Palma 726 greb paa Napoleon og Franskmændene, særlig de franffe Troppers Opførsel i Baiern. Striftet var angivelig iffe tryft paa Palms Forlag, men fun af ham expederet pr. Kommission. Da Franst. mændene fit Kundskab om dets Tilværelse, blev Balm arresteret, stillet for en krigsret og dømt til Døden, uagtet han i de faa Forhør, det blev ham tilladt at tale fin Sag, troede at have lagt fin Uffyldighed klart for Dagen. 26de Aug. blev han ftudt. Senere er det godtgjort, at Flyve- ftriftet virkelig var forlagt af Balm; som dets Forfatter nævnes forskjellige, uden at det enduu er godtgjort, hvem det virkelig var. Palma, en af de til Spanien hørende kana riffe Zer, 671 km.2 stor, med 32,000 Indb., er bjergfuld og tildels frugtbar, navnlig ffiffet for Vinavl, og har store Skove af nyttige Træsorter. Hovedstad Santa Cruz med 5,000 Indb. Palma, By og Hovedstad paa den spanske Mallorca, med 55,000 Indb., er Zens vigtigste Handelsplads og Sæde for en Biskop. Den har flere høiere Undervisningsanstalter, endel pragtfulde Bygninger, god Havn og betydelig Skibsfart. Palma, Jacopo, med Tilnavnet il Vecchio (d. e. den ældre), italienſt Maler i det 16de Aarh., d. 1528, var Giov. Bellinis Elev og forstod især med Mesterskab at fremstille kvindelige Fi- gurer. Hans Hovedverk er den hellige Barbara i Kirken Sta. Maria Formosa i Venedig. Han var ogsaa en ypperlig Portrætmaler. Jacopo Balma, il giovane (den yngre), ogsaa faldt Pal metta, f. 1541, d. 1628, skal have været en Broder sous Søn af den foregaaende. Han uddannede fig i Rom, idet han især tog Rafael og Michel Angelo til Mønstre, men vendte sig senere til Tintorettos Retning. Hans bedste Arbeider er „Korsets Opdagelse" i Urbino og "Dommedag" i Dogepaladset i Venedig. Palma di Montechiaro, By i den italienske Provins Girgenti, paa Sydkysten af Sicilien, med 14,000 Judb., Svovlgruber og Dyrkning af Bin samt udmærkede Mandler. Palmblad, Vilhelm Fredrik, svensk Digter og Videnskabsmand, f. 1788, d. 1852, studerede i Up- fala, hvor han tidlig sammen med jevnaldrende Benner dyrkede literare Sysler, og hvor han 1810 fjøbte det akademiske Bogtrykkeri. Herfra udgav han Atterboms Tidsskrift Phosphoros" og senere Spenst Literaturtioning" (1813-24), i hvilke han selv sammen med Atterbom og Ham- marskiöld var den flittigste Medarbeider og ved fine starpe og lagfærdige Kritiker viste sig som "Fosforisternes" dygtigste Polemiker. 1822 babi- literede han sig som Docent i Upsala, hvor han senere blev Adjunkt i Historie og 1835 Professor græft Sprog og Literatur. Af hans vidensta belige Skrifter fan især nævnes „Handbok i physi- ska och politiska geografien" (5 Bd., 1826-27), som endnu staar uovertruffen i den svenske Lite- ratur, og, Grekisk Fornkunskap (22d.,1842-45); af hans digteriste Frembringelser er Romanerne Familjen Falkensvärd" (1844-45) og Aurora Königsmark (1846-51) de betydeligste. Fra 1835 var Balmblad Redaktør af det værdifulde Samlerverf Biographiskt Lexikon öfver namn- kannige Svenska Män". Palmerans, Helge, svensk Tekniker, f. 1842, b. 1880, fom 1860 til Stockholm, hvor han fik | Palmella Plads som Lærling paa et mekanisk Verksted. En Ven af hans Fader blev imidlertid opmærksom paa hans sjeldne Evner og forstrakte ham med Midler til at gjennemgaa et Kursus ved det tek- nologiste Institut. Efter tilendebragte Studier lykkedes det ham ikke at faa nogen Ansættelse, hvorfor han vendte tilbage til Hjemmet. Her lagde han sig med Iver efter at udtænke nye Op- findelser, og den første Frugt af hans Forsøg var en ny Geværmodel. Hvad der imidlertid har forstaffet ham et berømt Navn, er Opfindelsen af den efter ham opkaldte Kuglesprøite, som nu er indført i flere europæiske Lande (se under Art. Mitrailleuse). Palmefamilien, en eiendommelig Familie af de enfrøbladede Planter, som næsten udelukkende forekommer i de tropiske og subtropiske Lande. De fleste Palmer er høie Træer med ugrenet, slank Stamme, der oventil bærer en krone af store, smukt formede, altidgrønne Blade; mellem disses Stilfe hænger Blomsterne og Frugterne ned, oftest i store Klaser. Bladene er i de fleste Tilfælde dybt delte, undertiden forsynede med Torne og altid af en haard, træagtig Textur. Stammen er enten ru og knudret eller glat og alene forsynet med Ringe efter de affaldne Bladkredse. Blomsterne er i Regelen hverken store eller ud- mærkede ved nogen særlig Stjønhed, men fore- kommer derimod ofte i et overordentlig stort An- tal; de er dels Enbo-, dels Tveboblomster. Frug- ten er en Stenfrugt med et fiødagtigt eller trev let derdække, som omslutter en tyk, haard Stal, hvori der igien findes en æggehviderig kjerne. Man fjender hidtil 600 Palmearter, som med Undtagelse af ca. 40 alene forekommer mellem Vendekredsene og giver de tropiske Landes Vege- tation deres eiendommelige Præg; i størst Antal forekommer Palmerne i den varme Del af Ame- rifa samt i Sydafien og paa de dertil hørende Der. 3 Europa findes fun en virkelig vildt vorende Art, nemlig den almindelige verg- palme, som vorer i Middelhavslandene og naar en pide af ½ til henimod 1 Meter. I Spa- nien forekommer Daddelpalmen, som imid- lertid ikke hører hjemme i Europa, men er over- ført fra Nordafrika. For de tropiske Verdensde- les Beboere, som i Regelen staar paa et temmelig primitivt Standpunkt i Kultur, er de forskjellige Palmearter af overordentlig Bigtighed. Frugten af mange Arter er velsmagende og nærende; ligesaa spijes Marven af Sagopalmen og de inderste, spæde Blade (Palmekaal) af enkelte andre Ar- ter; af fleres Saft tilvirkes en lædskende og be- rusende Palmevin. Stammer af de større Pal- mer giver Bygningstømmer m. m., Bladene tje- ner til Materiale for Fletverk samt paa flere Steder til Skrivemateriale; det trevlede Frugt dæfte af Kokospalmen samt Bladstilkenes Trevler hos flere Arter til Materiale for Matter, Tonge osv. Olie og Vor vindes af flere Palme- arter. Med hensyn til de enkelte Slægter og Arter af denne omfangsrige Familie henvises til de særstilte Artikler om enhver af dem. Palmella, Don Pedro de Sousa-Holstein, Her- tug af, portugisist Statsmand, f. 1786, d. 1850, gjorde sig først bekjendt ved den Fasthed, hvor- med han personlig imedegif Napoleons Paastand om, at Portugal sfulde gaa op i Svanien, var
