Octavius af Kleopatras forførende Stjønhed, at komme til ham. Hendes Broder ønskede, at hun skulde stille sig fra sin uværdige gtefælle, men hun forblev dog i hans Hus i Rom til 32, da han selv sendte hende Stilsmissebrev. Senere levede hun for fine Børns Opdragelse; da efter Anto- nius's Død hans tre Børn med Kleopatra brag- tes til Rom, optog hun ogsaa disse i sit hus. Hun døde 11 f. Kr. Octavia hed ogsaa Reiser Neros ulykkelige Hustru, Datter af Clau- dins og Messalina. Efter fit Giftermaal med Keiseren 53 blev hun stadig tilsidesat for hans Elster inder; 62 blev hun forstødt, falstelig anklaget for Egteskabsbrud og dræbt, 20 Mar gammel. - - - Octavius, Navn paa en romersk plebejist Slægt, som stammede fra Velitræ i Latium. - Gnejus Octavius deltog i den anden puniste Rrig som Prætor paa Sardinien og erobrede 205 f. Kr. 80 farthagiske Stibe. Derpaa var han Anfører for den romerske Flaade under Kri- gen i Afrika. Hans Søn Gnejus Octa vius tvang som Prætor under den makedoniske Krig 169 Berseus til at overgive sig og blev 165 Konsul. 162 myrdedes han i Laodicea. Hans Søn, Marcus Octavius, var 133 Folfetribun sammen med Tiberius Gracchus og optraadte som dennes ubøielige Modstander, hvorfor han affattes fra fit Embede. Gnejus Octavius Gnejus Octavius var 87 Konsul sammen med Cinna, hvem han paa Grund af dennes Anstuelser fordrev. Efter Einnas Tilbagekomst blev han dræbt. Gajus Octavius var 61 Prætor, 60-59 Bestyrer af Provinsen Makedonien med Titel af Prokonsul og udmærkede fig ved sin Humanitet og Retfær- dighed. Hans Son Gajus Octavius adopteredes af fin Slægtning paa mødrene Side Julius Cæfar og antog derpaa Navnet Gajus Julius Cæfar Octavianus. Som Keiser førte han senere Tilnavnet Auguſtus (s. d.) 1 Dculi, latinst Benævnelse paa 3die Sondag i Faste. Odalen, Nordre og Søndre, to Prestegjeld i den sydlige Del af Hedemarkens Amt. Nordre Odalen bestaar af Sognene Sand og Mo, og Søndre Odalen af Sognene Strøm, Ullern og Opstad. Odaliske, tyrkisk Odalyk, en hvid Slavinde i en tyrtist Sultans Harem. 678 Cdals Verk, tidligere et iffe ubetydeligt Jernverk i Søndre Odalens Prestegjeld. Det optoges 1708 og leverede 1792 2,037 Stippund Rujern, 422 Stippund Støbegods, 1,954 Stpd. Stangiern samt 498,000 Spiger. Nu er Vertet af mindre Betydning, og Driften er indskrænket til Nesmeltning af Rujern. Oddaverjer, i ældre Tider en mægtig Et paa 3sland, som udledede sin Herkomst fra den danfte Konge Harald Hildetand. Til Wtten hørte blandt andre navnkundige Mænd ogsaa den be- rømte Sæmund Frode. Oddeelven udspringer vaa Røldalsfjeldene i Søndre Bergenhus Amt, løber mod Nord og falder ved Odde i Sørfjorden, Hardangerfjordens inderste Arm. Længden er 28 km. (2½ 1. Mil). Henved 3 km. ovenfor Udløbet danner den det ca. 6 km. lange Oddevand. Odder, se Oter. Odel Dddernæs, Prestegjeld i Lifter og Mandals Amt, nær Kristianssand, bestaar af Sognene Odder- næs og Randøsund. Inden Prestegjeldet ligger den saakaldte Oddernæs Kongsgaard, et ældgammelt Herresæde, som i tidligere Tider var Sæde for Agdefidens Befalingsmand. Odd Snorresson, sædvanlig faldt Odd Munt, islandst Munt, boede i Thingøre Kloster omkring 1200. Han forfattede en Olaf Tryggves- søns Saga paa latin, af hvilken der dog nu hum existerer en Oversættelse paa Islandst, som tilmed iffe er fuldstændig. Ode, hos Romerne og Græferne Sang, der- næst ethvert lyrist Digt, som var bestemt til at synges. Efter nyere Sprogbrug forstaaes ved Ode et begeistret lyrist Digt med en funstig, for det meste rimfri, antifiserende Strofebygning. Ddel, efter den nugjeldende Lovgivning en Løsningeret, som i Norge paahviler Jordeiendom paa Landet, der i 20 Mar har været eiet af en og samme Person eller hans Forfædre, til Fordel for denne Person eller hans Efterkom mere. Efter de gamle norske Love var Odels, retten væsentlig et personligt Fortrin for visse af Landets Grundbesiddere. Ford blev til Odel ved at nedarves til 6te Generation, ved Magestifte af Odel mod Odel og umiddelbart ved enkelte andre Erhvervelsesmaader. Saalænge Odelsgodset var i Slægten, ansaaes alle dennes Medlemmer som tilhørende et Slags Aristokrati (Haulderne), hvem der tilkom visse personlige Forrettigheder fremfor andre frie Bønder. Da Hauldsretten imidlertid ophørte for samtlige Slægtens Medlemmer ved Godsets Salg ud af Familien, havde enhver af dem Forkjøbsret i Tilfælde af Salg eller Pant- sættelse. I Tidernes Løb traadte Odelsrettens personlige Betydning mere og mere tilbage og har i den nugjeldende Lovgivning næsten iffe efterladt sig nogen Spor. Derimod traadte sam- tidig den formueretlige Side, Adgangen til at komme i Besiddelse af en Gaard, mere og mere i Forgrunden, navnlig eftersom Fordringerne til Erhvervelse af Odelsret nedsattes. Hævdstiden forkortedes allerede i de gamie Love til 4de Se- neration, hvorhos der tilføiedes et bestemt Antal, 60 Mar. Og den følgende Lovgivning nedsatte Hævdstiden efterhaanden lige til 10 Aar (en For ordning af 1771), hvorfra den dog ved en Lov af 1857 atter er forbøiet til 20 Aar. Derimod ophævede Kristian den femtes Lovbog Adgangen til at erhverve Odel ved Besiddelse gjennem et ningsfuldt var det, at Magnus Lagabøters Lands lov tillod de odelsberettigede, naar de ifte strar kunde gjøre fin Forkjøbsret gjeldende, at for- beholde sig den ved at lyse Forfald (saasom Bengemangel o. f. v.). Odelsretten var herved i Virkeligheden gaaet over fra en Forkjøbs- til en Løsningsret, for hvilken der oprindelig var fastsat samme Barighed som for Hævdstiden (altsaa 60 Mar 0. f. v.), men som af de senere Tiders Lovgivning efterhaanden er bleven indskrænket til 3 Mar. - I den nyere Lovgivning fremtræder Odelsretten ogsaa i Formen som en Løsningsret, der i ex bestemt Rækkefølge tilkommer alle Efterkommere af den, i hvis Eiendomstid Odelshævdstiden er udløbet (nægtefødte Efterkommere i Forhold til fin Fader og hans Slægt dog fun, hvis de er lyste i kuld vist Antal Generationer. Endnu mere betyd-
