Nytaarsfest det anvendes derfor til mange forskjellige Slags Gjørtlerarbeide. Nytaarsfest feiredes allerede i Oldtiden hos Berserne, Græferne, Romerne og Jøderne. Det kristne Kirkeaars Nytaarsdag er den 4de Søndag før Jul, hvorimod det borgerlige Mar begynder den 1ste Januar, hvilken Dag ligeledes feires som Helligdag. Næ, se Ny. Næb, de forlængede, tandløse, hornklædte Kjæ ver hos Fuglene, har efter disses Levevis for- stjellig Form og Størrelse hos de forskjellige Fuglearter. Næbdyr (Monotremata) eller kloakdyr, en Pattedyrorden, som udmærker sig ved, at Kjæverne er forlængede til et hornagtigt Næb ligesom hos Fuglene. Dinene er smaa, Kløerne paa Forbenene brede, paa Bagbenene spidse og krumme; Han- nens Bagben er forsynede med starpe Sporer. Batter mangler; i deres Sted findes under Bugen en Mængde fine Porer, hvorigjennem Melken fiver ud. Ligesom Pungdyrene har Næbdyrene Bungben og udmærker sig ved, at ingen Moder fage (Placenta) forbinder Fosteret med Livmo- deren. Endetarmen og Urinrøret forgrener sig til én Aabning. Denne Orden, som udeluk kende tilhører Australien og Nyguinea, omfatter kun tre bekjendte Arter, nemlig to Arter Myre- pindsvin (s. d.) og det egentlige Næbdyr, (Ornithorhynchus paradoxus). Dette sidste lever i den sydlige del af Nyholland og Van Diemens- land, har Svømmefødder, en bred Hale og en teet, fort Haarbeklædning. Dets Mund er for- synet med 4 hornagtige Kindtænder, som iffe sidder i Tandgjerdet. Næbdyret lever i huler i Nærheden af Bandet og søger fin Føde i dette. Næbhval, se Hvaler. - Nägele, Franz Karl, tysk læge, f. 1778, d. 1851, nedsatte sig efter endte Studier som prakti- serende Læge i Barmen og blev 1810 Professor i Fødselsvidenskaben samt Direktør for Fødselstif- telsen i Heidelberg, i hvilke Embeder han virkede til fin Død. Han har udgivet flere fremragende Arbeider over Fødselsvidenskaben. Nageli, Karl Vilhelm von, berømt tyst Bo- tanifer, f. 1817, blev 1841 Docent og 1847 Pro- fessor i Zürich, 1852 Professor i Freiburg og 1858 i München. Han har indlagt sig stor For tjeneste af den generelle Botanit, Blantefyftologien og Cellelæren; han er en afgjort Tilhænger af den darwinste Decendenstheori og har navnlig lagt dette fit Standpunkt for Dagen i Foredraget Entstehung und Begriff der naturhistorischen Art" (1865). I flere andre Arbeider har han nedlagt værdifulde Undersøgelser over Algerne og Soppene. Næpe, se Turnips. Næren, Judsjø i Ringsaker Prestegjeld, Hede- markens Amt. Næringsfrihed. 3 tidligere Tider har denne i Norge som i de fleste andre Lande været under- kastet forskjellige Indstrænkninger, navnlig saaledes, at entelte Næringer var mere eller mindre bundne til Byerne, og at udøverne sfulde være forenede i Laug (f. b.) Efterhaanden er dette forandret. Navnlig er Laugene med en enkelt Undtagelse op- hævede ved Lov af 14de April 1866, og norsk Ret aabner nu som Regel enhver myndig Person, 672 Næshoru Mand eller Kvinde, Adgang til at erhverve Hjem- melsbrev, der berettiger til at drive Handel eller hvilkensomhelst Slags Haandverk. Derimod er der i den seneste Tid ved Lov af 15de Juni 1881 igjen bleven gjort forstjellige Indskrænkninger i den ubundne Kontrattsfrihed med hensyn til An- tagelse af Haandverkstærlinge osv., som havde afløst Langsvæsenet. Næringsstoffer, se Ernæring. Nærstrand, Prestegield i Ryfylke, Kristians sands Stift, bestaar af Sognene Nærstrand og Stjernerg. Nærsynthed, Myopi, en Uregelmæssighed ved Synet, bestaar deri, at man fun meget utydelig fan stjelne Gjenstande, som ligger længere borte, medens man fer starpt og tydelig, hvad der ligger Diet meget nær. Denne Feil beror sædvanlig paa. at Ziets Længdeare er for lang, hvilket bevirker. at det dannede Billede af fjernere Gjenstande falder foran Nethinden. foran Nethinden. Nærsyntheden er i Regelen medfødt, men udvikles ogsaa ofte under Opverten især ved jevnlig at holde Dinene nær de Gjen stande, som betragtes. For at kunne se fjernere Gjenstande maa "nærsynte Versoner bære Briller med fonkave Glas. Næro, Prestegjeld i Namdalen, Nordre Trond- hjems Amt, bestaar af Sognene Næro og Vigten. Hovedsognets Kirke ftaar paa Zen af samme Navn, der er de Gamles Njarðey. Næs, se Halvg. Næs, 3 Prestegjeld i Norge. 1) Næsi hal- lingdal beftaar af Sognene Nas og Flaa. 2) Næs paa Hedemarken har Sognene Næs og Baldeshol. 3) Næs paa Romerite med Sog neue Udenæs og Fenstad. Næse, i videre Forstand Lugteorganet med dets Huler, i snevrere Forstand fun den Del af dette Organ, der rager frem i Ansigtet mellem og under Dinene. Denne ydre Næse dannes oven- til af Næsebenene, hvorimod den nederste Del beftaar af Næsebrusten. Den indre Næse, Næsehulen, er stilt fra Mundhulen ved den haarde Gane og ved en Stillevæg delt i to Side- halvdele, til hvilke Luften faar Adgang gjennem de to Næsebor og ved de tvende bagre Naje aabninger staar i Forbindelse med Svælget. I den øvre del af Nasehulen, som overalt er be flædt med en Slimhinde, er Lugtesansens egent lige Sæde. Lugtenerverne forgrener sig i Slim- hinden og staar med fine yderst fine Grene i For- bindelse med egne Celler, Lugtecellerne, gjennem hvilke de indaandede luftformige Stoffer paavirker Nerverne. - Næseblødning, Blødning fra Næsens Slimhinde, fan have forskjellige Aarsager, saaledes Slag paa Najen, Blodkongeftioner til 50- vedet, Feil ved Hjertet ell. lign., og kan ligeledes være et Symptom paa forskjellige Sygdomme. Naar den indtræder meget ofte eller stærkt, fan den paa Grund af Blodtabet blive farlig. Næsebjorn (Nasua), en amerikanst Rovdyrslægt, der ligner Bjørnene i Taudbygningen og derped, at de gaar paa hele Saalen. Benene er forte, Pelsen fyldig, Halen buffet og temmelig lang og Snuden forlænget til et Tryne. Næsebjørnene lever dels af vegetabilste Stoffer, dels af g. Insekter o. lign. Næsestat faldtes i de nordiste Lande i gamle Dage en Personstat, som oftere omtales.
