langsomme Forvandlingsprocesser af Kalksten og Ler stifer. Porfyr derimod af Sandstene; overhoved antog han disse og andre ??massive" Bergarter for ikke eruptive, men opstaaede i Tidens L^b af de omliggende lagdcmnede Bergarters Masser. Disse hans Theorier Ddte allerede i hans Samtid paa Modftand, navnlig fra Kemiens Side ved Berze lins og fra Geologiens ved Berghauptmand v. Dechen; men hans Betydning og Navn i sin Videnskab vil til alle Tider sattes HM som den stort anlagte og sjelden energiske Forsters.
Keim, Theodor, tysk Theolog, f. 1825, studerede 1843—48 i Tübingen. 1857 blev han Diakon i Eslingen, 1859 Archidiakon sammesteds og 1860 Professor i Theologi ved Universitetet i Ziirich. Siden 1875 er han Professor i Berlin. Han har udgivet flere Skrifter, deriblandt ??Rigsstaden Ulms Reformatiunshistorie" (1851), ??Ambrosius Blarer, schwavifk Reformator" (1860), ??Konstcmtin den stores Overgang til Kristendommen" (1862), ??lesu Hi storie" (1873). Hans Skrifter udmcrrker sig ved sin aanofulde og tiltalende Form.
Keiser, Reinhard, tysk Komponist, f. 1673, d. 1739, kom 1694 til Hamburg, for hvis lyriske Scene han komponerede en Rcrkke af sine bedfte Operaer, og hvor han i mange Aar var virksom som MusikdirektFr. 1721 kaldtes han til K??ben havn, hvor han rimeligvis opholdt sig et Par Aar og dirigerede tyske Operaforestillinger. Hans over 100 Operaer udmcrrker sig ved Friskhet?? og Melodi?? rigdom, som minder om Mozarts, men er af og til mangelfulde i kontrapunktistisk Henseende.
Keiser er den sædvanlige Betegnelse for den tMeste politiske Vcerdighed og bcrres i Regelen som Titel kun af nogle faa Regenter i de mcrg tigfte Lande. Titelen er det samme som Navnet Cæsar, der af Romerne sandsynligvis udtaltes Kæsar og af Grækerne Kaisar. Hos Romerne var dog ikke denne Titel i Brug for de Personer, som i Historien ncrvnes som ??romerske Keisere" ; deres Titel var Imperator eller Augustus, medens Ccrsar var TronfMgerens. Da Romerriget dettes, fik man to KeiserdMmer og to Keisere; efter det vestromerske Riges Fald forsvandt Titelen i Vest eurofta, indtil Frankerkongen Karl den store 800 af Pave Leo den tredie og med Romernes Bifald kronedes til romersk Keiser. Dette nye Keiser?? dMme var imidlertid en ganske anden Institution end det gamle; de frankiske Keiseres Hovedbetyd< ning laa ikke i det romerske Keiserd??mme, men i det frankiske KongedMme, hvilket ikke som det gamle romerske Keiserd??mme var en absolut mnd skrcenket Magt. Keiservcrrdigheden med sin mere universelle Karakter var ligesom et Supplement til det mere nationale KongedMme; den hande ! vcrsentlig en ideal Betydning som den Meste ! verdslige Vcerdighed, og naar man smere endnu talte om dets Verdensherred??mme (imperium mundi), var dette snarere at forst??a i folke retslig end i statsretslig Henseende. Keiserens Opgave var vcrsentliq at Paase Folkerettens Op retholdelfe og bevare Verdensfreden, derhos at be stjcrrme og Mte Pavestolen og ndbrede Kristen dommen. Til det frcmkisk-romerste Keiserd??mme sluttede sig senere som dets Fortscrttelse det tyst romerste. efterat Otto den fyrste havde forenet Keiservcerdigheden med det tyske KongedMme. I de ftrste Aarhundreder fit de tyste Konger den
