Osters minister og under Anna Karlovna Generaladmiral, men arresteredes efter Elisabeths Tronbestigelse 1741 og dømtes til Døden, hvilken Straf dog forandredes til livsvarig Forvisning til Sibirien. Hans Datterson, Grev Alexander Ivano- vitsch Ostermann-Tolstoi, f. 1772 (eller 1770), d. 1857, deltog med Udmærkelse i Krigene med Tyrkerne og Bolafferne, blev 1797 General- major og 1806 Generalløitnant, udmærkede fig atter i Krigene med Frankrige og blev 1817 Jn fanterigeneral. Efter at have taget Affted af Tjenesten besøgte han Orienten og levede senere for det meste i Schweiz. Dfterg, en af de betydeligste Der i Bergens Stift, ligger paa Nordsiden af Indseilingen til Bergen og adskilles fra Fastlandet ved Osterfjord. Dens Længde er 34 km. (3) og dens største Brede 22 km. (2 n. Mil). Ostestof, Kafeïn, et i Melf forekommende Proteinstof (f. d.), der udfældes som hvide Klum per, naar Melfen bliver fur. Det utfældes ogsaa af et Ferment, der findes i Slimhuden af Kalvens Løbmave. Saaledes, som Oftestoffet udstilles, naar Melk tilsættes med en Syre eller med Løbe, indeholder det en stor Del Fedt, navnlig hvis Melfen har været sød og ustummet. Det af giver Raaftoffet for Oftefabrikationen. Af Ost gives der mange forskjellige Slags, alt efter Be ffaffenheden af den dertil anvendte Melt og efter Behandlingsmaaden. Gjennemgaaende er det, at det koagulerede Oftestof underkastes en Presning og senere hensættes for at gjære i længere eller fortere Tid, enten under almindelig Temperatur eller ved kunstig Varme. Den Tid, som behøves for at Often skal blive „moden", er forskjellig efter de forskjellige Sorter. Til de mest bekjendte Oste forter hører Roquefortoft, Parmesan, Gruyère, Chester, Eidamer og Nogeloft. Oftia, By i det gamle Latium, ved Mundingen af Tiberens venstre Arm, var efter Sagnet grun- det af Ancus Marcins og anfaaes for Roms ældste Koloni. Den var af stor Vigtighed som Sjøhandelsplads og tjente i længere Tid som Station for en Afdeling af den romerske Flaade. Nu er Byen Sæde for en Biskop og har store Saltverker, der allerede fandtes i Oldtiden. Ostindien, Navnet paa det sydlige Asten, be- staar af de store Halvøer Forindien og Bag indien samt de asiatiske grupper i Syd og ft. Det grændser i Nord mod Himalaya, i Øst mod Stillehavet, i Syd mod det Indiske Hav og i Vest mod Floden Indus. Sit Fællesnavn har Landet faaet i Modsætning til Bestindien, der af Amerikas Opdagere anfaaes for at være Indiens Østgrændse (1. Indien). Med Hensyn til Landets Beskaffenhed fan Forindien inddeles i 5 Grupper: Himalaya bjergene, som stræffer fig langs den nordlige Grændse; de store Slettelandskaber mellem Indus og Ganges; Sletterne ved Kysten; den nordlige Høiflette, hvis sydlige Del Vindhyabjergene hæver sig, samt den sydlige Høiflette eller Detan. Bagindien er mere bjergig end Forindien og har itte saa store Fladlandskaber; Halvøen hæver sig paa flere Steder terrasseformigt op fra havet. De bagindiste Bierge, som i Nord flutter fig til Himalayakjeden, løber i flere indbyrdes paral lele Arme fra Nord til Syd gjennem Halvøen. 3 den nordvestlige del af Bagindien straffer fig 708 Ostindien - Kystbjergene i Aratan. Af større Floder i For- indien kan nævnes: Indus, som tommer fra Belurbjergene og Himalaya og falder efter et Løb af ca. 5,500 km. i det Indiske Hav; Ganges, som udspringer i Himalayabjergene og falder i den Bengalste Bugt; Bramaputra, der har sit Ud. spring i Nærheden af Indus's og Ganges's Kilder, gjennemstrømmer Tibet og falder efter et Løb af ca. 4,800 km. i den Bengalste Bugt; Ner budda, som kommer fra Vindhyabjergene, Tapti, Godavery og Mahanuddy. J Bagindien: Frawaddy, som fommer fra Tibet, er ca. 5,100 km. lang og et Stykke nordenfor Ava 11 km. bred og falder ovenfor Malakka i den Bengalske Bugt; Menam, som gjennemstrømmer Siam og munder ud i den Siamesiske Bugt, samt Mayhung eller Kambodscha, som er ca. 5,000 km. lang og falder i det Kinesiske Hav. For indien, der udgjør omtr. 3,575,000 km.2, med omtr. 240 Millioner Indbyggere, grændser i Best mod Afghanistan, Beludschistan og det Persiste Hav, i Syd mod Manaarbugten, i Øst mod den Bengalske Bugt, Bagindien og Kina og i Nord mod Himalaya (f. d.). I Syd, hinsides Paltstrædet, ligger den store Ceylon. Bagindien grændser i Vest mod den Bengalste Bugt og Malakkaftrædet og i Øst mod det Kinesiske Hav. Dets Fladeindhold er benimod 2,324,000 km.2, med et Indbyggerantal af omtr. 30 Millioner. Bagindien indbefatter Anam, Siam, Malatkastaterne, Birma sami de engelske og franske Besiddelser. Til England hører As- sam, der gjennemstrømmes af Floden Brama- putra, Landsdelene mellem Assam og Birma, en- gelst Birma, som ligger langs fiiden af den Bengalste Bugt samt The Straits Settlements. - Til Frankrige hører det Land, som mellem Siam- bugten og det Kinesiske Hav gjennemstrømmes af Floden Mekhong. Til Forindien hører af Der: Ceylon, Lafediverne og Malediverne. Til Bag. indien: Andamanerne og Nikobarerne samt nogle andre mindre Øgrupper. De asiatiske Øgrupper, der bestaar af de store og de smaa Sundager og ligger mellem 180 n. B. og 12° j. B. og mellem 110° og 150° g. L. indbefatter: Sumatra, Java, Borneo og Celebes samt de smaa Sundager, Moluk- ferne, Filippinerne og Sulugerne. Disse Zer tilhører i det væsentlige England, Holland, Spa- nien og Portugal. Nogle af dem er uafhængige som f. Ex. en stor del af Sumatra, Borneo, Filippinerne og Suluserne. Holland eier as grupperne henved 1,600,400 km, med 241/2 Mill. Indb. Spanien besidder Størstedelen af Filip- pinerne, der har over 6 Millioner Judb. Til Portugal hører en Del af Den Timor, der har 250,000 Jndb., og til England Den Labuan med 5,000 Judb.-Med Hensyn til Ostindiens Kiima ffjelner man mellem Lavlandenes og kyststræknin gernes varme og fugtige Enft og Høilandenes fjøligere og tørre. Saaledes bærer de forindiske Slettelandskaber, Bagindiens brede Dalfører og alle Ostindiens Kystlandskaber det tropiste Klimas Særmærker: Lummerhede, voldsomme Uveir og Styrtregn. I Bjergegnene er Luften derimod fjølig og tør. Især udmærker sig Høidedraget Defan ved sin frugtbare og behagelige Luft. Mon funerne (s. d.) har stor Indflydelse paa Klimatet i den Del af det sydlige Ostindien, som lig. ger indenfor Vendefredfen. Aarstiderne ind-
