Nøgleben marfer fig ved, at Frøet iffe ixdesluttes i nogen Frugtknude. Klassen omfatter de 3 Ordener Bar- træer, Cycadeer og Gnetaceer. Nogleben eller kraveben (Clavicula), et Sformet smalt Ben, som ligger tvertover Brystet og forener Skulderbladet med Brystbenet. Nok, efter den i de nordiske Lande giængse Folletro et overnaturligt Væsen, som holder til i Elve og Vande (Band-Bætte). Paa saadanne Steder bliver aarlig Mennester borte, især er der farligt for Smaabørn. Størst Magt faar Nøtten efter Solnedgang; det skal da være godt for Færdesmanden, før han sætter over Vand, at fige: Nyff, Nytt! Naal i Vatn, Jomfru Maria tafta Staal i Vatn! Du jokk, eg flyt." I de for- tjellige Egne opfattes Noffen imidlertid noget for fjellig og er tildels sammenblandet med beslægtede Forestillinger om Fossegrimen, Sjøtroldet, Havmanden osv. For at faa Mennesker i fin Magt fan den vise sig i de forskjelligste Stikkelser, der dog ofte har mangelagtig Form; hyppigst optræder den i Folketroen nutildags, lige som i vore gamle Forfædres, som en heftelignende Stabning, der f. Ex. lader sig bruge til Mark arbeide, eller paa hvis Ryg Børn morer sig med at ride, men nævnes dens Navn, før den naar Vandet, taber den sin Magt og forsvinder uden Bytte. Paa andre Steder fremstilles den med iffe faa lyse og venlige Træk, hvad der dog beror paa Forverling med andre mythiske Vand-Væsener; saaledes den hyppig tilbagevendende Fortælling om dens Salighedshaab. Den almindeligste Form er i vort Land Nytt, der ligesom det danste Nøk og den svenste Näd stammer fra den gam melnorfte Benævnelje Nykr; i hele den germaniste Verden findes forøvrigt Forestillinger og Ord ftammer, som synes at have Sammenhæng med de nævnte nordiske. - Nokkeroser (Nymphæaceae), Familie af Vand- planter, som vorer i grunde Kjern o. lign. 674 Daraca Den hvide Nøtterose (Nymphæa alba) har stort, hjerteformet-rundagtige, helrandede, læder- agtige Blade, der vaa Undersiden gjerne er rød= lige; de svømmer paa Bandfladen, og det samme er Tilfældet med de store, smukke, hvide Blomster. Disse har 4 Bægerblade og et stort Autal Kron- blade, som udad aftager i Størrelse. Frugten er kjødfuld, rund og mangerummet. Den hvide Nøtterose findes lige til Senjengen (69° 11') og i de sydlige Egne til 3000 Fod over Havet. - Den gule Notterose (Nuphar luteum) har mindre Blade, som er dybt hjerteformede, samt 5 gule Bagerblade og mange smaa mørtegule Kroublade. Frugten er fandeformet. Denne Art gaar mod Nord til Saltdalen (67° 5') og til samme øide over havet som den foregaaende. Nordlingen, By i den baierske Provins Schwa ben, med 8,000 Indb. Her slog de keiserlige Trop- per under Trediveaarskrigen Svenskerne under Bernhard af Sachsen-Weimar 1634; 1645 over- vandt her Franskmændene under Condé Øster- rigerne." Noren, en af Glommens Bielve, løber ud af et lidet Fjeldvand nord for Hummelfjeldet, gaar mod Nordvest og falder i Glommen strax sønden- for Røraas; Længde 43 km. (ca. 4 n. Mi). Norrejylland, se Danmark. Norreris, Nils Ebbesens Borg, laa antagelig i Folby Sogn i Aarhus Amt. Norre-Sundby, Handelsplads i Jylland, ved Limfjorden, med 1,600 Jndb., er forbundet med det ligeoverfor liggende Aarhus ved to Broer. Nostdal (tidligere Naustdal), Gaard i Eids Prestegjeld i Nordfjord, Nordre Bergenhus Amt. er blev 866 Vemund Kamban, som efter Harald haarfagres Erobring af Søndmøre havde opkastet sig til Konge over Firdafylke, overfaldt af Ragn- vald Morejarl og indebrændt med 90 af fine Mænd. Notero, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs Amt. Der i de nyere Alfabeter det 15de, i det latinske det 14de Bogstav. Den er en af de saa faldte haarde Vokaler, og dens Lyd ligger mellem a og u. Til det nu brugelige Tegn for sva rede i Græft to forstjellige Tegn, o (omikron, fort o) og (Omega, langt O.). Som femist Tegn betyder O Orngen (Surſtof). Foran irske Beisonnavne sættes (f. Er. O'Brien) i samme Betydning som det skotske Mac (M), d. e. Søn. - Et libet latinst o betegner Grad og sættes øverst tilhøire for det Tal, der angiver Graden (f. Ex. 5º). Dahu, den næststørste af Sandwichsøerne, s. d. Dakland (udt. Cflænd), By i Kalifornien, ligeoverfor San Francisfo, med 34,500 Jndb. At Daser faldes de beboede og dyrkbare Steder, der ligesom Der forekommer bist og her i de tropiske Landes, navnlig Afrifas Ørkener. disse Steder fan frembringe Plantevert, beror paa, at der er Fugtighed tilstede, hvorfor man ved Boring af artefiske Brønde fan skabe kunstige D. Dajer, saaledes som det er steet paa flere Steder i Algerien. Daraca ell. Dajáca (udt. Dakhaka), Stat i Forbundsrepubliken Mexiko, ved det Stille Hav, 86,950 km.2 ftor, med 663,000 Jndb., er for det meste bjergfuld og har et særdeles mildt og be- hageligt Klima. Agerbrug er Hovednæringsveien; der dyrkes især Mais, Hvede, Byg, Indigo, Kaffe, Sutter og Kakao. Ogsaa Kvægavlen er af Be- tydning. Mineralriget leverer bl. a. Guld, Sølv, Kobber, Bly, Kviksølv m. m., men Bergverks- driften er ikke saa betydelig, som den kunde blive. Industrien er af liden Vigtighed, ligesaa Hande- len af Mangel paa ordentlige Beie. Befolkningen bestaar hovedsagelig af Mestizer og Indianere. Hovedstaden, Saráca, ved Floderne Otoyac og Tlacolula, i en overordentlig stiøn Egn, er regelmæssig og smutt bebygget og har 25,000 Indb., et Presteseminarium, et Institut for Bi- denskaber og Kunster samt Industri i Cigarer og Chokolade.
