Diſe Styrke i Forhold til den elettromotoriffe" Kraft og Ledningsmodstanden. Dise (udt. Das), Flod i Frankrige, ud- springer paa Ardennerne, gjennemstrømmer De partementerne Aisne og Oise og falder efter et Løb paa 302 km. i Seinen ved Conflans Ste. Honorine, 22 km. nedenfor Paris. Den er ſeil bar paa en Stræfning af 138 km. Dise, Departement i Frankrige, omgivet af Departementerne Somme, Aisne, Seine-Dife, Seine-Marne, Eure og Seine-Inférieure, 5,855 kin. stort, med 402,000 Judb., er baffet og har en frugtbar Jordbund. Agerbrug, Kvægavl, Have- dyrkning og Industri er Hovednæringsveiene; Handelen er af stort Omfang og lettes ved de feilbare Floder Dise og Aisne. - Hovedstad Beauvais. Okcidenten, Vest, den Himmelegn, hvor So- len synes at gaa ned; Vesterlandene, de euro- pæiske Lande, i Modsætning til Orienten (f. d.). Okeanos (lat. Oceanus), i de homeriffe Digte Oceanet, den store Strøm, som omgiver den be- boede Jord; ogsaa personificeret som Havgud. Dken, Lorenz, egentl. Ocfenfuss, berømt tyst Naturforster og Naturfilosof, f. 1779, d. 1851, blev 1807 Professor i Medicin i Jena og samlede der overordentlig mange Tilhørere ved fine Forelæsninger. 1816 begyndte han at ud- give et Bladfis" af encyklopædist, men væsent- lig naturvidenskabeligt Indhold. Paa Grund af den i Weimar herskende udvidede Pressefrihed sendtes der fra alle Kanter af Tyskland Besvæ ringer og Klager saavelsom frisindede Artikler i alle Retninger til dette Blad, som derved vandt meget i Juteresse. Den Beredvillighed, hvormed Ofen optog alt saadant, naar det blot havde al- mindelig Interesse, vakte dog tilslut et saadant Misusie fra Autoriteternes Side, at der blev stillet ham Valget mellem at opgive sit Profes- forat eller „Jis". Han valgte det første og levede nu som Privatmand, bestjeftiget med literær og naturvidenskabelig Birksomhed, indtil han 1828 faldtes til det nyoprettede Universitet i München. Herfra flyttede han 1832 som Professor til Züric), hvor han virkede til sin Død. Ofen er en af Hovedrepræsentanterne for den spekulative Natur- filosofi, der væsentlig flutter sig til Schellings ældre System; ved siden af Goethe og Lamarc ind- tager han en fremragende Plads som Forløber for den derwinste Evolutionslære. Af hans Strifter tan især nævnes Allgemeine Naturgeschichte für alle Stände" (13 Bd., 1833-41) og Lehrbuch der Naturphilosophie" (1808-11). " Okhlokrati, gr., Masseherredømme, Pøbelre- gimente, en Udartning af Demokratiet, hvor Mas- ſens herredømme gjør sig gjeldende paa den raaefte Maade uden at være organiseret i lovlige Former. Okhotsk, tidligere en særskilt Provins i Sibi rien, nu eu Del af det østsibiriske Stystgebet. - Hovedstaden Okhotit, ved Mundingen af Ot- hota, er en usjel liden leffe med 2-300 Indb. og en Kosatstole. Tidligere var den af meget større Betydning. Othotske Hav, ogsaa talot det tungusiske eller lamutiske Hav, en betyde- lig Bugt af det Stille Hav paa Asieus Nordostkyst, mellem Kamtjjatta, Sibirien og Amurlandet, be- søges hvert Aar af nordamerikanske valfangere, jom her ofte gjør særdeles rigelig Fangst. Karat- 684 Oktroi |teristist for det okhotske Hav er de her herskende Monsuner (f. d.). Okhrida, By i det tyrfiste Vilajet Monastir i Albanien, med 10-12,000 Jndb., adskillig In- dustri og betydelig Handel. Okkasionalisme, en metafysisk - psykologist Theori (især udviklet af Cartesianeren Genling), ifølge hvilken Sjel og Legeme, som absolut uens- artede ikke umiddelbart kan indvirke paa hinanden, men fun afgive Anledninger eller Leilighedsaar- jager (causae occasionalis) til Virkninger, som frembringes af den guddommelige Almagt. Okker, Navn paa forskjellige i Naturen hyppig forekommende mineralffe Stoffer, der mest er jord- agtige og er opstaaede som Sønderdelingprodukter og forvitringsprodukter af metalholdige Stenar- ter. Farven er oftest gulagtig eller rødlig. De sædvanligst forekommende Arter er de forskjellige Jernokker, som indeholder forskjellige Jernforbin- delser og bruges til gule, røde eller brune Dealer- farver. Okkupation, Judtagelse og Besættelse med Tropper. Dktaeder, i Stereometrien Benævnelse paa et Legeme, der begrændses af 8 Triangler. Det har 6 Diørner og 12 Kanter. Oktant, Ottendedelen af en Cirfel. Det re- gulære Oftant begrændses af lutter ligefidede Trekanter. Det fremkommer, naar man afstum- per Terningens hjørner. Oftant faldes ogsaa et Instrument til Vinkelmaaling (se Sextant.) Oktav, i Musiken det 8de diatoniske Trin fra en hvilkensomhelst Tone, har samme klang som denne og danner en Gjentagelse af Grundtonen, høiere eller dybere. Da Nummet mellem en Tone og dens Oktav indeholder alle Musikens væsentlig forskjellige Toner, bliver vort hele Tonesystem inddelt i Oftaver, af hvilke den dybeste kaldes under-kontra Ottav, hvorefter følger kontra Oftan, store og lille Oktav, énjtregue, to- tre-fire-femstregne Ottav. Ottava er ogsaa Navnet paa et Orgelregister, som staar 1 eller 2 Oftaver høiere end Principalregistret. Octava alta (Sva eller all'ottava) over Noder betyder, at disse skal spilles en Ofiav høiere. - Octava bassa, at de stal spilles en Oftav dybere end No- teringen. Oft av faldes ogiaa et Bogformat, i hvilket der af hvert Art Papir dannes 8 Blade (16 Sider); det er det nu mest anvendte Format for almindelige Bøger. Oftave faldes i den romterſt-tatholife Kirke saadanne Fester, som varer i 8 Dage; ogsaa den 8de af disse Festdage. - Oktet, Wusikstytte for 8 selvstændige Botal- eller Instrumentalſtemmer. Oktober, af lat. octo, 8, i den nyere Ka- lender den 10de Maaned i Aaret, var hos Ro- merne oprindelig den 8de. Den har 31 Dage. Oktroi, fr., Bevilgning. I norst Statsret er det fornemmelig blevet brugt om Bevilgnin ger, hvorved et større privat Interessentsfab har faaet Eneret til at drive et vist Slags Handel eller Bantvirksomhed. Bankoftroien af 14de Juni 1816 var saaledes en Lov, som tilbød at give Banfprivilegier til et da paataænkt frivilligt Bank- felstab, som ei tom istand. Oftroi er i Frankrige Benævnelsen paa Love, som tillægger en Byfom- mune Net til at oppebære Afgifter af visse Varer, f. Ex. Vin, Kjød osv., der indføres til Bye.
