Oldenburgske Kongehus Egilmar, som nævnes 1108; hans Efterkommere hørte til Henrif Loves Vafaller. J Begyndelsen af det 15de Aarh. regjerede Grev Dietrich den Inffelige, af hvis 3 Sønner den ene, Kristiern, blev danst Konge (Kristian den første) og Stam- fader til den oldenburgfte Kongeæt i dette Land. Den yngste af Brødrene, Gerhard den stridbare, fif Oldenburg. 1667 nddøde hans Et med Anton Günther, og Oldenburg fom nu til Danmart, men bortbyttedes af denne Magt 1773 mod den gottorpffe Del af Holsten. Friedrich August (f. 1711, b. 1785) blev nu hertug af Oldenburg; hans Søn og Efterfølger Peter blev 1814 Stor- hertug. - Hovedstaden Oldenburg, ved Floden Hunte, har 20,000 Jndb., et smukt Residensslot med flere større offentlige Bygninger samt bety- delig Industri, Handel og Skibsfart; aarlig hol- des her 4 store Hestemarkeder. Oldenburgske Kongehus, se Danmark. Dlder, se Dr. Dldermand, i Langsvæsenets Tid Benævnelse for Formanden i et Lang (s. d.). Didgesel, Formand for de til et Laug hørende Svende. Oldham, By i det engelske Gressfab Lan cafter, med 83,000 Ind. og store industrielle An lag, især Bomuldsspinderier. Dldnorsk Sprog og Literatur, se Standi navist Sprog og Literatur. Oleander (Nerium), Planteslægt af Apocy- neerne, har 5bladet Bager, en talerkenformet, femspaltet Krone og fem Støvdragere; Bladene er læderagtige, modsatte eller fransstillede og for synede med parallele Sidenerver. Blomsterne er samlede i side eller understillede Halesfjærme og er røde eller hvide af Farve. - Den almin delige Oleander (Nerium Oleander) hører hjemme i Sydeuropa, Nordafrika og Orienten; den dyrkes i nordlige Lande meget hyppig som Prydplante, især i Potter. paa Grund af fine smuffe og vellugtende Blomster. Alle Plantens Dele indeholder en bitter melkesaft og besidder nartotist-giftige Egenskaber. Den vellug tende Oleander (N. odorum) hører hjemme i Ostindien og dyrkes ligeledes i Norge; den har ftørre og mere vellugtende Blomster. En anden Art, N. piscidium, som ogsaa hører hjemme i Indien, har en trevlet Baft, der kan bruges ifteden. for Hamp. Ved at lægges i en Dam dræber denne Plante Fiffene i den nærmeste Omkreds. - Olearius, Adam, egentlig Delschläger, tyst Forfatter, f. ca. 1600, d. 1671, var Bibliothekar hos Hertug Fredrik den tredie af Holften-Gottorp og anvendtes i flere diplomatiffe Sendelser til Rusland og Persien. Han udgav en Ny orien tals Reisebeskrivelſe" (1647), som hører til de fra Sprogets og Fremstillingens Side bedste tyske Brosaverker paa den Tid, samt oversatte Saadis Digte fra Perfist. Han skal være 'Dehlenschlägers Stamfader. Dlein eller Elain, et Fedtstof af olieagtig kon- fiftens, der sammen med Stearin og Palmitin fin- des i betydelig Mængde i alle Arter Fedt, især i de fede Olier; ved Alfalier forsæbes det og bliver til Glycerin og Oliefyre. Denne sidste vindes som Biprodukt i ftor Mængde ved Fabrikationen af Stearinlys; det er en farve, lugt og smagløs Olie, som ved at behandles med Salpetersyrling 688 Oliefarver gaar over til den faste Elaïdinsyre. Oryderet med Salpetersyre danner Oliefyren forskjellige organiste Syrer, af hvilke nogle ved Alkohol forvandles til vellugtende 2Etherarter, der skal finde Anvendelse som kunstig Vinbouket. Oléron (udt. Olerong). i Middelhavet ved Kysten af det franske Departement Charente-in- férieure, 153 km. ftor med 18,000 Jnsb., frem. bringer Korn og Vin, hvorhos der produceres betydelige Mænder Sjøsalt. Fiskeri og forskjellige Industrigrene danner ogsaa vigtige Næringsveie. Den har tidligere været benyttet som Deporta tionssted. Efter Den Oléron benævnes en gammel Samling af fjøretslige Bestemmelser (les Rôles, Jugements Lois ell. d'Oléron). Olga den hellige, russist Helgeninde, var den russiske Storfyrste Igor af Kievs Hustru og regjerede efter hans Død i sin mindreaarige Søn Svatoslavs Navn. 955 gif hun til Konstantino- pel og lod sig der døbe; 969 blev hun fanoni seret. Hendes Mindedag er 11te Juli (gl. St.) Olibanum, se Birat. Olie er det fælles Navn paa en Række orga- niffe Forbindelser, som dels stammer fra Dyre- riget, dels fra Planteriget og enten er fede eller ætheriste. De fede Olier fan simpelthen ansees for flydende Fedtstoffer; de forekommer mest i Planteriget, fremfor alt i forskjellige Frøsorter, f. Er. Sennep, Rapsfrø, Balmue, Lin- og pampe frø, Nødder o. s. v.; i Oliventræets Frugter er det kjødet, som indeholder Olien. I Dyreriget forekommer Olie som Tran og Benfedt. De fleste Olier er noget tykflydende, farveløse eller af en fysagtig Farve, med ringe Lugt og Smag og lettere end Vand; de giør Bapir gjennemſtinnende, opløses iffe i Band, men i kogende Alkohol og Wther og absorberer Surftof fra Luften, hvorved de bliver harffe. De fede Olier er ligesom de fafte Fedtstoffer Glycerider, som ved at behandles med Aitalier spalter sig i Sæbe og Glycerin; Hoved- bestanddelen i dem er Olein (f. d.) Man stjelner mellem tørrende og ifte tørrende fede Olier; de første har den Egenskab, naar de udsættes for Luften, i et tyndt Lag at tørre til en seig, fast Masse, hvorfor de egner sig til at anvendes i Oliemaleriet og som Fernisser; saadanne Olier er Linolie, Valmueolie, Valnødolie og Hampolie. De iffe-tørrende Olier fan paa Grund af fin Beskaffenhed ifte finde en saadan Anvendelse; til dem hører Oliven, Raps- og Mandelolie, Ricinusolie, Bomuldsfrøolie og Tran. De fede Olier fremstilles mest ved Presuing af de Plante- dele, hvori de indeholdes; i den senere Tid har man ogsaa begyndt at uddrage dem kemisk ved hjelp af Svovlkulstof. Den Rest, som ved begge disse Fremgangsmaader bliver tilbage af Frøet, faldes Olietager og anvendes til kreaturfoder. De forekommer i Handelen i en firkantet, faft presset Form og inddeles efter det Frøslags, de er pressede af, i Bomuldsfrøtager, Linfrø- fager, Palmefager, Rapstager m. fl. Fra Norge udførtes i 1881 1,622,240 kg. Oliefager.- Etheriste Olier, s. d. Dliebjerget, den mærkeligste af de Jerusalem omgivende veider, baa Østsiden af Kedron, bekjendt fra Kristi Lidelseshistorie. Dliefarver faldes dels de med Fernis blan dede Farver, som anvendes til Beftrygning af
