Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/727

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Palais Bayonne, og flygtede, da Kongen blev fangen, til Saragossa, hvor han satte sig i Birksomhed for at hindre Franskmændene fra at trænge ind i Aragonien og færlig udmærkede sig ved Fransk mændenes Beleiring af Saragossa. Under denne blev han syg, faldt i Franskmændenes Hænder og holdtes i haardt Fangenskab indtil Forliget i Ba lençan 1813. 1814 blev han Generalfaptein i Aragonien, levede senere som General i Madrid og erklærede sig her for Dronning Isabella og Estatuto real, men blev mistænkt for at have deltaget i det ultraliberale Partis Foranstaltninger og blev derfor fængslet. Efter længere Tids Fangenskab blev han løsladt og begav sig nu 1835 til Saragossa; 1836 blev han hertug af Sara gossa og var 1837-41 Generalfaptein for Garden. Palais (udt. Pale), fr., Slot, Palads. Palais royal (udt. Palæ roajal), et berømt Slot i Paris, i Nærheden af Tuilerierne, opførtes af Richelieu 1629-32; nu benyttes det som Lo- fale for Regjeringens Kontorer. 3 Sidefløiene findes pragtfulde Butiker og Caféer. Palamedes, ifølge de græfte Sagn en Søn af Nauplios og Klymene, drog med fin Slægt ning Agamemnon mod Troia, men fom her i Fiendskab med Odysseus og blev paa hans For anstaltning stenet af Græfernes Hær. Han stal Han stal have opfundet Tærningspillet samt Maal og Begt; ligeledes stal han have føiet 4 nye Bogstaver til det gamle af Kodmos indførte Alfabet. Palander, Folke Adolfsson, svensk Sjøofficer f. 1835, d. 1876, uderamineredes 1852 fra Krigs- akademiet og blev ansat som Sekondleitnant i Marinen. 1858 git han i engelsk Orlogstjeneste og udmærkede sig i krigen mod Kina 1860. Aaret efter vendte han hjem og blev 1866 ud- nævnt til Marinefaptein." 1870-72 var han Medlem af den svenste Rigsdag og virkede i denne Stilling ivrigt for Landets Sjøforsvar. Palander, Adolf Arnold Louis, svensk Sjø- officér, f. 1842, blev i en Alder af 14 Aar Sjø- fadet og udnævntes 1864 til Officer. 1866 gif han i Koffardifart og fif 1868 Kommandoen over Dampflibet Sofia", med hvilket Professor Nor- denskiöld besøgte Spitsbergen og ad denne Vei trængte længere mod Nord, end noget Fartøi før havde formaaet. 1872-73 førte han paany den Nordenskiöldste Expedition med Dampskibet Bol- hem" og overvintrede i Mosselbai ved Spits- bergens Nordkyft. Da Nordenskiöld fattede den driftige Plan at naa Beringsstrædet mod Øst, blev Balander antagen som Stibschef paa Vega", og det skyldes vistnok for en stor Del hans Dygtig hed og Erfaring, at denne første Omfeiling af Afien fik et faa heldigt udfald. Efter sin Hjemkomst blev han adlet under Navnet Louis af Palander. Palankin, en i Ostindien især tidligere bruge lig Art Bærestol, som er indrettet til at den Rei- sende kan ligge udstrakt i den; den bæres af 4-8 Bærere (Kuliers). Palatin (af lat. palatium), of eller Stats- embedemand; i Ungarn tidligere Titel for Landets Øverfte Myndighed, Kongens Repræsentant. Co- mes palatinus er den latinske Betegnelse fo: Pfalzgreve, Palatinatus for Bfalzgrevskab. Palatinske Høi, lat. mons palatinus, en af de 7 Høie, hvorpaa det gamle Rom var byg get; her ffal Romulus have grundlagt Byen. 723 Palestrina Paleario, Aonio, se Aonio Baleario samt Ret- telsen Side 977. Palembang, hollandsk Residentskab paa Su matra, 73,784 km. ftort, med 501,000 Jndb. - Hovedstaden Palembang, ved Floden Must, med 46,000 Indb., har betydelig Handel, navnlig med Peber og Tin. Palencia, spansk Provins i det gamle Konge- rige Gammelfaftilien, 8,097 km. ftor, med 185,000 Indb. - Hovedstaden Palencia, ved Fl. Carrion, har 13,000 Indb., er Sæde for en Bistop og har betydelig Industri, navnlig i grovere uldne Stoffer. Palenque (San-Domingo del), By i den merikanste Stat Chiapas, ved Floden Micol, be rømt ved de i Nærheden liggende Ruiner af en gammel indianff By, der giver vigtige Oplys- ninger om Landets gamle Civilisation. Palermo, Hovedstaden paa den italienske Ø Sicilien og i Provinsen af samme Navn (5,087 km.2, med 618,000 Jndb.), ligger ved en Bugt paa Dens Nordfide og har 227,000 Indb. Byen er prægtig bebygget i en malerist Stil og har mange storartebe Bygninger, hvoriblandt den til den hellige Rosalie indviede Kathedralfirke, Kirken San Domenico, det kongelige Slot samt en hel Del andre Paladser. Palermo er Sæde for en Erkebiskop og har et Universitet, som navnlig ud. mærker sig ved fine betydelige naturvidenskabelige Samlinger, to større Bibliotheker, et stort Arkiv, et Observatorium, flere videnskabelige Selskaber m. v. Industrien leverer navnlig Marmorarbei- der, Silke- og Bomulds, Guld- og Sølvvarer, Handsker, Koralsmykker og Møbler. Palermo er Oldtidens Panormus, som anlagdes af Føni- ferne og senere var i Karthagernes Besiddelse. 254 fom den til Romerne, indtoges 831 af Ara- berne og blev af disse gjort til Sæde for Dens snart næsten ganske uafhængige Statholder. 1071 blev den erobret af Normannerne og var senere Sæde for Keiser Fredrik den andens glimrende Hof. Pales, Navn paa en af Planetoiderne. Palestrina, det gamle Prænefte, By i Jta- lien, i Nærheden af Rom, hørte i Oldtiden til det latinste Forbund, sluttede sig 499 f. Kr. til Rom, faldt fiden fra igjen, men blev 380 f. Kr. under- tvungen og befat af en romerit Koloni. Fra 976 e. Str. var Byen i Familien Colonnas Besiddelse. Den er nu Sæde for en Biskop og har ca. 7,000 Indb. Palestrina, Giovanni Pietro Aloisio (eller Bierluigi da), ogsaa faldt Jl Prenestino og Præneftinus, senere tillagt hæderstitlen „Mu- sica Princeps, berømt italienst Kirkekomponist, f. 1524 i Palestrina, d. 1594, uddannede sig i Rom og optraabte 1554 med sine første Kompo fitioner, en Del Messer, som hævede ham til en høi Rang blandt Samtidens Komponister. 1555 blev han Medlem af de pavelige Kapelfangeres Kollegium og stod i høi Gunst hos Paverne Ju- lius den tredie og Marcellus den anden; under Bave Paul den fjerde blev han imidlertid afstedi- get, da han iffe tilhørte den geistlige Stand og derhos var gift; han var nu i 6 Aar Kapelmester ved Laterantirken og derpaa til 1571 ved Kirken Sta. Maria Maggiore. Imidlertid var der efter Foranledning af det tridentinske Koncilium nedsat en Kommission til at tage Kirkesangens For bedring under Overveielse og navnlig søge fjernet 46*