Keisersnit
dem tilkommende Keisertitel s^rst efter i Rom at have ladet sig krone; senere ophMe disse Romer tog, og den til tysk Konge valgte Fyrste betragtedes udenvidere ogsaa som romerst Keiser. Den lang varige og haardeKamp, som gjennem en stor Del af Middelalderen fcmdr Sted mellem Paverne og Keiserne, reddede vistnok for en stor Del Europa fra det pavelige Verdensherred??mme, men tcrrede ogsaa paa det tyste Kongedommes Krcrfter. Efter Hohenstaufernes Forsvinden fra Skuepladsen sank Konge- og Keiserdpmmets Magt stadig og ustanse lig, indtil Keisertitelen kun blev en aldeles betyd ningsl??s Titel, der tilsidst 1806 ganske ophMe. Imidlertid var et nyt Keiserd??mme oprettet af Peter den store af Rusland i Erindring om det gamle byzantinste grcrfl-katholske Keiserd??mme; denne nye Keiservcerdighed sluttede sig allerede, ligesom alle senere lignende, til det moderne na tionale Silltsbegreb. 1804 antog Napoleon den fyrste Keisertitelen, idet han vilde gjenoprette Karl den stores frankifle Keiserd??mme, men nu som et fransk Keiseropmme; Napoleon den tredie tilsigtede ved fm Keiservcrrdighed vcrsentlig at forbinde en slags Voldgiftsembede ligeoverfor de europcriste Stater. I Asterrige aflpstes det tyste KeiserdMme af det nationale Psterrigste; i Tyskland oprettedes 1871 et nyt Keiserd??mme som Udtryk for den Meste samlede Magt og Vcrrdighed hos det af mange Enkeltstater sammensatte tyske Rige. Denne Keiservcrrdighed er knyttet til Preussen, i hvis Kongehus den er arvelig. 1876 adopteredes Be ncrvnelsen Keiserd??mme for det indiste Rige, idet Dronning Victoria udraabtes til ??Keiserinde af Indien" ; dette er foruden Brasilien det eneste for Tiden existerende Keiserd??mme udenfor Europa. Endelig antog den tyrkiste Sultan 1877 Titel af ??Osmanist Keiser".
Keiserkanalen, kines. Yun-ho, Kanal i Kina, mellem Yang-tse-kiailg og Peiho, ca. 200 Mil lang, anlagt i det 14de Aarh.
Keiserkrone (Fritillaria imperialis), Plante llf Kronliliernes Familie, har enkelt Stilk med krans stillede Blade, stort LM og en af sex Kroudlade beftaaende r^d, gul eller hvid Blomst; Kron bladene har ved Grunden en Honninggrube, som afsondrer en giftig Nektar. Blomsterne staar i en Krans under en Bladdust, som ender Stilken. Frugten er en trerummet Kapsel. Lsgen har giftige Egenskaber. Keiserkronen dyrkes almmdelig som Prydplante i Haver lige til Vestfinmarken (70°) og blomstrer om Vaaren. Den nedstammer fra Persien.
Keisersnit, en kirurgisk Operation, som an vendes ved F??dsler, naar Fosteret paa Grnnd af Forsnevringer af Fjsdselsveiene ikke paa naturlig Maade kan bringes til Verden, og som bestaar i, at der gjennem Underlivsvceggen gjFres etlndsnit i Livmoderen, gjennem hvilket Fosteret kan bringes frem. Operationen er stedse meget farlig, og man regner, at omtrent af dem, som under kastes den, d^r, enten af Blodtab eller af Paaftl gende Betcrndelse i de Saaret omgivende Dele. Der er dog talrige Exempler paa et heldigt Resul tat, og der stal gives Tilfcrlde, da denne Operation med lykkeligt Udfald er udf>rt 3—4 Gange paa den samme Person. Naar en svanger Kvinde djl!r i Svangerflabets sidste Tid, udføres Keisersnittet umiddelbart efter Dødens Indtræden for om
