Balmeolie derpaa portugifift Befuldmægtiget vaa Kongres jerne i Wien og Paris, blev 1815 Gesandt i Lon- Don og 1816 Statssekretær for det brasilianffe Udenrigsdepartement. 1823 blev han portugifist Første og Udenrigsminister og stod i Spidsen for den Junta, som paa Kongens Befaling stulde udarbeide en ny Forfatning. Dennes frifindede Aand mishagede imidlertid Kongen, og Balmella blev for en fort Tid fængslet samt berøvet Kon- seilspræfidiet; 1825 gif han paany som Gesandt til London. Da Don Miguel efter Kong Johans Død 1828 havde ophævet Konftitutionen, gif Bal- mella til Oporto til Regentsfabet, med hvilket han maatte flygte til London; udnævnt til For- mand for Regentskabet under Maria da Glorias Mindreaarighed tiltraadte han 1830 denne Stil ling, blev 1832 Udenrigsminister og s. A. atter Gesandt i London. Efter Don Pedros Død var han en fort Tid Førsteminister, maatte efter Re- volutionen 1836 flygte til England, men kom snart efter tilbage. 1846 var han en fort Tit Første og Finansminister. Palmeolie, et vegetabilst Fedtstof, som i Gui- nea og Guyana udvindes af den fjødagtige Del af Frugten hos to Palmearter: Elaeis melano- cocca i Sydamerika, meu fornemmelig Elaeis gui- neensis paa Vestkysten af Afrika. den senere Tid dyrkes denne Art ogsaa i Indien. Olien er rødgul, af Konsistens som Smør og har en be- hagelig aromatist Lugt; den bestaar væsentlig af et neutralt Fedt, Palmitin (Balmitinsyrens Glycerinforbindelse) samt Olein. Balmeolien be- nyttes til Fabrifation af Sæbe og Lys, til Mastinsmørelse m. m. og danner en meget vigtig Handelsartikel paa Vestkysten af Afrika. Sandelen med Palmeolie var 1825 endnu i den Grad i sin Barndom, at den alene blev dreven red Glasperler, smaa Speile og lignende Baga- teller som Byttevare; men i Løbet af ii ar steg den saaledes, at der i 1835 indførtes til Liver pool 92 Millioner Kilogram og 1852 iffe min dre end 23 Mill. kg. Siden har denne Han del stadig været i Tiltagende, og i de sidste Aar er Indførselen af Palmeolie til England stegen til 50 Millioner kg., der har en Værdi af om trent 7 Million Bund Sterling (ca. 135 Mill. Kroner). Det er en i England paa Kjendsgjer- ninger grundet almindelig Mening, at samtlige bevæbnede Krydsere og den Hærstare af andre Foranstaltninger, som man i England har truffet til Slavehandelens Afskaffelse, tilsammen itfe har bidraget saa meget til at hemme denne Skandal for Menneskeheden, som den stadig stigende Til virkning af og Handel med Palmeolie. Grunden hertil maa dog iffe i ringeste Maade, ialfald ikke endnu, søges i en mulig større Grad af Kultur hos de Folk, der bebor Guineatysten, hvorfra Ud førselen af denne Vare foregaar, og hvor tidligere den største Slavehandel fandt Sted, men alene deri, at man nu finder, at det lønner sig langt bedre at blive hjemme for at tilvirke og sælge Balmeolie til Europæerne end at reise om og reve Negre for at drive Slavehandel med Ame- rikanerne. Palmerston (udt. Pamerst'n), Henry John Temple, Viscount, engelsk Statsmand, f. 1784, d. 1865, blev allerede 1806 Medlem af Under huset og virkede i de nærmest paafølgende Aar 727 Palmieri som Admiralitetslord og Krigssekretær under Per- ceval, Liverpool og Canning. Han hørte op- rindelig til Torypartiet, men begyndte fra 1828 at slutte fig til flere Reformer, som da stod paa Dagsordenen, idet han f. Ex. erflærede sig for Katholifernes Emancipation, og gif endelig helt over til Whigpartiet. 1830 blev han Udenrigs. minifter i det nye Whigministerium og ledede Englands Udenrigspolitik ind paa nhe Baner ved at bringe Kvadruppelalliancen i Stand, støtte det repræsentative Regieringssystem paa den pyrena- iffe Halvø og hjelpe til at ordne de belgiffe An liggender. Ligeledes var Forbundet med Rusland og Øfterrige mod Mehemed Ali samt Krigen med Rina 1841 for Størstedelen Palmerstons Verf. Da Whigministerpartiet 1841 maatte vige for et Torykabinet, blev Palmerston i Underhuset Oppo fitionens energiffe Fører. 1846 fom Whiggerne atter til Roret, og han gjenoptog da fin Stilling. som Udenrigsminister; han brød nu i Anledning af de spanske Giftermaalsanliggender med Ludvig Filip, støttede Schweiz ved at tilintetgjøre Stor magternes Bestræbelser til bedste for „Sonderbund" og tog det italienske Reformparti under sin Be- ffyttelse. Efter at have føgt at mægle mellem Dan- mart og Tyskland angaaende Slesvig, blev han 1851 fjernet, fordi han paa egen Haand havde billiget Louis Napoleons Statsfup. Allerede efter et Par Maaneders Forløb sprængte hans Oppo- fition Kabinettet Russell, som erstattebes med et Toryministerium, der forgieves søgte at vinde Palmerston. 1852, da et Whigministerium fom til Roret, blev han Indenrigsminister, tog afgjort Ordet for Krigen med Rusland og blev 1855 Førsteminister. Førsteminister. Hans Popularitet stod nu baa fit høiefte; uagtet Cobden 1857 havde faaet et Da delsvotum mod ham fat igjennem i Underhuset, faldt de nye Valg dog med overvældende Majoritet ud til Fordel for ham. Paa Grund af den 1858 forelagte Sammensværgelsesbill maatte han for en fort Tid nedlægge fit Embede, men fom atter 1859 i Svidsen for Regjeringen og indehavde nu denne Stilling indtil fin Død, idet han nu mere bestræbte fig for at bevare Freden udadtil og at hæve de materielle Hjelpekilder indadtil end at tage nogen aftiv Del i den store Udenrigspolitik. Et Monu ment over Palmerston blev 1876 reist paa Par- lament-Square i London. Palmesondag, Søndagen før Baaffe, Mindes fest for Jefu Indtog i Jerufalem. Palmette, et eiendommeligt, af lange, smale, vifteformigt svungne Blade sammensat Ornament, som allerede i Oldtiden benyttedes ved Dekoration af arkiteftoniffe Detaljer o. lign. Palmieri, Luigi, italienſt Mathematiker, Fr fiker og Meteorolog, f. 1807, fungerede fiden 1828 som kærer i Mathematik og Fysik ved forskjellige Lycéer og blev 1845 Professor i Fysik ved den fongelige Marinesfole i Neapel samt 1847 ved Universitetet sammefteds. 1848 udnævntes han til Direktør for det meteorologiste Observatorium paa Vesuv samt 1860 til Professor i den terre- ftriffe Fysik ved Universitetet i Neapel og Direk tør for det fysikalske Observatorium sammefteds. Han har opfundet flere videnskabelige Instrumenter, faaledes Sismometeren (s. d.), Anemografen, en Regnmaaler samt en Elektrometer til Bestemmelse af den atmosfæriffe Elektricitet; mest befjendt er
