Osüükation 707 gamte hoistotfte Folkepoest, da der 1756 myftes en liden Prove paa en Oversættelse af gaelifte Digte, udgav Macpherson 1760 en Digtsamling, fom angivelig stulde være overfat efter gaelifte Digte, der levede i Folkemunde eller var beva rede i gamle Haandskrifter. Diese Digte vandt et uhørt Bifald, Macpherson fit Understøttelse til en ny Reise for at samle flere Digte, og Frug terne heraf var en Oversættelse af beltebigtet Fingal samt flere mindre Digte (1762) og af et andet beltedigt Temora", ligeledes med et Til leg af en Del mindre voetiste Arbeider (1763), alt under Defians Navn. Allerede strax efter sin Fremkomst blev disse Sager af flere betegnede fom uægte, saaledes af Johnson og Laing; deri- mod optraadte Mænd som Blair, Graham, Young c. fl. til Fordel for Macpherson. Modstanderne cpfordrede denne til at fremlægge Originalerne til fine angivelige Oversættelser, men dertil var han iffe at bevæge. Det boilandske Selskab i Edin burgh foranstaltede en Undersøgelse af Sammen hængen, men Resultaterne heraf, fom offentlig gjordes af Henry Mackenzie, tjente fun til i høi Grad at svæffe Troen paa Digtenes Wgthed. Senere foranledigede det irske Akademi i Dublin en ny undersøgelse, hvorunder irske lærde jegre at raavise, at Macphersons angivelige gaelifte Origi nal, som var bleven funden og udgiven efter hans Dod, blot var en Oversættelse til tygaelist af de oprindelig paa Engelst skrevne Digte og fuld af Sprogfeil. 3 den senere Tid har man imidlertid føgt at renfe Macpherson for den Besfyldning, at San var en ren Bedrager, og en af Nutidens største Ajendere af feltist Sprog og Literatur, E. Win- disch, har gjort opmærksom paa, at den udgivne gaeliste Tert ialfald iffe helt igjennem er en Over fættelse af den engelske Udgave, da netop flere vanskelige gaeliffe Steder mangler i den sidste. Undersøgelserne er endnu iffe bragte til endelig Affluiting, men man tor antage, at Macpherson i mere eller mindre Grad har bearbeidet gamle forste Sagn, som igien er at føre tilbage til irit Oprindelse. Da de „ossianste" Digte blev be fiendte i Europa, gjorde de ftrar et dybt Indtryf vaa mange af Tidens største Digtere, t. Er. Goethe og Herber, og de vandt gjennem Over- sættelse til et stort antal europæiske Sprog ent ndbredt Læsekreds. De er ensformige og senti- mentale, men besidder dog en spriff Kraft, der giver dem et høit poetist Bard. Dssifikation, lat., Forbening. Dssolinski, Navn paa en fornem polst Fa-, milie. Jerzy Osjofiniti, f. 1595, d. 1650, anvendtes af Kong Bladislav den fjerde i flere diplomatiske Sendelser og udmærfede sig som upper- lig Taler. Senere blev han polit Storkansler eg præfiderede som saadan ved Religionssamtalen 1 Thorn. Josef Maximilian sjolinski, f. 1748, b. 1826, beffjeftigede sig tidlig med lite ræere Sysler og fom 1789 fom Medlem af den galiziske Stænderdebutation til Wien, hvor han bet Hoffet arbeidede i sine Landamænd Interesse. Efter at have taget faft Ophold i Wien ofrede han sig udelukkende for Literaturen og blev Di retter for det feiferlige Bibliothek. Han tilveie Fragte en stor og værdifuld Samling af gamle slaviske. Sær volste Literaturverfer, som han testa menterede til de galisiste Stander, og som numm- Ostermann der Navn af det foliuffitte Institut fine des i Lemberg. Foruden flere novellistiske Ar- beider skrev han en fortientfuld polft Literatur- historie (3 Bd., 1819). Dit, ie fteftof. Ostade, Adrian van, berømt hollandst Maler og Radérer, f. 1610, d. 1685, var Elev af Frans Hale og Rembrandt, hvorhos haus Ben Brouwer ogsaa fik Indflydelse van Uddannelsen af hans Talent. Han opholdt sig for det meste i Amfter- dam og samlede ved fine Arbeider en betydelig Formue. Han fremstillede med Forfjærlighed Bondegaarde og Bondestuer, Vertshus- og Dause scener o. lign., alt paa en humoristist og elff- værdig Maade, fint udført og med en ofte for- trinlig kolorit. Han producerede temmelig meget, og hans Billeder er spredte over de fleste euro- væiste Lande; flere af dem har han selv gjengivet i Robberstil og Rabéring. Hans Broder Jaak van Ostade, f. 1612 (efter andre Beretninger 1617 eller 1621), d. 1657(?), var ligeledes en frem. ragende Maler i samme Branche som Broderen; hait fremstillede ogsaa med Held Scener af Dyre livet. - Estangeln, et af de gamle angelsachsiste Riger i England, mellem Themis- og Washbugten. Ostemarf, Larven af en liden fort Flue (Pio- phila casei), er hvid af Farve. Den anretter tildels megen Stade i 9sterierne ved at bore sig ind i og fortære den færdiglavede Ost. Oftemid er en Art Mid (Acarus), som findes i gammel ft. flaudern, ved Nordsjøen, har 17,000 Indb., en god Ostende, By i den belgiske Provins Vest- Davn, en Sjømandsstole samt Industri i Tobat, Lærred og Seildug. Handelen er betydelig, og Byen er vigtig som Endepunkt for en Dampskibs- linie mellem London, Dover og kontinenter. Sic badene er talrig besøgie. Oftende beleiredes 1601-04 af Spanierne. Oftentation, Tilstuestillen, Bralen. Often- jiv ell, oftentativ, vienfynlig, pralende. Osteologi, Benlæren, en Underafdeling af Anatomien. Osteomalaci, Benblødhed, ent Sygdom, under hvilken Benene mister fine Kalkfalte og bliver bløde, saa at de boies og sammentfemmes til ab- norme Former. Den udvikler sig især hos Kvin- der efter en Barselseng. Osterfjord, en ca. 56 km. (5 n. Mil) lang Fjord i Nordhordlands Fogderi, Sondre Bergenhus Amt, er egentlig en Fortsættelse af Herlofjord. Diteri, italienst Benævnelse paa et Verts- hus. Ostermann, Heinrich Johann Friedrich, Greve, russist Diplomat af tyst perfomit, f. 1686, b. 1747, traabte 1704 i rusfist Tjeneste. 1711 understøt tebe han Reiserinde Katharinas Bestræbelser for at redde Veter den store ud af hans farlige Stil ling ved Pruth og anvendtes fenere i flere vig- tige diplomatiste Grinder; saaledes sluttede han bl. a. Freden i Nystad 1721. Saavel under Veter den stores som senere under Katharinas Regjering indehavde han høie Embeder og blev efter Reifer- indents Deb verhofmester for den unge Veter den anden og Medlem af Regentskabsraadet. Under Keilerinde Anna Ivanovna blev han Udenrigs- 4399
