Drus, iOldtiden Navn paa Fl. Amu Darja (f. d.) Cryb faldes i Kemien dels i videre Betydning enhver Forbindelse af et Grundstof med Surstof, dels i mere indskræntet Betydning en saadan For bindelse, som iffe har sure Egenskaber. ois et Stof giver flere Spyder, anvendes dette Navn fortrinsvis paa det, der sammen med en Syre fan banne et Salt; det ryb, der indeholder mindre Surstof, falbes Orydul eller i visse Til- fælde Subory d, furstofrigere Oryd fattes y ver ond eller Superoryd. Drygen, Surstof (f. d.) Dryfonon faldes et Ord, som har hoved- afcenten vaa fidfte Stavelfe. Dre, en fiden udenfor Topdalsfjordens Munding, en Mil fra Kristianssand. Her er on-
ført et fast Fyr af anden Orben, hvormed er for- bundet en Semaforstation (fe Semafor). zelot, ie Vanter. Djon eller aktivt Surftof, en egen Modifi- fation af dette Element, adstiller sig fra det sæd- vanlige Surftof ved fin eiendommelige Lugt og fine stærkt oryderende og blegende Egenskaber. Det dannes af almindeligt Surftof ved Eleftrici- tetens Baavirfning og gaar ved Ovhedning til- bage til Surftof; det har dog iffe Inffedes at fremstille zonet i ren Tilstand, idet man fun faar ozonholdigt Surſtof. Ozon dannes fremdeles ved forskjellige langsomme Orndationsprocesser, f. Er. naar Fosfor ligger i fugtig Luft. Luften indeholder ogsaa i Almindelighed lidt Szon.
P.
, der 16de Bogstav i vort Alfabet. er en Labelyd og svarer som haard jaadan til den bløde Lyd b. Son Forfortning benyttedes Pi Latin for Publius famt for populus (Folk); i Musiken betegner p piano, pp pianissimo; i Citater be- tyder det pagina. Som femift Tegn betegner det Fosfor. Paafugl (Pavo), Slægt af Hønsefuglene, ud- marter fig ifær ved fin Fjerbeklædning paa 0- vedet samt ved fine lange, prægtige Halebaffjer, som er prydede med smutte, metallist glinsende, farvede Bletter, som ligner Zine. Baafnglene findes i vild Tilstand i Aftens trovisfe Egne, hvor de lever selskabelig i Skovene. Den almindelige Baa- fugl (Pavo cristatus) er af Farve metalgrøn; pannen er blaa paa Bryst, Hoved og hals samt under Bugen fort. Paa Hovedet findes en Ram af tynde Fier. Haledækfjerenes letter er overordentlig smukt farvede, og Fuglen hører ved fin Farvepragt til de smuffeste levende Vase- Den holdes meget almindelig som Husdyr over hele Europa, men tjener fun til Brydelse, da dens Stemme er yderst ubehagelig og dens Kjød usviseligt. I den romerske Olotid spiste man dens hjerne og Tunge. Af andre Arter kan nævnes den fortvingede Baafugl (Pavo ni- gripennis) og Riæmpepaafuglen (P. spicifer). Paal, Bistop i Bergen, udnævntes af Kong Eystein Haraldsson til Biskop, men affattes igjen af Ensteins Broder Inge. Under Magnus Erlings fen fit han fit Embede igjen, og under ham fuld- førtes Kriftfirfen i Bergen, ligesom han lod St. Sunnivas Levninger flytte fra Selo Kloster til Kristfirfen. Paal, Bistov i Hamar paa Haakon Haatons- ions Tid, fom i strid med Kongen om velge sen i Wijojen og gjorde en Reife til Rom for at faa Baven til at tage fig af Sagen, hvilket ogiaa lyffedes ham. Da kongen, der betragtede Zen jom tilhørende Kronen, iffe vilde give efter, fluttede Baal sig til Hertug Stule. Senere blev dog han og Kongen forligte. Han døde 1252. Paal Jonsson, Bistov i faalholt paa Je- (and fra 1193, var en af sin Tids færdeste Mænd. San foriogte og ofte med held at mægle i de
opstaaede Stridigheder mellem Snorre Sturias-
føn og hans Modstandere, ligesom han oftere
maatte stifte Fred mellem den stridbare Biskop
Gudmund af Hole og hans Fiender. Han døde
1211, og det anjaaes som en fror Ulyffe, at den
fredelifende og faa hoit anfete Wiand faldt bort,
netop som Feiderne mellem de magtige islandske
Høvdinger rafte som værst.
Paal Vaagasfalmi, en anset Lendermand paa
Haakon Haakonssons Tid, boede vaa Dynjarnas
(nu Donnas) i baalogaland. Han deltog med
Sæder i Kongens kampe mod Ribbungerne og
var med vaa Rigsmodet i Bergen, hvor yaafons
Eneberettigelse til Norges Trone erfjendtes. Uagtet
han hørte til Stules Venner, holdt han dog fast
ved Kongen.
Paalsbufjord, Indijo i Numedal, Buskeruds
Amit, 10 km. Lang.
Paalstave faldtes hos de gamle Nordboer en
flags Baaben eller Redskab, der var daunet om-
trent som et stort Bræfjern.
Paalzow (udt. Paltsov), Henriette von, tyst
Romanforfatterinde, f. 1788, b. 1847, var en
Søster af Maleren Wach og ægtede en preussist
Officer, fra hvem hun efter 5 Aars Forløb lod
fig stille. Efter at have vendt tilbage til sin Mo-
ders Hus begyndte hun at strive Romaner og
erhvervede sig stor Anerkjendelse for Godwie-
Castle" (1836) og St. Roche" (1839). Hendes
senere Berker staar iffe paa pide med disse første.
Paaske, vaa hebraist Bassah, den største af
Jodernes tre store soitider, feiredes til Minde
om deres Udgang af Egypten. Den holdtes i
Midten af Maaneden Nisan (sidste halvdel af
Marts og første halvdel af April), og varede i
7 Dage. Ifølge Mofe Lov stulde Jøberne paa
den fjortende Dag i den første Maaned (i den
jødiske Kalender Nijan eller Paastemaaneden) „æde
usprede Brød, indtil den enogtyvende Dag i Maa-
neden (2 Mof. 12, 18). Baaffelammet, som en-
hver Familie var forpligtet til at nyde Aftern
for fjortende Nisan, sfilde steges og fpifes ftaaende,
i saft og med Vandringsstaven i baand (2 Moi.
12. 1-13). Det var et Symbol paa Jodernes lld-
frielse af den ægyptiste Trældom. Di Krifti Op-
