Odontalgi spanske Garde og deltog i krigen mod Franst mændene 1795. Senere udmærkede han sig i den spanfte Frihedskrig mod Napoleon, blev af Fer dinand den syvende 1814 udnævnt til General faptein i Andalusien og 1818 til Guvernør i Cadix. 1819 forsøgte han uden held at undertryffe Op. standen paa en Leon og fik derpaa Overbe- falingen over Tropperne i La Mancha; paa dis- ses Tog til Galicien erklærede han sig for kon ftitutionen. 1823 fjæmpede han heldig mod Fransk mændene, men blev, da han traadte i Underhand- linger med det royalistiske Parti, af fine egne Soldater tvungen til at nedlægge Kommandoen. Senere opholdt han sig mest i Frankrige. Haus Son Don Leopoldo O'Donnell, Greve af Lucena, Hertug af Tetuan, f. 1809, 5. 1867, fjæmpede i Borgerkrigen fra 1833 heldig mod karlisterne og avancerede til Brigadegeneral; 1838 flog han Starlifterne ved Urieta og indtog Oyarzun, hvorefter han blev Generalfaptein over Aragonien, Valencia og Murcia. 1839 slog han Cabrera ved Lucena, hvorved han væsentlig bidrog til Borgerkrigens Afslutning. 1841 forsøgte han sammen med Narvaez og Concha en Opstand mod Espartero, hvilken imidlertid mislykkedes, og han maatte nu indtil Esparteros Fald 1843 opholde fig i Frankrige. Derpaa var han til 1848 Guver nør paa Kuba, hvor han samlede sig en stor For- mue. Han hørte nu til Oppofitionen i Senatet og fonspirerede i hemmelighed mod Regjeringen; da han 1854 stod i Begreb med at blive forvist, satte han sig i Spidsen for en Militæropstand og blev s. A. Krigsminister under Espartero. styrtede han denne og blev Premierminister, men maatte allerede efter 3 Maaneders Forløb aftræde denne Post til Narvaez. Som Fører for den liberale Union" søgte han nu at sammensmelte de forffjellige Partier og opnaaede 1858 atter at blive Førsteminister, i hvilken Stilling han holdt fig til 1863; 1865-66 beklædte han paany den ſamme Boſt. 1856 Odontalgi, Tandpine; -Odontiasis, ondt for Tænderne hos Born; Odontologi, Lære om Tænderne. Odysseus, af Romerne faldet Ulysses eller Uliges, Helten i det berømte homeriste Digt Odysséen, var, efter hvad der i dette Digt for tælles, Son af Laertes og herstede som Konge paa Den Ithafa. Han var gift med Penelope, med hvem han havde Sønnen Telemathos. Han lod sig fun med Møie overtale til at deltage i Toget mod Troia, efterat han først forgjeves havde forsøgt at faa Troianerne til at udlevere Helena. Foran Troia viste han sig som en ligesaa tapper Kriger som flog og slut Raadgiver; han mag- lede mellem Agamemnon og Akhilles og fit efter dennes Død hans Vaaten, hvorfor Aiar blev hans Fiende. Under hans Ledelse blev Krigslisten med den bekjendte Træhest udført; han var selv den første, som gif ud af hesten og begyndte den Kamp, for hvilken Troia maatte falde. De Eventyr, han oplevede vaa fin djemreise, gav Anledning til en stor Del Sagn, som udgjør Odysséens Hovedindhold. Han flattede om fra det ene Land til det andet og besøgte Jor- dens yderste Egne; en af de mest tiltræffende Episoder i det berømte Digt skildrer hans An- fomft til o Ophold paa Scheria, Faiakernes D, 680 Oehlenschläger hvor han blev gjestfrit modtagen af Kong Alti- noos og dennes Datter Nausifaa. Ligesaa for- tælles, at han i 7 Aar holdtes tilbage baa Den Ogygia (antagelig det nuværende Malta) af Nymfen Kalypso. Endelig efter 20 Aars Fravær tom han tilbage til Ithafa, hvor hans trofaste Hustru imidlertid havde været plager af en Stare Friere, som anholdt om hendes aand, i det Haab, at Odysseus skulde være død. Han dræbte nu hele Staren og levede derpaa lyffelig som Konge i fit Rige indtil en høi Alder. Ogsaa den bildende Kunst har oftere beffjeftiget fig med Fremstillingen af Odysseus og hans Skjebne. Dedenburg, Komitat i Ungarn, 3,307 km.2 stort, med 230,000 Jndb. Hovedstaden Oeden- burg, nær Neusiedlersjøen, har 21,000 Jndb., be- tydelig Vinavl og Stentulsgruber. Dehlenschläger, Adam Gottlob, berømt danst Digter, f. 1779 i sjøbenhavn, d. 1850, var Son af en tyskfødt Organist ved Fredriksberg Kirke. Han var allerede som Barn livlig og opvatt, men gjorde iffe videre Fremskridt i Stoletundskaber, da han foretrat at streise om i den store Fredriks berg Have og Omegn og læse Digterverfer. Da Forældrene sad i trange Kaar, staffede Digteren Edv. Storm den trettenaarige Dehlenschläger en Friplads i en Stole i Kjøbenhavn. Her læste han med Forkjærlighed nordisk Mythologi og i storie, hvorhos han allerede begyndte at strive Vers og Theaterstykker, som han selv var med at opføre. Efter at være fonfirmeret skulde han sæt- tes paa et Handelskontor, hvilken Plan dog til hans Glæde strandede. Han stulde nu læse til Examen artium, men forlod allerede efter et Mars Forløb denne Bane for at forsøge sig som Stuespiller. pan fit Undervisning af den berømte Nordmand Michael Nofing og debuterede 1797 ved det fgl. Theater. Uagtet haus første Optræden ifte var uheldig, opgav han dog snart denne Plan og flog da atter ind paa den studerende Vei, blev Student 1800 og begyndte at læse Retsviden skab. Paa denne Tid paavirkedes han mag- tig af den store Revolution i Poeften, som de første tyffe Romantifere havde gjennemført. 1800 udsatte Universitetet en Pris for en Afhandling om den nordiske Mythologis Anvendelighed i Boeften, hvilken Opgave Dehlenschläger besvarede og fit Accessit for. 1802 traf han sammen med den unge Nordmand Henrik Steffens, som fom fra Tyskland, opfyldt af Begeistring for den Schellingste Filosofi og den unge romantiske Digi ning. Dette Mode blev af afgiørende Betydning for Dehlenschläger, ligesom Steffens ved fine Fore læsninger over Naturfilosofi og Goethes Berker øvede stor Indflydelse paa mange af de bedre hoveder blandt den daværende studerende Ungdom. Dehlenschläger fom til klarhed om sig selv, og hans Digteraare begyndte at strømme med en mærke- lig Kraft. Allerede 1802 udkom hans første Digte. der gjorde Epoke som Romantikens Førstegrøde i Danmark, og hvori det mest fremtragende Stykke er det fantastiske St. Hansaftenspil". 1805 ud- gav Dehlenschläger Poetiske Skrifter", der bl. a. indeholdt Syngespillet Freias Alter", „Vaulun- durs Saga" og det geniale Eventyrdrama,,Alad- din eller den vidunderlige Lampe", bygget paa et af de stjønneste Eventyr i Tusen og én Nat". "
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/684
Utseende