pantets Bærdi. Fordrings- haverens Sifferhedsret i Pantet, hvilken i Al- mindelighed medfører Net for ham til selv at rea- 732 Pantellaria lifere Bantet for at skaffe sig Fyldestgjørelse, faldes Panteret; den, som eier Bautet og stiller det til Kreditors Disposition under de ovenfor omtalte Omstændigheder, faldes Pantsætter, den, hvem Panteretten tilfommer, Panthaver. Hvis Bantet af Pantsætteren overleveres til Panthaveren og for- bliver i dennes Besiddelse, indtil Forpligtelsen er opfyldt, kaldes det haandfaaet Pant; hvis det derimod iffe overleveres til Panthaveren, men denne som Garanti for sin Panteret blot faar et af Pantsætteren udstedt Dokument, Pantebrev, der maa thinglæses og indføres i Nettens Pante- bog, faldes Pantet et Underpant. Efter norsk Ret fan, naar bortsees fra et Par lidet væsentlige Undtagelser, fun faste Eiendomme og Stibe stilles som fontraftmæssigt Undervant; som Følge heraf fan Fordringer uden Gjeldsbrev, Forlagsrettigheder o, dest., som efter sin Natur heller ikke kan benyttes som Haandpant, overhoved albeles iffe pant sættes. I ældre Tider var det meget almindeligt, at Panthaveren overdroges Brugen af Underpantet (brugeligt Pant), som oftest paa det Bilkaar, at han skulde oppebære Indtægten deraf isteden- for Rente, og altsaa itte sfulde aflægge noget Regnskab for sin Bestyrelse; dette Forhold, som i Virkeligheden ofte fun var en Form for et Salg med en mere eller mindre betinget Tilbagefalds. ret, forekommer nu i Norge saagodtsom ikke uden- for et Par Distrikter; derimod har en almindelig Underpanthaver fremdeles, naar Fordringen mis- ligholdes, en Ret, som dog sjelden sees benytter, til at tiltræde Pantet til Brugelighed; men han maa da afskrive paa Fordringen eller betale Eieren. hvad Judtægten udgiør mere end Renterne. Uden- for disse Tilfælde forbliver Underpantet altid helt i Pantiætterens Værge og bruges af ham, indtil Kreditors Fordring enten er fyldestgjort eller ved Forfaldstid skal søges fyldestgjort ved Realisation af Bantet. Naar Eieren beholder Underpantet i sin Besiddelse, kan han pantsætte den samme Gjen- stand til flere, dog iffe for et samlet Beløb, der overftiger, hvad Tingen antages at være værd; de forskjellige Panthavere fan i dette Tilfælde eitten faa lige Panteret saaledes, at de ved Pantets Rea lisation deler dets Salgsfum procentvis i Forhold til sin Fordrings Størrelse, hvis fuld Betaling ikte opnaaes, eller der meddeles dem forstjellig Prioritet, almindeligvis efter den Tidsfølge, hvori Paute- forholdet er stiftet, faaledes, at den, hvis Banteret er ældst, har første Prioritet osv.; naar Bantet reali seres, faar den bedre prioriterede altid fuld Dækning, førend nogen af de følgende faar noget. Foruden det frivillige eller villiesbestemte Bant (i Alminde lighed stiftet ved Overenskomst, undertiden ogsaa ved Testament osv.), hvilket nærmest er omhandlet i det foregaaende, maa endvidere nævnes Rets- pantet, som stiftes ved thinglæst Erefution eller Afsætning (se disse Art.), samt de lovbestemte eller stiltiende Panterettigheder, som Lovgiv ningen hjemler visse Fordringer enten umiddel bart eller middelbart, paa Betingelse af, at Fordringshaveren foretager visse dertil sigtende Stridt. Pantalon, en Person i den italienske Com- media dell'arte, optræder iført en lang Advokat- talar og med Stjæg. Pantellaria, Ø, i Middelhavet, 150 km. fra Sicilien og 50 km. fra den afrikanste Kyst, 145
