Ottar fra Haalogaland not til at irettesætte Kongen, da han i et Anfald af Banvid havde forgaaet fig. Efter Harald Gilles Drab sluttede Ottar sig først til hans Søn Si- gurd i Kampen mod Magnus blinde og Sigurd Slemmedegn og var en af dem, som under de unge Konger Sigurds og Inges Mindreaarighed styrede Riget. Han blev gift med Harald Gilles Ente Ingerid og tog fit Ophold i Trondhjem. Senere git han over til sin Stedsøn Kong Inges Parti; iffe længe efter blev han snigmyrdet netop som han skulde gaa i Kirke, som man tror paa Foranstaltning af Kong Sigurd. Ottar fra Haalogaland, en meget bereift Nordmand paa Harald haarfagres Tid, gik i den engelske Konge Alfred den stores Tjeneste og gav denne Konge vigtige og interessante Oplysninger om det nordlige Norge og Rusland til hvidehavet, hvilke Egne han havde befaret. Hans Beretning, der blev nedskreven i England, er den første paa- lidelige Beskrivelse af disse Egne. Ottar svarte, Stald af islandst Herkomst paa Olav den helliges Tid, opholdt sig en Tid hos den svenske Konge Olav Stötkonnng og vir fede ivrig for et Forlig mellem Kongerne ved Olav den helliges Giftermaal med den svenske Konges Datter. Efter Olav Skötkonungs Død drog han til Norge, og den af ham digtede Draapa om Olav den hellige indeholder vigtige Oplysninger om denne Konges tidligere Bedrifter. Ottava rima, 8liniet Stanze, en Strofeform, der beftaar af 8 Verslinier, hvoraf de 6 første afverlende rimer (1ste, 3die og 5te og 2den, 4de og 6te indbyrdes), medens de to sidste rimer paa hverandre. Dette Versemaal egner sig især for epist Fremstilling og benyttedes for første Gang i et større Digt af Boccaccio i hans Teseïde". Ottawa, d. e. den store Flod, Flod i Nord- amerika, udspringer under 48° 30' 11. Br., løber mod Østsydost, idet den danner Grændsen mellem Øst- og Vestkanada, og falder efter 1300 km.8 Løb i Lorensfloden. Den danner flere prægtige Fossefald. Ottawa heder ogjaa Kanadas Hovedstad, der ligger ved Floden af samme Navn, vaa den vestkanadiske Side, og har 22,000 Jndb. Det derværende Parlamentshus ansees for det smukkeste og mest praktisk indrettede i Verden. - Ottensen, By i den preussiske Provins Sles- vig-Holsten, grændser umiddelbart til Altona og fan betragtes som dennes Forstad. Den har 13,000 Jndb. og livlig Fabrikvirksomhed og handel. Her ligger Digteren Klopstod begraven. Otterelv, Elv i Lifter og Mandals Amt, løber ud fra Sesvandet i Sætersdalen, gaar mod Syd gjennem den østlige Del af Mandals Fogderi og falder i Havet ved Kristianssand. Længden er 226 km. (20 norske Mil). Den modtager fra begge Sider talrige Tilløb fra de omliggende Indsjøer. I fit Løb danner den tildels iffe ubetydelige Bandfald, hvoraf flere driver industrielle Anlæg. Ottero, en 111 km. (ca. 2 kv.mil) stor uden- for Moldefjord i Romsdals Amt, udgjør et eget Sogn af Afers Prestegjeld. Otto, Prins af Danmark, Søn af Kristofer den anden, gjorde efter Faderens Død mod Hol- stenerne et Forsøg paa at bemægtige fig Dan- mark, men blev slagen ved Viborg 1334 og holdt i Fangenskab til 1341. Efterat hans yngre Bro- 713 Otto der Baldemar Atterdag havde besteget Tronen, frasagde han sig alle Krav paa denne og indtraadte i de tyske Ridderes Orden; senere vides intet om hans Stjebne. - Efterat Otto, Navn paa 4 tyske Keisere. Otto den første, den store, f. 912, d. 973, var Søn af Kong Henrik Fuglefænger, efter hvis Død han 936 blev fronet til Konge. Hans Regjering var fraftig og ærefuld, men foruroligedes uafladelig af Fyrsternes Opstande. Den bøhmiffe Hertug Bo leslav blev efter 14 Aars Krig tvungen til at er- fjende det tyske Riges Overhøihed, og hertug Eberhard af Franken og de øvrige oprørste Va- faller blev nødte til at falde tilfode, hvorefter Kongen gav de ledige Len til fine Slægtninge og Benner og paa denne Maade styrkede fin Magt. Under ham blev Lothringen erobret fra Frankrige, og Slaverne ved Oder og Spree blev undertvungne og nødte til at lade sig døbe. Overhoved gjorde Otto meget for at udbrede Kristendommen baade i Tyskland og Danmark, hvor han 965 stadfæstede de tre ældste jydske Bispedømmer og gav dem Pri- vilegier. 951 faldtes han af Enfedronning Adel- heid til Italien, hvor han overvandt Berengar den anden og ægtede Enfedronningen. han var vendt tilbage, gjorde Berengar Opstand; Otto overvandt ham paa et nyt Tog til Italien og lod sig 962 i Rom af Baven frone til romersk Keiser; fra den Tid af var den romerske Keifer- værdighed knyttet til den tyske Kongefrone. I Mellemtiden mellem disse to Tog havde han kuet et Oprør, som hans Søn Ludolf havde vakt, og forjaget de hedenske Ungarer, der gjorde Indfald i Tyskland. Han ligger begraven i den af ham opførte Domkirke i Magdeburg. Otto den anden, faldet den røde", f. 955, b. 983, den foregaaendes Son med Adelheid, fronedes allerede 961 til romerft Konge og tiltraadte ved Faderens Død Regjeringen. Han gjorde et Tog mod den danske Konge Harald Blaatand og trængte helt frem til Limfjorden, slog derpaa 978 fin Fætter, den franske Konge Lothar, i Lothringen og begav fig nu til Italien, hvor han beseirede Crescentius og erobrede Neapel, Salerno og Tarent fra Græ- ferne, men 982 blev slagen ved Bafantello og maatte flygte. Han døde i Rom.Otto den tredie, den unge, f. 980, d. 1002, foregaaen des Søn, blev opdragen af den senere Bave Sylvefter den anden og tilegnede sig en omhygge lig flasfift Dannelse. 996 blev han af Baven fronet til Keiser og omgiffes med Planen til at giøre Rom til fit Riges Hovedstad, men døde alle- rede i sit 22de Aar i Viterbo. Otto den fjerde, Søn af Henrik Love, f. 1174, d. 1218. valgtes efter Henrik den jjettes Død af Welferne til Konge og fronedes i Aachen 1197; herved op- stod en tiaarig Borgerkrig, som først endte med hane Modkonge Filip af Schwabens Mord 1208, hvorefter Otto fronedes af Baven 1209. Da han vilde giøre sine Rettigheder gjeldende ligeoverfor Baven, blev denne hans Fiende og lod til hans Modfouge udnævne Hohenstauferen Fredrik den anden, med hnem Otto derpaa med lidet Held maatte stride om Magten. Efter at være slaaet ved Bovines 1214 under et forsøg paa at hjelpe fin Morbroder Johan uden Land mod den franske Konge Filip August trak han sig tilbage til
Brunsvig og døde paa Harzburg. Han var den
