Oehlenschläger 681 1805 tiltraadte han med offentlig Understøttelse en Udenlandsreise, paa hvilfen han besøgte Halle (hvor Steffens var Professor), Berlin, Weimar, Jena, Dresden, Paris, flere Steder i Schweiz samt Italien, hvor han opholdt sig en Tid i Rom. Han havde et rigt Udbytte af denne Reise, idet han tom i Berørelse med det meste af, hvad de Lande, han besøgte, eiede af udmærkede Begavelser og berømte Mænd. I Weimar lærte han saa ledes at fjende Goethe, i Berlin Johannes Mül ler, Alex. v. Humboldt og Fichte, i Jena Hegel, i Dresden Tied, paa Coppet i Schweiz Madame de Staël o. f. v. Af fine egne berømte Lands- mænd traf han sammen med Brondsted, Thor- valdsen, Malie-Brun, P. A. Heiberg og Baggesen. Han skrev ogsaa meget paa denne Reije; saaledes forfattede han i alle fin første og mest berømte Tragedie Hakon Jart", i Weimar og Dresden Baldur hin gode", i Paris „Palnatoke" og „Arel og Balborg", hvorhos han strev mange fyriffe Digte paa Danst og Tyst og oversatte fine Dra- maer til dette sidste Sorog, idet han tragtede efter ogiaa at blive tyst Digter. Correggio" skrev han i Rom paa Tyst, hvorefter han senere bear beidede Stykket paa Danst. often 1809 vendte han tilbage og fandt i Kjøbenhavn et Bublifum, der ydede ham en begeistret Velkomsthilsen som Staberen af de Tragedier, der allerede havde fun- det Veien til det fgl. Theater og der var opførte med stort Bifald. 1810 udnævntes Dehlenschläger til Professor i Esthetif ved Universitetet og ægtede fin Forlovede, Kristiane Heger, en Søster af den befjendte Karen Margrete Rahbek. Som Profes- for holdt han bl. a. Forelæsninger over Ewald og Schiller, hvilke blev udgivne paa Tryf. Han vedblev at udfolde en storartet Produktivitet og skrev i de nærmest følgende Aar bl. a. Eventyret ,,Aly og Gulhyndy", Tragedien Stærkodder" (1812), Digtet belge" (1814), Tragedien pag- barth og Signe (1815), det dramatiste Eventyr Fiskeren" (1816) m. fl. 1817 bereiste han Tysk- fand og besøgte Wien og Paris; i den sidstnævnte By skrev han i. A. Hroars Saga" og Tragedien Fostbrødrene". Efter 1818 at være kommen hjem udgav han j. A. Idyllen Den lille Hyr debreng", paa hvilfen 1819 fulgte den berømte Romancecyflus Nordens Guder". Ved disse Tider vatte Dehlenschägers poetiske Virksomhed en heftig Strid inden den danske Literatur. Bag gesen angreb nemlig paa en bitter og staanselløs Maade flere af Dehlenschlägers tildels svagere Arbeider, og den yngre Slægt, som var den nye Mandsretning med Liv og Sjel hengiven, tog heftig Bartt for den angrebne. En Fornyelse af denne En Fornyelse af denne Strid fandt Steb 1827, da Tragedien „Bærin- gerne i Miklagard" kritiseredes strengt af J. 2. Heiberg i Kjøbenhavns flyvende Beft". 3 Mel- lemtiden havde Dehlenschläger bl. a. skrevet Tra- gedien Erit og Abel" 1827 forfattede han, 1827 forfattede han, glemmende den bitre Strid med Baggesen, en smut Epilog til dennes Mindefest. Blandt de Nye poetiske Skrifter", som udkom 1828-29, fan især fremhæves Heltedigtet rolf Strate" og Tra gedien „Longobarderne"; 1830 fulgte Trilling brødrene fra Damaft", 1833 Tragedierne Tors denskjold" og Dronning Margareta" samt Digt cyflen Norgesreisen", jremfaldt ved en Som- mertur til Norge, hvor den berømte Digter mod- s. " " Detter " toges med stor Syldeft. Allerede 1829 var hau bleven Gjenstand for den mest smigrende Op- mærksomhed i Sverige, hvor han af Teguér var bleven fronet med en Saurbærfrans ved Magister- promotionen i Lunds Domkirke. 