Bailletter Pailletter (udt. Paijetter), smaa blanke Metal- 722 Palafor y Melzi Paisley (udt. Besli), By i det skotste Grev- plader, der fastspes som Brydelse pas Klædningsstab Renfrew, ved Floden Firth of Clyde, med stykker. Paine (udt. Bæ'n), Thomas, berømt engelsk politist og filosofist Forfatter, f. 1737, b. 1809, var en Tid ansat som Toldembedsmand, men ud- vandrede 1774 til Amerita, hvor han 1776 op- traadte med det populære Flyvestrist „Common sense: paa dette fulgte en Rætte opsigtvækkende Flyveskrifter, hvori han med Varme forsvarede Koloniernes Rettigheder. Efter ved de Forenede Efter ved de Forenede Staters Kongres at have fungeret som Sekretær i Udenrigsdepartementet vendte han tilbage til England, hvor han 1791 udgav sin verdensberømte Bog om Menneskerettighederne", hvori han i Modsætning til Burke optraadte som Forsvarer af den franske Revolutions Grundsætninger. For den Frimodighed, hvormed han i denne Bog kriti serede engelske Institutioner og Forhold, blev han sat under Tiltale for Majestætsforbrydelse; han gik nu til Frankrige, hvor han indvalgtes i Konventet og udtalte sig for Kongens Deportation. Her ved vakte han Bjergets" Uvillie, og Robespierre lod ham under Paastud af, at han var Udlænding, udstøde af Konventet og taste i Fængsel. Fangenskab, der varede i 14 Maaneder, skrev han Age of reason", ved hvilfet Berk han paadrog fig Beskyldning for Atheisme. Efterat han ved den nordamerikanske Regjerings Mellemkomst havde faaet fin Frihed og sin Plads i Konventet tilbage, var han Medlem af dette, indtil det opløftes; dervaa forfattede han en bidende Kritik af den engelske Finansforvaltning i de sidste Aar og begav sig 1802 tilbage til Amerika, hvor han opholdt sig til fin Død. I fit Pairs (adt. Bar), fr., Peers (udt. Piirs), engl., af lat. pares, d. e. Ligemænd, faldtes i Be gyndelsen af Fendaltiden Vasallerne, til hvis Pri- vilegier det hørte at dømmes alene af fine Lige- mand; senere gift Benævnelsen i England og Frank- rige over til at betegne den høiere Adel, som i Frankrige dannede et staaende Rigsraad, der til- sidst smeltede sammen med Pariserparlamentet og i Forbindelse med dette ophævedes ved den store Revolution. 1814 oprettedes ved Restaurationen et Pairskammer, der igjen afskaffedes ved Februarrevolutionen 1848. 3 England regnes til Beersffabet (Peerage) Hertuger, Marquier, Earler, Biscounter og Baroner, der i Egenskab af saa- danne har Sæde i Overhuset. Paisiello ell. Paesiello, Giovanni, italienſt Komponist, f. 1741, d. 1816, uddannede sig i Neapel og komponerede 1763 Operaerne La pu- pilla og Il mondo al rovescio", som vandt stort Bifald. I løbet af 13 Aar til 1776 strev ban derpaa ifte mindre end ca. 50 Operaer; 1776-84 opholdt han fig i Petersburg og var 1785-98 Hofkapelmefter hos Kong Ferdinand den fjerde af Neapel; denne Bestilling indehavde han ogsaa senere under Josef Bonaparte, Murat og efter Restaura- tionen. 1802-04 var han Direktør for det feiſer- lige Kapel i Baris. Af Operaer tomponerede han i det hele ca. 100; de bedste blandt dem er La Molinara og „Nina o la pazza per amore". Hans Melodier er bløde og fantable, og han for- stod især at give Udtryk for mildere Stemninger. Foruden fine Operaer har han ogsaa strevet en Rætte firkelige Kompositioner, Kantater m. m. 50,000 Jndb. (med Forstæderne over 60,000), er en af Stotlands vigtigste Fabrikbyer. Her fabri teres en Masse Garn og vævede Sager, endvidere Lys, Sæbe, Stivelse, Brændevin, Maffiner ofv. Handelen er ogsaa særdeles livlig. Pairhans (udt. Paksang), Henri Joseph, fraust General, f. 1783, d. 1854, opfandt de efter ham opkaldte Pairhanske Bombetanoner for Kyft- batterier og Krigssfibe. Pakhomius, en Discipel af den hellige Anto- nius, var den første, som samlede de hidtil adspredt boende Eneboere til fælles Samliv i klostre; 340 anlagde han en saadan Fællesbolig for Munke paa Den Tabenna i Nilen. Han døde 348. Hans Søfter blev Stifterinde af det første Nonnekloster. Pakington (udt. Pekingt'u), Sir John So- merset, engelst Statsmand, f. 1799, blev 1837 indvalgt i Underhuset, hvor han som ivrig Kon- fervativ hørte til Robert Peels Tilhængere. Korn- toldens Ophævelse fandt imidlertid i ham en af gjort Modstander. 1852 blev han Kolonialminister, men fratraadte allerede f. A. og indtog atter ftit Plads i Underhuset, hvor han nærmede sig de mere moderate og navnlig virkede for Folkeoplys. ningen. 1858-59 var han første Admiralitets- lord under Derby og indehavde 1866-67 atter den samme Stilling; 1867-68 var han krigs- minister. Ved Dannelsen af D'Israelis andet Ministerium blev han 1874 som Lord Hampton Medlem af Overhuset. Paktolos, en i Oldtiden for fin Guldfand be- rømt Flod i det gamle Lydien, fører nu Navn af Sarabat. Palacky (udt. Palatsti), Franz, berømt bob- mist historiker, f. 1798, d. 1876, debuterede med en Del asthetiste Skrifter, der lagde hans Lærdom og Dygtighed for Dagen. 1829 udnævntes han af de bøhmiste Stænder til Nationalhistoriograf, hvilken udnævnelse først 1839 stadfæstedes af Re- gjeringen. Hans Hovedverf, til hvilket han gjorde omfattende Arfivstudier, er Bøhmens Historie" (5 Bd., 1836-67), et Vert, som er af den største videnskabelige Betydning, men som paa Grund af de deri udtalte nationale Tendenser er blevet gjort til Gjenstand for starp Kritik fra Tysternes Side. Han har desuden forfattet en Række andre histo riffe Berker og Monografier. 1848 var Balady Medlem af det bøhmiste Guvernementsraad, der- paa en af Lederne for den slaviste Kongres og endelig Fører for det slaviske Parti paa den øfter- rigste Rigsdag, hvor han søgte at virke for en Dmdannelse af den østerrigste Forfatning i føde. ralistisk Aand. Fra 1861 var han for livstid Medlem af det øfterrigste Herrehus. - Hans Søn Johann Balady, f. 1830, er en dygtig geo- grafist Forfatter. Paladin, af lat. Palatinus, i den senere Mid- delalder i de franste, spanske og italienske Roma- ner og Nidderdigte Benævnelse paa de i Sagaen om Karl den store optrædende, Keiseren nærstaaende Helte; senere gif Ordet ogsaa over til at betegne Helte i andre Sagukredse og endelig vandrende, eventyrsøgende Riddere overhoved. Palafor y Melzi, Don José de, Hertug af Saragossa, spanst General, f. 1780, b. 1847, leb- sagede Ferdinand den syvende paa Hans Reise til
