Palet den Misbrug, som paa denne Tid blev dreven, ved at der komponeredes Messer o. lign. over de meft frivole profane Melodier. Kommissionen overdrog til Palestrina at fomponere nogle nye Messer, som for Fremtiden kunde tjene til Møn fter; han skrev da tre 6stemmige Messer, af hvilke ifar Missa Papae Marcelli blev berømt som et Mesterstykke af stjøn og ædel Kirkemusik. Han blev nu Komponist ved det pavelige Kapel og fit ogfaa andre høie Embeder, saa at han for Resten af fit Liv fom i temmelig gode Kaar. Han efter lod sig et overordentlig stort Antal Kompofitioner, af hvilke imidlertid kun en mindre Del er trykt; mange af dem udføres endnu hvert Aar ved be- stemte firkelige Fester i det fixtinste Kapel i Rom. Balestrina betegner med sine Verker Høidepunktet for al hidtil existerende Kirkemusit; han bevægede fig med en mærkelig Lethed i selv de sværeste fontrapunktistiske Former, og alle hans Arbeider er gjennemtrængte af Originalitet og Genialitet. Foruden kirkelig Mufit komponerede han ogsaa yndefulde Madrigaler o. lign. Hans 4 Sønner var ogsaa Musikere, men uden nogen fremragende Betydning. 724 Palet, en tynd, oval Stive af Træ, undertiden ogsaa af Elfenben eller Porcellæn, hvorpaa Ma- lerne opsætter og blander fine Farver, og som de under Arbeidet holder i den venstre Haand, idet Tommelfingeren stikkes giennem et dertil bestemt hul i Paletten. Paletot (udt. Bal'taa), fr., Overfrakte. Palgrave (udt. Belgræv), Sir Francis, engelst Hiftorieskriver og Arfæolog, f. 1788, d. 1861, til hørte en jødist Familie i London og hed før fin Overgang til Kristendommen Cohen. Han stude- rede Retsvidenskaben og gjorde sig først bekjendt ved Udgivelsen af Parliamentary writs"; senere be- handlede han i en Nække Skrifter Englands ældre Historie. Hans Hovedverk er „History of Normandy and England (2 d., 1851-57). Fra 1838 til fin Død var han Vicedirektør for Statsarkivet. Pali, et indisk Sprog, som er et Søstersprog til Sanskrit og betragtes som de sydlige Buddhisters hellige Sprog, har sin hjemstavn i Provinsen Ma- gadha i det østlige Indien og er derfra blevet ud- bredt gjennem de buddhistiske Missionærer. Da Buddhismen med Vold og Magt blev udryddet i Indien, uddøde Palisproget der; paa Ceylon, i Birma og i Siam holdt det sig dog som Literatur- sprog og trives som saadant endnu i Nutiden. Sproget er nær beslægtet med Sanskrit saavel i Ordforraad som i grammatikalst Henseende, men er meget mere afflebet og mindre oprindeligt. Pali Literaturen omfatter alle Grene af den indiske Videnskab og er rigest paa buddhistiske theologiste Verker. Til de berømteste Kjendere af Palisproget hører især Franskmanden Burnouf og Nordmanden Lassen. Palikao, Charles Guillaume Marie Apolli- naire Antoine Coufin-Montauban, Greve af, franst General, f. 1796, d. 1878, traabte 1814 ind i Armeen, tjente 1831-58 i Afrita og blev 1860 verftbefalende for det franske Expeditions- torps til Kina. Her feirede han over Kineserne ved Palikao, hvorefter han fit fin Grevetitel, og plyndrede det keiserlige Sommerpalads i Peking. 1870 blev han ved Olliviers Fald Første og Krigsminister, men afgif efter Slaget ved Sedan Palladio og Republikens Indførelse. Senere levede han fom Privatmand. Palikarer, tidligere i Tyrkiet Benævnelse paa de græffe eller albanefiffe Leietropper; nu de irre- gulære græffe Tropper. Palimpsester ell. Codices rescripti tal- des de gamle Haandskrifter, paa hvilke den op- rindelige Skrift er afvaffet med en Svamp, hvor- efter Pergamentet er strabet og slebet med Pimp- sten, medens Papyrusen i Papyrushaandskrifterne er glattet ved at bankes med en Hammer og over- trækkes med en Limopløsning; Bergamentet eller Papyrusen er da benyttet til derpaa at strive noget nyt. Denne Stit var i Oldtiden og endnu mere i Middelalderen meget almindelig paa Grund af Skrivematerialiernes Kostbarhed. At læse den oprindelige Text paa Palimpsesterne er fun muligt ved at anvende femiste Reagenser, som lader den fremtræde paanyt; særlige Vanskeligheder frem- byder Læsningen af de saakaldte Codices ter seripti, hvor Texten to Gange er udraderet for at give plads for en tredie. Palindrom, græft, et Vers eller en Sætning, hvori Bogstaverne kan læses saavel forfra som bagfra med samme Betydning; ogsaa en Gaade over et Ord, der har forskjellig Betydning, efter som det læses forfra eller bagfra (f. Er. Kniv-Vink). Palingenes (Gjenfødelse), kaldes fornemme lig den Forvandling, som Insekterne undergaar, idet de, efter at være blevne fuldvorne Larver, frem træder i en fuldstændig forandret Stiftelse. Palinodi, hos Oldtidens Folk en Tilbage- faldelse af et Vers, hvori man havde udtalt noget haanende eller fornærmeligt mod nogen. Palisandertræ, d. s. s. Jakarandatræ (s. d.). Palissader, tilspidsede Træstammer, som ned- rammes i Jorden ved siden af hverandre med Spidsen opad for at danne en stormfri Befæstning. Palissot de Montenoy (udt. Palisaa de Mongt'noa), Charles, franst Digter, f. 1730, d. 1814, var først Medlem af Oratoriefædrenes Kon- gregation, men udtraadte senere deraf for at ofte fig for literare Sysler. Han er især bekjendt for fine bitre Angreb paa Rousseau og Encyklopædi- fterne overhoved, hvorved han indvikledes i ube- hagelige literære Stridigheder. Palissy (udt. Palissi), Bernard de, berømt franst Bottemager og Glasmaler, f. 1519, d. 1589, opdagede efter lange Studier og Bestræbelser en ny Slage Email for Lervarer og holdt derpaa i Paris Forelæsninger over Naturhistorie, især Mi- neralogi, samt blev udnævnt til,,Kongens og Enke- dronningens Hofpottemager". 1587 blev han som ivrig Protestant fastet i Bastillen, hvor han hen- levede sine sidste Aar. Hans Bottemagerarbeider udmærkede sig ved fine ophøiede, farvede Reliefer og er udførte i en elegant og smagfuld Renais sancestil. Hans Skrifter, hvori han omhandler fit Liv og sin Kunst, er udgivne samlede (Oeuvres de Bernard de Palissy, Baris 1777). Palksstrædet, den nordlige del af det Stræde, som stiller Den Ceylon fra Forindiens Sydspids. Palla, hos Nomerne Kvindernes vide Over- flædning, jadvanlig af Uld og hvid, undertiden ogsaa af Silte og farvet. Palladines, se Aurelle de Balladines. Palladio, Andrea, berømt italienst Arkitekt, f. 1518, d. 1580, studerede i Rom de derværende Lev-
