Opstandelse Opstandelse, de Dødes, Legemets eller kjø: dets, er den Gjenforening med Sjelen til nyt, udødeligt Liv, som efter det kristelige Dogme ffat foregaa med det ved Døden opløste Menneskelegeme. Jesus forkyndte ved Læren om Himmeriges Rige ei alene et evigt Liv for alle dem, som er kaldte til dette Rige, men ogsaa de Dødes Opstandelse i Forbindelse med hans egen herlige Gjenkomst. (Joh. 5, 29; jfr. ogsaa Luf. 14, 14 og 20, 35-37.) Da alle Mennesker stal opstaa, baade,Retfærdige" og uretfærdige", gives der ifølge Striften en dobbelt Opstandelse, Livets" og "Dommens" Op- standelse. Om de opstandne Legemer lærer Skrifs ten, at de skal være forklarede i Lighed med Kristi opstandne Legeme (1 Cor. 15). I de Troendes Opstandelse naar det Liv, som ved Gjenfødelsen stabes i deres Hjerter, fit sidste Waal. Det hele Menneste er da til Legeme og Sjel helligt og der for herligt, friet fra Synden og alle dens Følger og stiftet til at dele Guds Salighed. Opsæt, se Føderaad. Optage en Sag til Doms betegner den Handling af Retten, hvorved den udtaler, at Pro- ceduren er tilende, og at den nu vil overveie Sagen for at affige Dom i den. - Optage til Botering betegner i diskuterende og besluttende Forsamlinger, at Præsidenten erklærer Diskus fionen for sluttet og opfordrer til at afgive Stemme. Optakt, i Metriken og Musiken en ubestemt Talttid; især den ufuldstændige Taft, hvormed et Musikstykke undertiden begynder. Optativ, i den græste Grammatik den Modus af Berbet, hvorved et Zuske udtryktes (Dustemaade). Optik, gr., Lære om Lyset. Optikus, Fabrikant af optiffe Instrumenter, saasom Briller, Kifferter, Mikroskoper o. f. v. Optimater, d. e. de velfindede, i det gamle Rom i den senere republikanste Tid Navn paa det konservativt aristokratiske Parti i Modsætning til Folkepartiet (Bopulares). Optimisme, af lat. optimus, d. e. den bedste, den Auskuelse, at Verden trods fine Mangler dog i Hovedsagen er god, og at alt, hvad der sker, bi drager til at befordre det gode. Denne lære staar i Modsætning til Pessimismen (f. d.). Optometer, Synsmaaler, Instrument til at bestemme Syusevnen med. Opus, lat., Verf, Gjerning; især literært eller musikalst Verk. Opera supererogatoria, i den fatholste Kirke Navn paa de gode Gjerninger, som Kristus og Helgenerne udførte udenfor hvad de var skyldige til; dette Overskud af gode Gjer- ninger betragtes som Kirkens Eiendom og kan af denne meddeles til dem, som selv har udført for faa gode Gjerninger. Dr eller Older (Alnus), Træ af Birkefamilien, med fjernervede Blade, firefliget Blomsterdæffe og forte, med Stjæl besatte Frugtraffer. Af denne Slægt har man i Norge to Arter, Graa Or eller Hvid-Or (Alnus incana) og Svart Or (Alnus glutinosa). Graa-Dren er almindelig overalt, gaar mod Nord lige til Alten (70°) og mod Øst til Udløbet af Tanaelv. J Alten findes Træer, som er 60 høie med 3 Omfang af Stam men. Paa Fieldene gaar den i de sydlige Egne af Landet omtrent til Birkegrændsen. Veden har en gulagtig Farve, der bliver mørkere ved at ud 696 Orangefamilien sættes for Luften. Svart Oren findes hist og her paa fugtig Grund til Snaasen i Nordre Trond hiems Amt (64° 10) og neppe til en større Høide over havet end 800-1000 Fod. Den friste Bed har en pomeransgul Farve; i tørret Tilstand bliver den lys ruftbrun og med Tiden næsten som Mahogni. Ora et labora, latinst Tankesprog: og arbeid!" Bed Drakel, lat. oraculum, hos Oldtidens Folke- slag de Guddomssvar, som man antog at faa paa visse til en Guddoms Prefter rettede Spørgsmaal om vigtige Anliggender; ogsaa det Sted, hvor saa danne Svar gaves, samt den der bestaaende Institu- tion. Maaden, hvorpaa man fik disse Svar med- delte, var meget forstiellig; ved Oldtidens berøm teste Orakel, det i Delfi i Grækenland, skete det ved at Prestinden (Pythia) siddende paa en Trefod i Templet lod sig bedøve af de Dunster, som an givelig opsteg fra en Spræffe i klippen, og i bevidstløs Tilstand udtalte forvirrede Ord, som Presterne derpaa satte sammen til et Svar. Det er rimeligt, at Orakelsvarene i mange Tilfælde af vedkommende Brester blev givne i god Tro; men siffert er det, at de ogsaa ofte var blot og bart Prestebedrag. I Regelen var de saa tvetydig affattede, at de passede paa mange forskjellige Tilfælde. Oran, Provins i den franske Koloni Algerien, omfatter det gamle Mauritania Cæfarienfis, er 86,100 km.2 stor og har 767,000 Indb. Hovedstaden Oran, ved en Bugt af Middel- havet, med 59,000 Indb., er smukt bebygget og befæstet samt Sæde for en Biskop. Den grun dedes allerede i Oldtiden af romerske Kolonister. Orange (udt. Orangsi), By i det franske De- partement Vaucluse, ved den lille Flod Meyne, med 10,000 Indb. og betydelig Industri, er be rømt for sine mange Levninger fra Romernes Tid. I Middelalderen og senere var den Hoved stad i Fyrstendømmet Orange (Oranien) og havde fra 1365 til Revolutionen et Universitet. Orangefamilien (Aurantiaceae), Plante- familie af de Fritronedes Orden, omfatter Træer og Buste, som udmærker sig ved, at næsten alle deres Dele indeholder ætheriske Olier. Bladene er altidgrønne, Blomsterne undersædige og regel- mæssig 4-5 delte; Frugten er et flerrummet, tyfffallet Bær med saftigt Kjød. Der gives et stort Antal Arter, af hvilke mange dyrkes almin delig i alle varmere Lande. Herhen hører Pome ranstræet (Citrus aurantium), som næsten hele Aaret rundt staar i Blomst; det har hvide Blom- ster og fuglerund Frugt.-Citrontræet (Citrus Limonum) har blegrøde Blomster og aflange lyse- gule Frugter. Bergamottræet (C. Berga- mia) ligner Bomeranstræet, men har pæreformede eller noget nedtrykte Frugter. - Apelsintræet (C. aurantium sinense) figner ogsaa Pomerans- træet og har store, fuglerunde, orangegule Frugter. Af alle disse Træer spises Frugten, hvorfor de dyrkes meget almindelig overalt, hvor de kan tri ves. Blandt samtlige her nævnte Arter og For- mer er Apelsinen den, som sidst er bleven fjendt i Europa. Den er nemlig først 1520 indført til Portugal fra Kina. Herom minder ogsaa Nav- net Bortugala, som endnu bruges paa flere Ste- der i Middelhavslandene, samt det tyske Navn - -
