Orvieto Orvieto, By i den italienske Provins Peru- gia, ved Floden Baglia, med 13,000 Jndb., be- rømt for sin pragtige Kathedralfirke, har desuden flere andre Pragtbygninger og driver udstrakt Handel, især med Bin. Ds, Jan van, hollandst Maler, f. 1744, d. 1808, er især bekjendt for sine fortræffelige Frugt og Blomsterstykker; han optraadte ogsaa som Dig ter. Hans Søn Pieter Gerardus van Os, f. 1776, b. 1839, gjorde fig befjendt som Dyremaler; senere efter i Krigsaarene 1813-14 at have tjent som Kaptein ved et Korps Fri- villige, begyndte han ogsaa med Held at dyrke Slagmaleriet. Hans yngre Broder Georg Jakob Johannes van Os, f. 1782, b. 1861, uddannede sig under Faderens Veiledning til Blomstermaler, tog navnlig Jan van Huysum til Forbillede og opnaaede inden fort Tid stor Aner- fjendelse. Fra 1812 opholdt han sig for det mefte i Frankrige, hvor han bestjeftigede sig meget med at male for Porcellænsfabriken i Sèvres. Han forsøgte sig ogsaa nied Held som Landskabsmaler. Ds, Prestegjeld i Midthordland, Søndre Ber- genhus Amt, bestaar af Sognene Os og Sam nanger. Osage, Flod i Nordamerika, udspringer i Sta ten Kansas, løber mod Øst og falder i Missouri; Længde 750 km. Osager ell. Wamsosch, en Indianerstamme i de Forenede Stater, beslægtet med Siouxindi- anerne, beboede tidligere Osage distriktet, men er nu overflyttede til Indianerterritoriet, hvor man har forsøgt at civilisere dem, dog uden syn- derlige Resultater. Osaka ell. Ohoſakka, By i Japan, paa Syd- vestkysten af Nipon, ved Djafabugten, med 287,000 Indb., er Hovedsædet for den japanesiske Industri og den vigtigste Handelsstad i hele Riget. 1866 aabnedes Havnen for europæiske Fartpier. Oschaz, By i det tyske Kongerige Sachsen, ved Döllnitz, med 8,000 Indb. og Fabrikation af Uldvarer. Oschersleben, By i den preussiske Provins Sachsen, ved Floden Bode, med 8,000 Indb. og Fabrikation af Runkelroejutter. Oscillation, se Svingning. Osensjoen, en 22 km. (2 norffe) Mil lang Indsjø i Osen Sogn i Søndre Østerdalen, mellem Aamot og Trysil. Den har gjennem Osen Elv Afløb til Glommen. Oshkosh, By i den amerikanske Stat Wis- tonfin, med 15,700 Jndb. Osiander, Andreas, egentlig Hosemann, tyst Reformator, f. 1498, d. 1552, blev 1522 den første protestantiste Prest i Nürnberg og deltog 1529 i Religionssamtalen i Marburg og 1530 i Rigsdagen i Augsburg. Efter Augsburgerinter- imet 1548 nedlagde han fit Embede, men kaldtes Aaret efter til Professor i Königsberg. Han er mest bekjendt for sin Strid med flere andre pro- testantiske Theologer om Retfærdiggjørelsen, idet han betragtede denne som en substantiel Wedde- lelse af Kristus, saaledes at hans Retfærdighed faa at sige fyfist indplantedes i den troende, me- dens Luther overensstemmende med Striften lærte, at Gud tilregner den Troende Krifti Retfærdig- hed og derved anser ham for retfærdig. Fore- gaaendes to Souner Lukas Osiander den 704 Oskar ældre og den yngre var ogfaa Theologer og deltog ved polemiste Skrifter i sin Tids religiøse Stridigheder. Osinski, Ludvig, polff Digter og Taler, f. 1775, b. 1838, vafte først Opmærksomhed ved fine for- traffelige Oversættelser af Corneilles Tragedier (1801-4) og indehavde derpaa forskjellige Stats- embeder i det nyoprettede Hertugdømme War schau. Senere ledede han det polste Theater i Warschau og blev 1818 Professor i Literatur- historie sammesteds; efter Universitetets Ophævelse ansattes han i Ündervisningsministeriet. Foruden Corneille oversatte han ogsaa flere andre franske Digteres Arbeider og forfattede selv en Række Ihriske Digte af høi Fortjeneste. Han var ogsaa udmærket som Taler. Som Tilhænger af den klassiske Retning i Literaturen hørte han til Mickie- wicz's og Romantikens Modstandere. Osiris, i den ægyptiske Mythologi Søn af Kro- nos og Rhea, var gift med sin Søfter Ísis. Hau dyrkedes over hele Egypten som Solens Guddom. Oskar, Navn paa to Konger af Norge og Sverige, Navnet er laant fra Macphersons Sssian (1. d.); saaledes hed Ossians tidlig afdøde Søn. - Ostar den første, Josef Frans, eneste Søn af Kong Karl Johan, f. 1799, d. 1859, fif efterat Faderen var bleven svensk Tronarving Titel af Her tug af Södermannland og ledsagede Faderen 1814 paa Felttoget i Norge. 1823 ægtede han Eugéne Beauharnais's Datter Josefine. Efter som Kron- prins, hvilket han blev 1818, at have sat sig ind i de forskjellige Grene af den civile og militære Administration og et Bar Gange at have fungeret som Vicefonge i Norge efterfulgte han 1844 Fa- deren som Konge. Kort efter udstedte han en Re- solution, hvorved det norske Flag fit sit nuværende Udseende, hvorved begge Rigers Ligestilling fik et fynligt Tegn, en Foranstaltning, som bidrog meget til at giøre ham populær i Norge. Af de øvrige Reformer, som i hans Regjeringstid fandt Sted, kan nævnes flere Forbedringer i Retspleien og Kriminallovgivningen i begge Lande, Ophævelsen af Laugsvæsenet, en mere frisindet Ordning af Told- væsenet, Reformer i Stolevæsenet og Postvæsenet samt Anlæg af Jernbaner og Telegraflinier. I Sve- rige indførtes desuden under hans Regjering flere vigtige Reformer, blandt hvilke fan nævnes Ophævel- sen af „Inddragningsmakten", hvorved Landet fik fuld Trykkefrihed. I fin udenrigste Politik forstod Kong Ostar at bevare Norges og Sveriges Neutra litet under de Krige, som paa hans Tid fandt Sted. Under de flesvig-holstenste Uroligheder optraadte den norske og den svenske Regjering til Fordel for Danmark og opnaaede uden aktiv Indblanding af de forenede Landes Krigsmagt at indffrænte krigen inden bestemte Grændser. 1855 sluttede Kongen en Traktat med Vestmagterne i Anled- ning af den orientalste krig. Efter længere Tids Sygelighed blev Oskar den første allerede 1857 nødt til at overlade Regjeringen til sin ældste Søn Karl, som ved hans Dod fulgte ham paa Tro- nen. Oskar gav sig adskilligt af med de skjønne Kunster saavelsom med videnskabelige Studier og leverede navnlig i fit Strift Om straff och straffanstalter" (1840) et værdifuldt Arbeide. - Oskar den anden Fredrit, foregaaendes tredie Søn, f. 1829, indtraadte som ung Prins i den svenske Marine, gjorde flere Togter med og avan
