Orlando Lasso Fra iffe Gjenstand for Bergverksdrift. De oprinde lige Beboere af Orknøerne var af britisk-keltist Stamme, men i Løbet af Middelalderen smel- tede de efterhaanden sammen med og gik op i de indvandrede Skandinaver, navnlig Nordmænd, saa at den nuværende Befolkning i det væsentlige tan regnes for at være af norff Herkomst. Slutningen af det 9de Aarh. udgjorde Orknøerne et arveligt Jarledømme under Torv-Einar og hans Slægt; i Slutningen af det 11te Aarh. blev de sammen med Shetlandsgerne af Magnus Barfod underlagte Norge, men kom 1469 ved Kristiern den førstes Datter Margretes Giftermaal med den ffotffe Konge Jakob den tredie til Skotland, idet Kristiern egenmægtigt pantsatte dem for Prinses fens Medgift, og siden blev de aldrig indløfte. Orlando Lasso, se Lasso. Orlean, et Farvestof, der fremstilles af Frug- ten af Bixa orellana, som vorer i Guiana og Brasilien. Frøene, der er overtrufne med en rød, harpiragtig Hud, lader man gjære, hvorved Farve ftoffet afsættes. Det forefommer i Handelen i Form af en tyk Deig og indeholder et rødt Farve- ftof, som man har faldt Birin. Or Orléans (udt. Orleang), Hovedstad i det fran- fte Departement Loiret, ved Floden Loire, med 55,000 Jndb., er Sæde for en Biskop, har en smut Kathedralfirke og et anseligt Raadhus, m. fl. a. mærkelige Bygverker, et Lycéum, et Preste- seminarium, en Tegne- og Arkitektskole, en Mu- fitffole m. fl. høiere Undervisningsanstalter, bety- delige funstneriske og videnskabelige Samlinger, Industri i Uldvarer m. m. og livlig Handel, navnlig med Vin, Brændevin og Korn. léans er det gamle gallifte Genabum, som øde- lagdes af Julius Cæsar; senere førte Byen Navn af Aureliani eller Aurelianum. 451 blev den forgjeves beleiret af Attila. Efter Chlodvigs Død var den Hovedstad i et merovingist Rige, hvormed Burgund var forenet. Meft historist berømt er Orléans bleven ved en Beleiring af Englænderne 1428-29, da det befriedes af Jeanne d'Arc (s. d.), som derfor fik Tilnavnet Jomfruen fra Orléans. 1870 stormedes Byen af Tyskerne, hvorefter der i Decbr. f. A. fandt heftige Kampe Sted om den. Orléans, en Sidelinie af det franske (bour- bonske) Kongehus. Den første, som førte Titelen Hertug af Orléans, var Filip (f. 1336, d. 1375), Søn af Kong Filip den siette. Han døde uden ægtefødte Efterkommere, og efter hans En- fes Død 1392 tom Titelen over til Ludvig, Broder af Karl den sjette (f. 1372, d. 1407). Den nye Hertug tilrev fig under Kongens Sindssyg dom Regjeringen sammen med Dronning Isa- bella, men blev iffe længe efter myrdet paa For anstaltning af Hertug Johan den uforfærdede af Burgund. Fra dette Mord udspandt sig den hef- tige Kamp mellem det armagnacste og det bur- gundiffe Parti. Ludvig efterlod fig foruden flere ægtefødte Sønner, af hvilfe Karl (f. 1391, d. 1465) arvede Hertugtitelen, ogsaa en uægte Søn, den berømte Dunois, Bastarden af Orléans". Her tug Karl var Hovedet for det mod Burgund og England fiendtligsindede Parti; han blev saaret og fangen ved Azincourt 1415 og maatte derpaa tilbringe 25 Aar i Fangenskab. Han var ogsaa en begavet Digter. Da det franske Kongehus's 701 Orleans - Hovedlinie var uddød med Karl den ottende, be- steg Hertug Karl af Orléans's Søn Ludvig den franite Trone 1498 fom Ludvig den tolvte, og Hertugdømmet Orléans faldt saaledes tilbage un der Kronen; af Kong Ludvigs Svigersøn og Ef- terfølger Frans den første gaves Hertugdømmet til hans Søn Henrif og efterat denne var ble- ven Dauphin til en yngre Broder, Karl. Efter dennes Død tilfaldt det efter hinanden Henrik den andens 3 Sønner, Ludvig, Karl og Henrif. Under Henrik den fjerde blev denne Konges Søn 1607 Hertug af Orléans, men han døde allerede 1611; 1626 fom Hertugdømmet derpaa til hans yngste Broder Jean Baptiste Gaston, f. 1608, d. 1660. Denne er især befjendt ved fine Bestræbelser for at styrte Richelieu, til hvilken Ende han bl. a. tog del i Cinq Mars's Sam- mensværgelse; senere blev han under Ludvig den fjortendes Mindreaarighed Frankriges General statholder, men tog under Frondeurolighederne Parti mod Mazarin og blev tilsidst forvist til fit Slot i Blois. Han havde ingen Sønner, men 4 Døtre, hvoraf den ældste var den bekjendte Mademoiselle de Montpensier. Hertugdømmet gaves mu af Ludvig den fjortende til dennes Bro der Filip, tidligere Hertug af Anjou (f. 1640, b. 1701), som lagde Grunden til Familien Dr léans's store Rigdomme. Han var en blødagtig og lidet fremragende Person, men viste dog megen Tapperhed paa Felttogene i Nederlandene. - Hans Son var Filip den anden af Orléans, f. 1674, d. 1723, bekjendt under Navnet Regen- ten", en af Frankriges dygtigste, men tillige mest berygtede Statsmænd. Han var i Besiddelse af store Evner og fif en lærd Opdragelse, men hen- faldt, foranlediget dertil af fin Lærer Dubois, til de mest yderliggaaende Udsvævelser, ligesom han i religiøs Henseende blev en fuldstændig Atheist. Da Hertugen under den spanske Arvefølgekrig havde lagt ftor Feltherredygtighed for Dagen og han der- efter nærede Planer om at giøre Krav paa den spanske Trone, vakte han Ludvig den fjortendes Mistanke og var nær ved at blive stillet for Retten som Høiforræder. 1711-12 mistænktes han af Bø- belen for at have forgivet flere Medlemmer af Kongehuset, som pludselig døde, og hans Liv truedes gjentagne Gange af Folket, uden at Kon- gen efterkom hans Anmodninger om at lade Sa gen undersøge. Da Ludvig den fjortende var død 1715, valgtes Hertug Filip af Parlamentet til Regent under den unge Ludvig den femtendes Mindre- aarighed. Denne Stilling indehavde han til 1723, i hvilken Tid bl. a. Laws bekjendte Finansopera tioner og Deltagelsen i Kvadrupelalliancen mod Spanien fandt Sted. Hoffets Usædelighed og Stamløshed overgik i dette Tidsrum alle Grænd- jer, og Regenten var selv den værfte. Efterat Kongen var bleven myndig, blev Hertugen 1723 Førsteminister, men døde s. A. Hans Søn, Ludvig, f. 1703, d. 1752, der arvede Hertugti- telen, var en Modsætning til Faderen; han var from og sædelig og traf sig efter sin Ægtefælles Død tilbage til et Klofter. - Hans Søn, Lud- vig Filip, Hertug af Orléans, f. 1725, b. 1785, blev Fader til den befjendte Hertug Ludvig Fi lip Josef af Orléans, bekjendt som „Borger Egalité" eller "Filip Egalité" (Lighed). Han var født 1747 og var en særdeles begavet Mand,
