Olav hvite Olav hvite, norff Sjøkonge, drog 852 til Jr land og underkastede sig Dublin, hvor han opret tede et norsk Kongerige, som varede i henimod 350 Aar. Under fin Regjering gjorde han flere Tog til England og Skotland, dels som det synes i Fællesskab med andre nordiske Vikinger. Han faldt omkring 872 i et Slag i Norge. Dlav Paa, berømtt islandsk Stormand i Slut ningen af det 10de Aarh., var Søn af den mæg tige Hoffuld Dalakollesøn ved Breidefjord og en irst Kongedatter. Han besøgte i en ung Alder Norge og for i stor Yndest hos Harald Graa- feld. Efter fin Hjemkomst giftede han sig med en Datter af Egil Skallagrimsjøn og bosatte sig paa Hjardarholt. Olav var en fredsæl og fors standig Mand, som bidrog meget til at stifte Fred mellem de stridbare Høvdingeætter og nød derfor stor Anseelse blandt fine Samtidige. Olavs Bad, se St. Olavs Bad. Dlavsordenen, den eneste norske Ridderorden, ftiftet 1847 af Oscar den første. Olav Thordsson, faldet Olav Hvitasfald, islandsk Lærd og Digter, var Brodersøn af Snorre Sturlassøn, i hvis Hus han indviedes i den Tids Bidenskabelighed. 1237 gif han til Norge, senere til Danmark, stod 1240 paa Haakon Haakonssøns Side i Slaget ved Oslo og var derpaa 1252-56 Lovfigemand paa Island; han døde 1259. For- uden flere Digte, som man nu tun har Brudstyr fer tilbage af, har han forfattet „Malstruds fræði", en grammatifalft Afhandling, der som Tillæg er føiet til Snorres Edda. " Olav Ugæva, en af de mange Tronpræten denter, som opholdt sig i Norge under de borger- fige Uroligheder, var en Dattersøn af Eystein Magnusson. Han samlede en Flof om fig 1165 og overrumplede engang Erling Skatte, der med Nød og neppe reddede sig ved Flugt. Kort efter blev han slagen af Erling og hans Tilhængere adsplittede, hvorpaa han maatte flygte til Dan mark. Her døde han Vaaren 1169, og blev en Stund af Danskerne anset for en helgen. Olbers, Heinrich Wilhelm Matthias, berømt tyst Astronom. f. 1758, d. 1840, finderede Me- dicin og nedsatte sig derpaa som praktiserende Lage i Bremen, hvor han opholdt sig til fin Død. Allerede tidlig havde han med Forkjærlighed dyr fet Astronomien, som lidt efter lidt blev hans Hovedbeskjeftigelse; særlig studerede han Kome Bl. a. udfandt han den endnu brugelige Methode til at beregne en Kometbane af 3 Ob servationer; endvidere leverede han den indtil hans Tid fuldstændige Fortegnelse over beregnede Kometbaner og opdagede 1780, 1796, 1798 og 1815 nye Kometer, af hvilke den sidste, som er beregnet at fomme igjen i 1887, af Bessel blev opfaldt efter ham. 1802 opdagede han en af de første Planetoider, Pallas, og 1807 en ny, Vesta. Foruden alt dette anstillede han ogsaa Undersøgelser angaaende Meteorstenenes Oprin- delse og Stjerneskuddene. Didbury, (udt. Oldbørri), By i det engelske Grevstab Worchester, med 16,000 Indb. og bety- delige Jern- og Staalfabriker. Olden, Fællesnavn for Egens og Bøgens Frugter; se Agern. Oldenbarneveldt (udt. felt), Jan van, be- rømt nederlandst Statsmand, f. 1547, d. 1619, 687 Oldenburg blev 1586 Landsyndifus i Provinsen yolland, i hvilken Stilling han med held modarbeidede den engelske Grev Leicester, der s. A. var kommen til Holland som Generalfaptein og stræbte efter herredømmet der. Det var ogsaa paa hans Raad, at Provinserne Holland og Zeeland tog den unge Prins Moritz af Oranien til Statholder. Senere øvede Oldenbarneveldt i en Ræffe af Mar stor Indflydelse i Statsraadet og bidrog meget til Udviklingen af den nederlandske Republiks For bundsforfatning. Ved sin Modstand mod Moritz's Bestræbelser for at udvide Statholderens Magt blev han hans Fiende, ligesom ogjaa ved at mod sætte sig hans Krigsplaner og bevirke Afslutningen af Baabenstilstanden med Spanien 1609. Den religiøse Strid mellem Arminianerne og Goma- rifterne gav endelig Statholderen Anledning til at fjerne den forhadte Modstander, idet nemlig Provinserne Holland og Utrecht havde skaffet fig egne Militser for at forsvare de forfulgte Armi- nianere. Da Moritz fandt dette at være et Ind- greb i fine Rettigheder, lod han Oldenbarneveldt arrestere 1618 og af en partist Domstol dømme til Døden. Da han vægrede sig ved at bede om Naade, blev han halshugget. Hans to Sønner, Vilhelm og René, blev samtidig affatte fra fine Embeder; 1623 deltog de i en mislykket Sammensværgelse mod Statholderen, og René blev halshugget, medens Vilhelm reddede sig ved Flugt. Oldenborre (Melolontha), Jusekt af de Hel- vingedækkedes Orden, gjør baade som Larve og som fuldtudvikler Insekt stor Stade paa Træer og Blanter. Oldenburg, tysk Storhertugdømme, grændser i Nord til Nordsjøen og omsluttes iøvrigt for Størstedelen af den preussiske Provins Hannover; desuden hører til Storhertugdømmet ogsaa Fyr- stendømmerne Lybek og Birkenfeld, som er ad- stilte fra selve Hovedlandet; fidstnævnte Fyrsten- dømme ligger i den sydlige Del af den preussiske Rhinprovins. Det egentlige Oldenburg hører til den tyske Lavslette og bestaar langs kysten af frugtbart Marstland med Myr; længere mod Syd findes der sandige Geest", hvor der er flere større Heder og Myrer. Klimatet er forholdsvis mildt, i Marstegnene mindre sundt. Foruden Weser (f. d.) findes flere mindre Floder. Skov mangler for Størstedelen; derimod er rigeligt Brændsel forhaanden i de udstrakte Torvmyrer. Befolk- ningen er i Marstegnene af frisist, i Geestegnene af sachfist Oprindelse; de fleste af dem beljen- der sig til den evangeliffe Religion. Hoved- næringsveien er Agerbrug; desuden drives ogsaa kvægavl og Stibsfart, i Birkenfeld tillige Berg- verksdrift. Forfatningen er af 1852; Landdagen beftaar af et Rammer paa 32 Medlemmer, som vælges ved indirekte Valg; almindelig Stemmeret er gjeldende. Efter Militærfonventionen med Breussen stiller Oldenburg til den tyske Rigsarmé 1 Infanteriregiment, 1 Dragonregiment og 2 Batterier Artilleri. Tronfølgen er arvelig for Hertug Peter Friedrich Ludvigs mandlige Efter- fommere. Hertugen fører besynderlig nok Zitelen Arving til Norge". Flaget er blaat med et rødt Kors. Oldenburg hørte i Middelalderen til Sachsen. Den første historist bekjendte Indehaver af det nuværende Storhertugdømme var Grev
