Paaskelilie standelse stete paa Jodernes Paaskedag, blev denne Dag i den kristne Kirke feiret som Kristi Op- standelsesfest og er derved bleven en af dens tre store Høitider. I de første tre Aarhundreder feirede den østerlandske Kirke Paaften samtidig med Jøderne, hvorimod den vesterlandste Kirke hen lagde Baaften til den første Søndag efter den tredie Fuldmaane i Aaret. Denne Forstjel for anledigede Stridigheder mellem de to Kirker, ind- til det endelig paa Kirkemødet i Nitea 325 blev bestemt, at den vesterlandske Beregning ogsaa stulde optages af den østerlandske Kirke. Denne Bereg ning af Tiden for Paasten er nu den almindelig gjeldende baade blandt Katholiker og Protestanter. Som Følge heraf fan Paastedagen iffe indtræffe tidligere end 22de Marts og iffe senere end 25de April. Paaskelilie, se Narcisfamilien. Paasfegen, paa de Indfødtes Sprog Baihu, en for fig selv beliggende i det Stille Hav, under 27° 7' 1. B. og 91° 45' v. 2., ca. 30 km.2 stor, bjergfuld og vulkanst, er beboet af Malayer. Ved Dens Opdagelse 1721 fandtes Levninger af en ældgammel Kultur, navnlig kolossale Sten statuer, som nu er ødelagte. Pacht, Laurids Vilhelm, dansk Maler, f. 1843, opfandt 1873 Heliotypien, hvilken Gren af de mangfoldiggjørende Kunster han senere med held har dyrket. Pacifikation, Fredens Gjenoprettelse, Freds- flutning. Pacificere, tilveiebringe Fred, dæmpe en Opstand. Pacifikbaner, Stillehavsbaner, storartede Jern- baneanlæg tvers over det nordamerikanske Fastland, forbinder Stillehavet med Atlanterhavet ved at knyttes til ældre Jernbaneanlæg i Øststaterne. Den første Pacififbane (Central Pacific Rail Road) blev færdig 1869 og gaar fra Byen Omaha i Staten Nebraska til San Francisto. Den nord- lige Pacifikbane, mellem Byen Duluth ved Øvre- fiøen og Puget Sund, fuldførtes Høsten 1883. En tredie er for Tiden (1884) under Bygning; den gaar fra Teras og stal naa Stillehavet i det sydlige Kalifornien. Pacius, Friedrich, tyst Wusiker, f. 1809, ud- dannede sig som Violinist under Spohr og i Komposition under den udmærkede Lærer M. Haupt- mann. 1828 ansattes han som Soloviolinist ved Hofkapellet i Stockholm. 1831 blev han Musiklærer ved Helsingfors Universitet og fit 1860 Titel af Professor. Han har tomponeret to Operaer, King Karls jagt og Prinsessan af Cypera famt en stor Del andre Bofal og In- strumentalsager, hvoraf især mærkes de populære Melodier til Vårt Land- og Suomis sang". Packfong ell. Putenag, en hvid Metallege- ring, som i Kina og Japan benyttes til mange forskjellige Arbeider; i sin Sammensætning er den identisk med Nysølv. Pacuvius, Marcus, romerst Tragediedigter, f. ca. 220 f. Kr. i Brundusium, virkede som Stue- spiller og Maler i Rom og døde i en Alder af ca. 90 Aar i Tarent. Hans Tragedier, der for Største. delen er Efterdannelser efter Sofokles og Euripi- des, udmærker sig ved heldig Karakterfremstilling og Kraft i Udtryffet og var meget yndede af de gamle Romere. Nu er fun nogle Brudstykker Nu er fun nogle Brudstykker deraf tilbage. 720 Paëz Padde (Bufo), Slægt af de haleløse Amfibier stiller sig fra Frostene ved plumpere Kropsform og kortere Fødder, hvorfor Bevægelsen er mere fravlende end hoppende. Den almindelige Padde eller Strubtudie (Bufo cinereus) er et i Norge meget hyppigt forekommende Dyr. Paddefiske eller Sjødjævle, en liden Fa- milie af Fistene, hvis Haandrodben er forlængede, saa de ligner Arme, paa hvilke Brystfinnerne fidder. Til disse hører Marulken (f. d.). Paderborn, By i den preussiske Provins Westfalen, ved Fl. Pader, med 14,000 Indb., er Sæde for en fatholst Biskop og har bl. andre gamle og mærkelige Bygninger en Domkirke og et Raadhus. Byen grundedes af Karl den store. Padilla (udt. Badilja), Juan de, spansk Fri. hedshelt paa Karl den femtes Tid, fit 1518 Over- fommandoen over de kastiliauske Stæders Insur- reftionsarmé og fjæmpede nu med Held mod Keiserens Tropper, indtil han 1521 tabte Slaget ved Villalar, hvor han blev saaret og fangen; fort efter henrettedes han. Hans Enke forsvarede derpaa en Tid lang Toledo og maatte senere flygte til Portugal. Padilla, Pedro de, spansk Digter, d. 1599, var en Ven af Cervantes. Han forfattede en Rætte Romancer og Viser, som blev meget popu lære, og var især berømt som Improvisator. Padischah, Konge eller Fyrste, Titel for den tyrkiske Sultan og Schahen af Persien. Hoved- Padua, ital. Padova, Provins i Italien, 1,956 km.2 stor, med 366,000 Judb. staden Padua ligger ved Bacchiglione, paa en smuk, veldyrket Slette, og har 67,000 Indb., tal- rige Kirker, hvoriblandt den prægtige, endnu usuld- endte Domkirke og St. Antoniusfirken, endvidere et berømt Universitet med 61 Professorer og ca. 1,000 Studenter, en Rabbinerskole, et Viden- stabs- og Kunstakademi samt flere Hospitaler og milde Stiftelser. Byen er ogsaa Sæde for en Biskop. Industrien frembringer især Siltetøier, Læder samt Strenge til Strygeinstrumenter; Hoved- gjenstandene for Byens Handel er kvæg, Vin, Olie, Sille og Korn. Padus, se Po. Paër, Ferdinando, italiensk Komponist, f. 1774, d. 1839, optraadte allerede 16 Aar gammel med en Opera, La locanda de' vagabondi", der lige- som dens Efterfølger I pretendenti burlati" gjorde megen Lyfte. 1791-97 var han ansat som Kapelmester i Venedig og skrev her et stort Antal Operaer, hvoraf „Sofonisba og Griselda" gjel der for de bedste. 1797-1801 opholdt han fig i Wien og 1801-06 i Dresden, hvor han var Hof- fapelmester; her lærte Napoleon ham og hans Hustru, en dygtig Sangerinde, at fjende og be- vægede ham til at tomme til Paris, hvor han fra 1807 var ansat som keiserlig Kapelmester og fra 1812 som Musikdirektør ved den italienffe Opera. Ogsaa under Restaurationen og Juli- kongedømmet indehavde han offentlige Ansættelser i Baris. Foruden fine mange Operaer, som gjorde stor Lytte hos Samtiden, komponerede han ogsaa forskjellige tirtelige Styffer samt andre In- strumental- og Vokalsager. Paëz, Jose Antonio, Præfident og Diftator i Benezuela, f. 1790, d. 1873, nedstammede fra eu indianst Familie og stillede sig 1810 ved Cara-