1835 udgav Dehlenschläger Fyensreisen" og Tragedien „So- frates", 1841 det nordiske Eventyr Ørvarodds Saga", 1842 det tragisfe Drama Dina". Efter en ny Reise til Norge 1843 drog han n. A. atter til Tyskland og Frankrige og tom i Paris i Be- rørelse med Heine, Victor Hugo, Alfr. de Vigny, Guizot o. fl. Her skrev han ogsaa Landet fundet og forsvundet". Efter at have besøgt Bryssel, Antwerpen, Amsterdam og Hamburg vendte han tilbage Baaren 1845. N. A. udkom Tragedien Amleth", 1849 Tragedien Kjartan og Gudrun", det didaktiske Digt Digtekunsten" og Romancerne om Ragnar Lodbrok, hvilke blev hans sidste større Arbeide. Efterat han i Novbr. 1849 var bleven feiret ved en storartet Feit i Anledning af hans syttiaarige Fødselsdag, døde han allerede 20de Jan. n. A. Jan. n. A. Hans Ligfølge var det største, man paa lange Tider havde set i Kjøbenhavn. Dehlen- schläger har selv skildret fit Levnet i en Selvbio- grafi (udkommen 1830-31) og i fine Erindrin- ger" (udg. af hans Søn 1850-51). Haus Skrifter er udgivne i en samlet fritist Udgave af F. L. Liebenberg (1857 figg.). - Oehlenschläger var som Digter en udpræget Type paa Roman- tiken med dens Fortrin og feil. Meget af, hvad han har skrevet, har og vil altid beholde fit bli- vende Værd, uanset ffiftende Smagsretninger; men det fan iffe negtes, at han ved Siden deraf ogsaa har leveret mangt, som allerede og med Hette er glemt. Mest Bifald vandt de bedste af hans Tragedier, som i lang tid tilhørte de nordiske Theatres faste Repertoire og i Kjø- benhavn fif ypperlige Fortolfere i en Rætte ud- mærfede Stuespillere (Dr. Ryge, Nielsen, Fru Nielsen m. fl.). - Deil (udt. Øi), fr. Die. Oeil de boeat (udt. Di dö böf), egentlig Orepie", et rundt Tagvindu; ogsaa Benævnelse paa et Forværelse i Slottet i Versailles, der spillede en vigtig Rolle i Hofhistorier og Hoffkandaler paa Ludvig den fjor tendes Tid. Dels (udt. Øls), By i den preussiske Provins Schlesien, med 9,000 Judb., Hovedstad i det tid- ligere Furstendømme af samme Navn. Deser, Adam Friedrich, tysk Maler og Radérer, f. 1717, b. 1799 som Direttor for Akademie: i Leipzig, var en af de første, sont paavirkede af Winkelmann søgte at gjennemføre en af Antikens Aand berørt og renset Smag i Malerkunsten. Dans bedste Billeder findes i Leipzig. Detker, Friedrich, tysk Politifer, f. 1809, blev 1837 Sagfører i Kassel og optraadte med Kraft mod den da herskende Politivilkaarlighed. 1848 grundede han et liberalt Blad og blev Wed- lem af den kurhessiske Landdag, hvor han virkede for Tysklands Enhed. 1850 dømtes han til en Maaneds Fængsel og maatte derpaa forlade Lau- det; 1859 tom han tilbage og gjenoptog sin tib- ligere Virksomhed samt blev Medstifter af den tyske Nationalforening. Efter 1866 at have deltager i de Forhandlinger, som forberedede Kurhessens Indlemmelse i Breussen, har han været Mediem
