Kavanagh (udt. Kævæna), Julia, engelsk Forfatterinde, f. 1824 i Irland, d. 1877, blev opdragen i Paris og levede senere i London. Hun optraadte først i Literaturen som Medarbeiderske i flere periodiske Skrifter, navnlig „Chambers Journal“, og udgav 1848 Romanen „Madeleine“. Ved det historisk-biografiske Verk „Kvinden i Frankrige i det 18de Aarh.“ (1850) befæstede hun sin literære Berømmelse, som steg ved Romanen „Nathalie“ (1851). Senere udgav hun Arbeider om de franske og engelske Forfatterinder samt en Række Romaner, blandt hvilke kan nævnes „Daisy Burns“ (1853), „Dora“ (1868) og „Silvia“ (1870). Hendes Stil er flydende og smuk og Karaktértegningen i hendes Fortællinger staar betydelig over de sædvanlige engelske Dameromaners.
Kavatine, en kortere Form af Arien i en Opera, sædvanlig ogsaa af en roligere og mindre lidenskabelig Karaktér.
Kavi, det hellige Sprog paa Øen Java, er opstaaet ved Blanding af det oprindelige Folkesprog med Sanskrit i Løbet af de første Aarh. e. Kr. Det har en rig Literatur.
Kaviar, russisk Ikra, kaldes den saltede Rogn af flere større Fiske, navnlig af flere Størarter, som den almindelige Stør, Husblasstøen og Ster letten, hvilken sidste giver den bedste Kaviar, medens Husblasstøren leverer det meste af det i Handelen kommende Kvantum. For at tilberedes til Kaviar lægges Rognen i Vand og piskes med Riskviste, indtil Rognkornene (Æggene) er vel skilte fra hverandre og synker tilbunds. Nu heldes Vandet af, og Rognen halvtørres, hvorefter den med Salt nedlægges i Smaatønder, som lukkes vel og før Forsendelsen en Tid lægges i Is. I Begyndelsen har Kaviaren en lys Farve, men bliver efterhaanden mørkegrøn. Jo mere storkornet den er. desto bedre ansees den for at være. En ringere Sort, Preskaviar, tilberedes ved efter Saltningen at Mre Æggene og presse dem mellem Bretter, hvorefter de nedpakkes saa fast i Fusta gerne, at Massen senere maa stjcrres ud. Kaviar spises som Delikatesse og er ogsaa meget narende. St??rstedelen kommer fra Rusland, navnlig fra Astra kan. I den senere Tid tilberedes i flere andre Lande en Slags Kaviar af Rognen af Gjedder, Karper og flere andre Fiste.
Kazinczy, Franz, ungarsk Digter og Forfatter, f. 1759, d. 1831, ftuderede Retsvidenstaben, var derftaa en Tid Advokat og blev 1784 Komimtsnotar i Abaujvar. 1786—91 var han Oftsynsmand for Nationalstolen i Kaschauerdistriktet og levede siden hovedsagelig for sin literoere Virksomhet??. 1793 blev han beskyldt for at verre meddelagtig i Abbed Martinovics Sammensvergelse og kast<>de3 i Fcrng sel; han dMtes til Djsden, men benaadedes og maatte tilbringe Tiden til 1801 i haardt Fcrngsel. Han oversatte paa Ungarst Getzners Idyller, Goethes ??Stella", Larochefuucaulds ??Marimer", Lessings ??Emilia Galotti" m. m. og skrev selv flere Romaner, Digte og andre Arbeider af tildels fremragende Vcrrd. Navnlig var hans Virksom hed af Betydning for det nyere ungarske Skrift sprogs Udvikling.
Kean (udt. Kin), Edmund, berømt engelsk Skuespiller, f. 1787, d. 1833, var uægte Søn af en omreisende Skuespillerinde og optraadte allerede som Barn i Pantomimer paa Drury Lane-Theatret. Han løb imidlertid snart bort og gik tilsjøs som Kahytsgut, men vendte tilbage, da han ikke fandt Smag i Sjølivet, og optraadte kun 13 Aar gammel paa et Provinstheater som Hamlet og som Cato i Adisons Stykke af dette Navn. En Rigmand, Dr. Drury, tog sig af ham og satte ham i Skolen i Eton, som han forlod efter tre Aars Forlch for frit at kunne hengive sig til et om flakkende Liv. Som Medlem af reisende Skue spillertrupper optraadte han i flere Shakespearfle Roller, men prooucerede sig ved Siden deraf og?? saa som Borer og Linedanser, indtil han 1814 fik Anledning til at debutere paa Drury-Lane-Theatret som Shylock, i hvilken Rolle han strar gjorde over ordentlig Lykke. Af hans ??vrige Glansroller var Richard den tredie, Othello, Macbeth og lago de fornemste. 1820—21 og 1825—26 optraadte han med stort Bifald i Amerika og 1828 ligeledes i Paris. Hans gramdselM udsvcrvende Liv gjorde det dog til stut nsdvendigt for Theatret at affledige ham, bvor efter han tilbragte sine sidste Aar i Npd og Elen dighed. — Hans Søn Charles John Kean, f. 1811, d. 1868, optraadte paa Haymarket-Theatret i London og beftgte 1839 Amerika; efter sin Til bagekomst crgtede han Skuespillerinden Ellen Tree, med hvem han 1845 beftgte Amerika og senere Paris og paa begge Steder HMede meget Bifald. 1848 ansattes begge LEgtefcrller ved Haymarket- Theatret; 1850—59 havde Kean Ledelfen af Princess?? Theatret og 1863—66 gjorde han med sin Hustru en Kunftreise til Australien. Han nM stor An?? seelse baade som Kunstner og som Menneske.
Kecskemét (udt. Ketsjkemet), By i Ungarn, 11 Mil syd for Pest, med 41,000 Indb., Vinavl og betydelige Markeder.
Kedron, Bæk i Palæstina, løber gjennem den mellem Jerusalem og Oliebjerget beliggende Kedrons Dal og falder gjennem en t>yb KM i det Dsilde Hav. Nu er den oftest vandløs.
Kefalonia, gammelgr. Kefallenia, den næst- Drste af de ioniske Ver, ligeoverfor Indgangen til Bugten ved Patras, og i Vft kun ved et smalt Sund stilt fra Ithaka, er 12 Kv.mil stor og har 70,000 Indb. Ven har ypperlige Havne, er bjerg fuld og har den hpieste af alle de ioniste Vers Fjeldtoppe, Elatovuni (ca. 5,500 Fod). Jordbunden er selv i de steile Bjergegne forholdsvis vel dyrket, men leverer ikke det npdvendige Brsdkorn; deri mot, dyrkes meget Sydfrugter og Vin. Hoved?? udf^rselsartiklerne er Olie og Korinther. Ven danner siden 1865 et Nomarkhi sammen med Ithaka. Hovedstad Argostoli (s. d.).
Kefeos ell. Kefeus, Stjernebillede paa den nordlige Himmel, nær Polarstjernen.
Kefsi, Navn paa flere Byer i Sudan i Afrika. Den betydeligste er Keffi abd es Senga, med 30,000 Indb. og betydelig Handel.
Kefisos ell. Kefissos, Navn paa flere Floder i Grækenland. Den mest bekjendte af dem er den nuvcrrende Mavronero, som udspringer ved Foden af Parnassos, ftyder mod Sydost gjennem Fokis og Bøotien og udmunder i Sumpsjøen Kopais. — En anden Flod af samme Navn, hvil ket den endnu har bibeholdt, udspringer ved Foden af Pentelikon i Attika og ftber gjennem den athe niensiste Slette i Vest for Athen. — En tredie
